Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Linea's synsvinkel
Min mor havde spurgt indtil om Marcus ikke skulle inviteres med til familie fest, for hvad der føltes som 10.000'ende gang. For at få lidt fred fra hende, var jeg frivilligt gået den lange tur ned til vores postkasse, som stod for ende af vores indkørsel. Jeg havde taget min hund med, som løb og legede hele vejen derned, men frem kom vi endelig.
Det meste af det var reklamer eller regninger, men et enkelt brev skilte sig ud og fangede min opmærksomhed.
Kjære Linea Andersen
Af en eller anden grund begyndte mit hjerte at banke hurtigt og jeg flåede den op. I kuverten lå der en indbydelse til Martinus og Marcus' konfirmation d.4 juni i Trofors. Jeg smilede stort ved tanken om, de havde inviteret mig, selvom de uden tvivle havde sendt invitationer ud lang tid inden jeg lærte dem at kende. En mindre panik følelse skyllede også ind over mig, for hvad skulle jeg give dem?
------
Martinus sendte en snap
Marcus sendte en snap x11
Sådan havde det stået på hele dagen, og de handlede alle sammen om hvor meget han savnede mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham, efter han havde fået et blowjob var han blevet som en lille hundehvalp igen, der ikke kunne leve uden mig. Jeg var bestemt ikke i tvivle om han savnede mig, men den eneste grund han skrev hele tiden, var fordi han var stang liderlig.
Han er jo bare kåt
Svarede jeg først Martinus og svarede efterfølgende Marcus, nogenlunde det samme.
Du er bare kåt, tag dig sammen
Jeg låste min telefon og smed den i lommen, hvorefter jeg løb om kap med min hund op til huset. Da jeg trådte ind i huset var der helt stille og ingen var at se eller finde.
"Hallo?" Jeg gik og kiggede rundt i hele huset, men det eneste jeg fandt var en seddel fra min mor.
Hej, du vil have huset for dig selv de næste par dage, da vi er smuttet på tur med firmaet i Sverige. Ville ikke spørge dig, da jeg jo ved hvor meget fravær du i forvejen har. Knus mor
Jeg stod måbende med sedlen i min hånd. Fra det øjeblik besluttede jeg mig for at være kolde i røven overfor hende og ikke længere lade nogen komme tæt på mig. Dem jeg kunne stole på var Marcus og så mig selv. For at være ærlig var jeg klar til at smadre det hele, men på den anden side kunne jeg ikke være mere ligeglad med hende.
------
"Hvorfor svarer du ikkje på mobilen din?" Spurgte Marcus bebrejdende over facetime.
"Jeg kan ikke finde den, den har været væk i 3 timer nu," svarede jeg og panikkede lidt.
"Oh ja, jeg savner deg!"
"Nå gør du virkelig det?" Grinede jeg og gjorde igen lidt nar af ham.
"Kan du ikkje bare si du savner meg og?" Spurgte han fornærmet.
"Nej, jeg vil ikke lyve overfor dig," jokede jeg, men han syntes tydeligvis ikke det var sjovt.
"Jeg tuller med dig, slap af," sukkede jeg og var ikke helt klar over, hvem der havde tisset på hans sukkermad.
"Veldig morsomt," sagde han mut.
"Har du fått invitasjonen våres?" Spurgte han og lavede emne skifte.
"Jeg ved hvor min mobil er, to sekunder," sagde jeg hurtigt, løb over til vores garage sprang på vores ATV og kørte ned til postkassen. Det var mørkt, men heldigvis lyste min mobil op og frem kom en snap fra Marcus. Det tog mig få sekunder at være tilbage i stuen igen og sidde foran Marcus.
"Ja, jeg har fået den," var det første og eneste jeg sagde.
"Blir du med?"
"Ja selvfølgelig!" Han lyste op i et stort smil.
"Men hvad skal jeg købe til jer. Jeg er helt blank!"
"Jeg ville bli veldig glad for kondomer," svarede han flabet og min kæbe faldt 10 meter ned.
"Jeg skulle aldrig have givet dig det blowjob,"
"Du var kjempe flink!" Sagde han igen med en flabet tone.
"Du har ikke noget at sammenligne mig med, så hvordan kan du egenligt vide det?"
"Sandt, det var sikkert ikkje så bra igjen da," grinede han.
"Guess who just cock blocked him self," grinede jeg, Marcus syntes ikke det var specielt sjovt længere.
"Vi hadde en avtale!"
"Jeg tuller med dig, tullebasse," grinede jeg.
"Tullebasse?"
"Jeg kalder min hund det," svarede jeg og begyndte at grine endnu mere. Marcus syntes ikke det var sjovt, men kunne alligevel ikke lade være med at smile over, hvor sjovt jeg syntes det var. Han blev ved med at sidde at stirre på mig, imens han havde et smil limet fast til sine læber.
"Hvad er der?" Spurgte jeg og var en lille smule skræmt.
"Jeg vet det ikkje... jeg bare... jeg er så sykt forelsket i deg!" Svarede han og stirrede stadig. Min hund sprang op i sofaen og satte sig helt op af mig.
"Hørte du det tullebasse, Marcus er forelsket," grinede jeg og fik ham til at rødme, samt smile en smule og kiggede efterfølgende ned i jorden.
