Marcus' synsvinkel
Vi var næsten tilbage i Norge, dog skulle vi mellem lande i Danmark før vi kunne komme helt hjem. Alt hvad der havde det mindste med Linea at gøre, fik mig til at tænke på hende og hvor tom det havde været de sidste 2 uger.
Intet var det samme uden hende.
Men jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke skulle skrive eller ringe til hende igen. Jeg havde forklaret mig og indrømmet, at hvad jeg gjorde ikke var særlig gennemtænkt og jeg til en hver tid, ville vælge hende frem for nogen anden. Hun havde haft en grund til at hun handlede som hun gjorde, at jeg var dum nok til at tro på, at det havde været et voldsomt skub og nærmest volddigt som Sofie havde sagt, var noget jeg fortrød så inderligt meget. Havde jeg nu bare holdt min kæft, var vi ikke blevet uvenner.
"Hva driver du med!" Spurgte Martinus og syntes tydeligvis ikke særlig meget om, at vi ikke rigtig snakkede sammen, men bare gloede ned i vores mobiler.
"Jeg ser på Instagramen til Linea," svarede jeg stille og gav ham et svagt smil, som ikke signalerede andet end tristhed og afsavn.
Jeg ville gøre alt for at gøre det godt igen.
------
Linea's synsvinkel
Påskeferien var slut og hverdagen stod for døren igen. For første gang i mit liv, orkede jeg på ingen måde at tage i skole. Jeg havde aller mest bare lyst til, at lægge mig hjem under min dyne og lave absolut ingen ting. Dog havde jeg besluttet mig for igen at stramme op og følge endnu mere med. Man ville uden tvivle kunne se hvornår og hvorfor jeg er faldet lidt i karakter. Han havde ikke været andet end en distraktion for mig og ikke gavnet med noget andet end... at sørge for jeg havde et smil på læben og var der for mig, når alle andre var imod mig.
Jeg savnede ham så ubeskrivelig meget.
Alle havde forladt lokalet for at gå ned i kantinen, og jeg var overladt til mig selv. Jeg så mit snit, til at gå på Youtube og se de interviews de havde lavet i LA. Han så glad ud. Det varmede mit hjerte, at vide han ikke var blevet slået helt ud, dog kunne jeg godt se at han var utrolig udmattet.
Han var så åndssvag og konstant klar med en flabet kommentar. Der var ikke et eneste interview, hvor han ikke var i godt humør eller fyrede noget pis af, som fik alle til at grine, inklusiv ham selv. Måden han smilede på, hvordan han kiggede på Martinus og hvordan han bare strålede af livsglæde.
"Hvad ser du?" Spurgte en fra min klasse og fik mig til hurtigt at smække min computer skærm i.
"Øhm..."
"Du er helt væk i ham, er du ikke?"
"Oh my God, kommer I aldrig over det - jeg er ikke en fan som bare konstant..."
"Jeg spørger ikke om du er fan, Linea!" Konstaterede hun og satte sig ned.
"Tror du ikke jeg har lagt mærke til, hvordan du sms'er i smug imens vi har time? Når du så modtager et svar, kan du ikke holde dit smil tilbage og lyser helt op. Men lige siden vi er kommet tilbage fra påskeferie, har du ikke snakket med nogen af os eller skrevet i smug i vores lektioner. Hvad er der sket mellem jer?" Sagde hun og efterlod mig mundlam.
Jeg forklarede hende det hele, og det var nu hende der var mundlam.
"Hvordan kan man udnytte sin veninde på den måde?" Spurgte hun forarget og sad med munden åben i et stykke tid. Jeg trak på skulderne og kiggede ned. De sidste 14 dage havde jeg forsøgt at lægge en dæmper på hele situationen, men nu blev det hele bragt op igen.
"Men du savner ham, ikke sandt?"
"Jo... meget," svarede jeg stille.
"Og han har skrevet at han dummede sig og savner dig!"
"Ja..."
"Hvad venter du så på? Som han skrev, du kan ikke bare smide det hele væk nu, fordi I har haft ét skænderi! I er bedste venner, ikke smid det væk!" Sagde hun og gav min arm et lille klem.
"Og... skid hul i hvad andre tænker, alder er bare et tal! Husk på det Linea."
"Skal jeg svare ham nu?" Spurgte jeg, da hun bare sad og stirrede på mig.
"Ja!"
Marcus:
Nå må du faktisk fortelle meg var skjer!
Jeg er veldig glad i deg Linea, og jeg ville ikkje at vi ikkje prater! Jeg vet at jeg bare skulle ha hørt hva der gjorde deg så veldig lei. Hva må jeg gjøre for at du ville tilgi meg, jeg klarer ikkje dette for du bestyrer alt for meg og jeg vil ikkje være me nogen anden end du, Linea!
Du er min beste venn og vi må krangel men vi har gjort det i 4 dage og jeg klar ikkje mere, for jeg elsker jo selskapet dit og deg! Ikkje bare gi op på os, fordi vi har kranglet en gang!💛
Jeg skriver ikkje igjen, nå må du vise meg at du ikkje bare er en person som gir op.
Læst 12/04/17
Linea:
Undskyld. Jeg savner dig så meget!💛
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 8. December venner - bum her er den, håbe I kan lide den! Selvom det ikke tog mig mere end 30 minutter at skrive xx
