Hating dating you

kapitel 1 - fodbold & ekskæresten

Jeg giver en high five til O'donnel og løber ned over midten. Tre mål i en kamp. Jeg smiler bredt og strammer min hestehale. Jeg må være et vidunder. Jeg ser på min ærkefjende, Nathaniel Adams, som står overfor mig på den anden side af midterlinjen. Jeg ser udfordrende på ham. Han ser tilbage. Vores træner fløjter, og Nathaniels hold sætter spillet i gang. Jeg får hurtigt bolden fra Vico, som bander af mig. Jeg løber ned mod modstandernes mål. Adrenalinen pumper igennem hele mit system. Jeg får driblet udenom gentagende spillere. Jeg skal til at skyde, da nogen styrter ind i mig. Det får mig til at lande hårdt på jorden og slå hovedet ned i det våde græs. Jeg tror lige, at de sidste hjerneceller røg der. Jeg kniber øjnene sammen og ser op på Nathaniel, som lige har spillet bolden videre til en af hans medspillere. Lorte aberøv med gult krymmel på. Træner Stanley fløjter aggressivt i sin fløjte. Hans hoved er rødt og ser lidt oppustet ud. Han ligner en meget stor rød ballon, som skal til at springe og eksplodere ud over os alle sammen.

"Adams!" Brøler han og tramper herover. Jeg sværger, at jorden næsten ryster. Gad vide, om det er sådan superhelte bliver skabt. Man bruger sin vrede til at finde sine indre kræfter. Hvis det er sådan, tror jeg, at min bedste kraft er at være fantastisk, fordi jeg kan ikke få jorden til at ryste. Nathaniels kraft må være at være mega grim. Vi ignorerer lige, at han ikke er det og lades som om, så mit ego kan vokse lidt her i mit mørke liv.  "Vi spiller ikke amerikansk fodbold. Hvis du vil banke nogen, så er det ikke på min bane. Forstået?" Råber han. Jeg smiler hånende til Nathaniel. "Og hjælp så din holdkammerat op for helvede!" Nathaniel mumler noget utydeligt og rækker mig sin hånd. Den havde jeg ikke set komme. Jeg overvejer kort at bide den af eller brække den med mine laserøjne, men fornuften inde i mig minder mig om, at laserøjne ikke kan brække en hånd. Derfor tager jeg hans hånd, men han giver hurtigt slip, så jeg lander på jorden igen. Selvfølgelig. Den burde jeg have set komme. Men som nævnt for to sekunder siden, så har jeg jo lige mistet mine sidste hjerneceller. I det mindste mistede jeg dem ikke under fødslen ligesom Nathaniel. Jeg nåede at have 18 dejlige år med en velfungerende hjerne, før det gik galt. "For satan, ind i bad med dig," snerrer Træner Stanley. Jeg sørger selv for at komme op og børster jorden af mine arme.

"Men—"

"Når man spiller på den måde, så er det ud," Træner Stanley peger mod skolens store bygning, hvor omklædningsrummene er i. Nathaniel smiler skævt.

"Okay, sir."

"Og giv Smith en undskyldning. Vi er på samme hold her, ikke?" Træner Stanley nedstirrer Nathaniel for sygt. Det her er den lykkeligste dag i mit liv. Efter den dag, hvor jeg hældte en cola ned i Nathaniels skoletaske og hans skolebøger gik i stykker, så han skulle betale for dem alle igen. Og efter den dag, hvor hans familie overnattede ved os, og jeg klippede noget af hans hår af og fodrede det til mine fisk. Jeg var en fantastisk fiskemor, hvis I skulle være i tvivl. Mine fisk havde en hår fetish, så det gjorde dem ikke noget. Jeg er sikker på, at de elskede det.

"Hvis bare vi ikke var," sukker Nathaniel opgivende. Hvorfor er han opgivende? Hvem af os blev taklet ned på jorden? Spørg mine ømme knæ og hjernecellemanglende hoved. "Und—unds... Jeg kan ikke. Ikke til hende," udbryder han. Jeg himler med øjnene og fnyser. Træner Stanley folder sine arme hen over sit bryst. Slå ham i jorden, dude. Hvis politiet kommer, skal jeg nok distrahere dem og fortælle, at du flygtede til Portugal og hedder Grete.

"Så er du bænket til næste kamp," annoncerer han. Jeg smiler bredere, end jeg nogensinde har gjort før. En overrasket mumlen breder sig mellem de andre spillere. Det er normalt at Nathaniel giver mig nogle bank til fodbold, men det er ikke normalt, at han får så meget skæld ud for det. Jeg elsker det. Han må gerne fælde mig hver dag, hvis det betyder, at jeg kan se det her igen. Jeg stiller mig endda frivilligt foran ham med et skilt i panden, hvor der står, at han har ret til at fælde mig, hvis Træner Stanley kommer gående forbi.