Linea's synsvinkel
Vores hænder holdt fast i hinanden hele vejen, ned til indkøbscentret og jeg drillede forsat Marcus med hans kæmpe fail.
Han slap min hånd, for at gå lidt hurtigere over imod hylden med børnechampagne. Jeg så mit snit til at tage endnu mere pis på ham og fiskede min mobil op, for at filme ham til min Instagram story.
"Vi er nede for at købe børnechampagne og hvorfor er vi så det Marcus?" Spurgte jeg ham flabet og gik helt hen til ham.
"Sluk," sagde han og forsøgte at lyde dansk. Jeg grinede, for det første af at han havde sagt sluk og for det andet fordi han var så utrolig dårlig til at lyde oprigtig dansk.
Jeg postede den, og startede hurtigt en ny video - denne gang hvor jeg filmede på mig selv.
"Vi er nede efter børnechampagne, fordi Marcus havde nakket den fra køkkenet i nat, så vi kunne drikke den-" jeg blev afbrudt af Marcus som greb fat om min mave og løftede mig op fra jorden.
"Nei nei nei nei, ikkje fortell dem det!" Jeg stoppede hurtigt videoen og låste min mobil så han ikke kunne komme til at slette den. Han satte mig ned og greb hurtigt ud efter min mobil, for at slette videoen som jeg havde regnet med han ville prøve på.
Han sendte mig et, er-du-seriøs blik og jeg smilede tilfreds og stolt som svar på hans spørgsmål.
"Du er en liten luring," sagde han imens han greb blidt fat, om mine hofter og kom helt tæt på mit ansigt.
"Er jeg en luring? Det var ikke mig som stjal min fars bør-" Marcus afbrød mig ved at kysse mig.
"Sluk," sagde han og fik mig til at grine igen.
------
Vi gik hånd i hånd tilbage til huset, vi forlod for nogle minutter siden. Marcus havde nu også en børnechampagne med tilbage.
"Er det Gucci?" Udbrød han da jeg tog det første skrid op af deres trappe for at komme op til deres hoveddør. Jeg kiggede kort ned på mine Gucci sneakers, hvor der var en løve på siden af dem.
"Ja?"
"Jeg vil så sykt gjerne ha noe," brokkede han sig.
"Du må godt låne mine," grinede jeg og fik et åndssvagt blik fra ham.
Hans blik borede sig ind i mig, imens jeg tog min jakke af i forgangen.
"Hvad er der?"
"Du er... du er bare så deilig!" Sagde han imens han gik helt tæt på mig igen.
"Jeg ville også have svært ved at undgå og forelske mig i mig, hvis jeg var dig," jokede jeg.
"Det er det jeg mener, du å glad eller smiler 95% av tiden! Jeg kan slet ikkje komme meg over, hvor heldig jeg er, at du vil bruke tid med meg," sagde han helt seriøst og fik mig til at rødme og kigge ned i jorden. Jeg havde aldrig været særlig god til at få komplimenter, men det var endnu sværere at tage imod når det kom fra Marcus. Når han fortalt mig sådan noget, vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og endte altid med at blive helt rød i hovedet og låse mit blik fast til jorden.
Han lagde to fingre under min hage og løftede mit hovede op, for at kysse mig. Jeg nød det fuldt ud og satte utroligt meget pris på at døren ind til stuen var lukket.
"Det er derfor dere ikkje er inne med barn champagne ennå," lød det henne fra døren. Endnu engang rødmede jeg og måtte denne gang gemme mit ansigt i Marcus' bryst af flovhed.
Marcus derimod grinede og lagde begge sine hænder om mig, han havde tydeligvis ikke noget imod at vi blev taget i at kysse.
------
Vi havde fået spist morgenmad, i store mængder og var nu gået i gang med, at spille en masse forskellige spil. Alt fra kongespil til ludo også var der selvfølgelig Marcus og Martinus som havde sat sig til at spille FIFA imod hinanden.
Jeg ville gerne være sammen med ham, men det var også vigtigt for mig at han tilbragt noget tid med sin familie, så jeg ikke bare erobrede ham alt den tid jeg var på besøg også kunne de få ham tilbage når jeg var taget hjem.
På den anden side ville jeg også gerne spille kongespil med Emma og tvære deres mor og far helt ud af banen. Emma havde været så original og kaldt os team swagster, som jeg lige måtte sluge en gang eller to, for ikke at brække mig eller brække mig af grin.
"Jaaa!" Skreg Emma op og fik alle inden for 10 kilo meters opmærksomhed.
"Vi vant! Dere tapt!" Råbte hun igen og begyndte at lave en spøjs sejersdans.
Marcus' synsvinkel
Emma havde råbt op, så alles opmærksomhed nu var på hende, inklusiv Martinus' og min. Linea og hende havde tydeligvis vundet i konge spil imod mor og far. Synet af at Linea der kunne så godt med min familie gjorde mig varm om hjertet og ikke mindst endnu mere forelsket i hende.
"Du er jo sykt forelsket!" Udbrød Martinus, som var jeg ikke selv klar over det.
"Ja jeg er det,"
"I don't blame ya," mumlede han for sig selv og fik min opmærksomhed med det samme.
"Nei Martinus nei! Hun er min, ikkje din!" Hævede jeg min stemme.
"Jeg vet," svarede han stille.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 20. December - oh shit, den er ikke god.
Lige en ting, hvis I gerne vil have maraton skal I huske at der skal være 20k reads d.24 december!
Så del del del og tving alle jeres venner til at læse med, hvis det altså er noget i godt kunne tænke jer - sådan en maraton der xx
