Linea's synsvinkel
Jeg hørte om dem hele tiden. De kom ikke til at lade mig være i fred lige foreløbigt, på en eller anden måde fandt de altid en vej tilbage i samtalen.
Min fætter ville ikke stoppe med at snakke, om de her to norske drenge. Han havde allerede vist mig 948 billeder af Marcus og Martinus.
De norske idoler.
Den eneste sang jeg kendte, var "Girls" og selv den sang kendte jeg ikke særlig godt. Jeg kunne nogle få ord til den... Okay løgn, jeg vidste de sang girls et par gange og det var det.
"Hvad er din yndlings sang?" spurgte jeg og prøvede at fremstå så interesseret som overhovedet muligt, hvilket jeg dog overhovedet ikke var.
"Light it up!" skreg han.
Lad os huske på at han er 7 år. Jeg sendte ham et sjovt ansigtsudtryk og udtrykte med mit blik, at jeg ikke havde den fjerneste ide om, hvad denne her Light it up sang var for en.
"Vil du ikke please afspille den?" Plagede han.
Jeg rullede øjne indvendigt, men sendte ham et smil. Jeg så faktisk ikke så tit min fætter, men det var min lillesøsters fødselsdag så han var her med sine to store brødre og deres mor. Jeg havde altid være jaloux på min lillesøster. Hende og vores ældste var samme alder og havde altid kunne så godt sammen. Jeg ville langt hellere have en fætter på min alder, men jeg var efterladt med min 7 årige fætter.
Min søster blev 15 så der var ikke gjort så vildt meget ud af det, bare en lille familiekomsammen.
I det øjeblik sangen startede sprang han rundt i hele mit værelse, som om det var det eneste han gik op i og brugt sin fritid på. Jeg kune ikke lade være med at optage ham eller holde mit grin tilbage.
Linea:
Look at my cousin! I've never seen
anything like this, Eva
Jeg trykkede på send, efter jeg havde tastet sætningen ind på min mobil, sendte jeg den til min veninde Eva.
Eva:
Marcus and Martinus?
Why are y'all listing to those two?
Snappen hun havde sendt var fyldt med forvirring, hun havde det på præcis samme måde, med de her to nordmænd som jeg havde.
Linea:
My cousin is obsessed with them.
Eva og jeg skrev på engelsk fordi siden jeg havde forladt Norge, efter at havde boet der i et år, var norsk langsomt begyndt at blive fremmet for mig igen. Min veninde Eva fattede til gengæld ikke dansk og vi var blevet enig om at holde tonen på engelsk.
Jeg låste min mobil og smed den til side, og rettede min opmærksomhed imod min fætter. At han kunne lide de her to norske drenge så meget, som han nu kunne, var faktisk sødt, men det var stadig til at grine over i en times tid eller to.
------------
{Please, del, kommentere, og vote}
Det her var det første kapitel, jeg ved det ikke var så langt men de skal nok blive længere
- xoxo
