Det første jeg gjorde, da vi kom ud i bilen igen, for at kører hjem, var at skrive til Marcus. Til tider havde jeg utroligt ondt af ham, jeg var en konstant byrde for ham og han skulle hele tiden forholde sig til mine problemer.
Men jeg havde brug for ham og ingen andre.
Linea: Det var Frederik
Marcus: Kødder du med meg?
Linea: Nei
Marcus: Jeg slår han ihjel!
Linea: Hans mor er død,hun tabte til kræft
Marcus: Det er ikkje en unnskyldning for at gå rundt og banke eksen sin op!
Linea: Jeg ved det Marcus. Men jeg var den eneste han havde og... forstil dig hvor svært det må være at miste begge på samme tid
Marcus: Hvorfor forsvarer du ham?
Linea: Det gør jeg hellere ikke?
Marcus: Du gjør jo det
Min mor kørte ind på McDonald's drive in og var klar til at bestille, da hun trak mig ud af min mobil og tilbage ind i bilen.
"Hvad vil du have, Linea?" Jeg kiggede hurtigt op på skærmen og lagde mærke til hvad hun allerede havde bestilt.
"Jeg skal ikke have noget," sagde jeg stille og var stadig påvirket af retten og Frederiks ansigts udtryk.
------
Lektier, var noget jeg hadede og elskede på samme tid. Lige nu var mit forhold til dem blandet. Det gav mig en undskyldning for at låse mig inde på mit værelse og bare være for mig selv. Problemet var bare at jeg havde svært ved at fokusere og egenligt bare ville holde om Frederik. Jeg havde stadig ondt i maven og mine tanker kørte på højtryk.
Marcus havde sendt mig en snap, og spurgt om jeg havde lyttet til deres nye single. Jeg svarede ikke men satte den hurtigt på.
You're the type of girl that got everything that I'm looking for I like your new Yeezys The love, your style Girl you're beautiful Yeah, the way you walk And the way you talk You're incredible
Første vers fangede min opmærksomhed og jeg tog mig selv i at rødme. Jeg var klar over at de havde skrevet det for lang tid siden, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke det var skrevet ud fra mig.
Generelt følte jeg bare at sangen passede til alt for mange ting Marcus og jeg havde sammen. Specielt hvor liderlig han til tider havde været, grundet at jeg var let påklædt. En tanke strejfede mig og jeg kunne ikke lade være med at smile stort.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Linea Everything I got, I'll give it all to you #tb
Marcusandmartinus kommenterede: I like it I like it🙃
Billedet fik en del hate, en del ros og en masse gjorde grin med Marcus. Både grove kommentarere og fans der drillede ham, med at han sikkert var stang liderlig nu eller at han ikke kunne styre sig osv. Det tog ham ikke mange sekunder at ringe mig op og brokke sig over hvor smuk jeg var, og at han ikke bare kunne gribbe fat om mig.
"Du ser mig jo i morgen," trøstede jeg ham og han kiggede hurtigt op.
"Blir du med?!" Sagde han ivrigt og jeg nikkede bekræftende. Han nærmeste sprang op og ville kramme mig, men tøvede da der jo var en skærm imellem os. Alligevel greb han fat om sin computer og krammede den, så jeg ikke kunne se andet end hans trøje.
"Men du?"
"Ja?"
"Jeg syntes den sang der, passer meget på mig," sagde jeg og lagde tryk på meget.
"Den er om deg!" Prøvede han at forklare uden at rødme.
"Hmm, og jeg skal fortolke den til noget dirty minded?" Spurgte jeg flabet og kunne ikke holde mit grin tilbage, han blev så flov og rød i hovedet.
"Kanskje," mumlede han og kiggede ned.
------
Vi havde snakket sammen i evigheder og Marcus var nu faldet i søvn. På en måde kunne jeg godt lide vi var så langt fra hinanden, det gjorde at når vi så endelig tilbragte tid sammen satte vi mere pris på, at være sammen og tog ikke noget forgivet.
"Jeg vil ikkje ha noen anden end deg, Linea! Hvorfor må vi være en hemmelighet?" Mumlede Marcus i søvne og jeg måtte synke en ekstra gang.
Hvorfor havde jeg egenligt så stort en trang til at holde det hemmeligt, at jeg var så glad for ham som jeg var. Sad det stadig i mig, at jeg var bange for, hvad alle andre ville tænke om mig, var jeg stadig bange for at blive holdt udenfor og gjort for nar. Ikke en eneste negativ ting kunne jeg komme på, som jeg ikke allerede var blevet udsat for - så hvad ville jeg egenligt miste, ved ikke at holde det hemmeligt?
En ting var sikker, det var op til ham at det blev til noget - kald mig gammeldags, men jeg ville ikke tage det endelig skridt.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Jeg siger det bare, men jeg håber ikke I er af sart støbning når de kommer til at have sex osv.
