Hating dating you

kapitel 13 - fødselsdagsfest & sol

"Sætter du overhovedet ikke pris på mit liv?" Spørger jeg min mor. Hun kører børsten hårdere igennem mit hår. Prøver hun at rive det af mit hoved eller hvad?

"Tro mig, hvis der er et liv, som jeg sætter pris på, så er det dit. Det tog mig 9 timer og en skrækkelig smerte at have dig foran mig lige nu. Plus 18 år i endnu mere smerte ved at prøve at opdrage dig," hun sukker overdramatisk. Typisk mødre. Brokker sig altid over at føde en. Hun er heldig, at der sidder sådan en skønhed foran hende. Det er en sand ære at se på mit smukke ansigt, som ikke er smukt lige nu, fordi børsten hiver min hovedbund af mit hoved. Det tvinger mig til at lave nogle ret så grimme ansigter, som i hvert fald ikke er dem, som jeg skal lave, når jeg scorer Stiles Stilinski.

"I det mindste var jeg smerten værd, ikke?" Jeg blinker meget hurtigt og utroligt charmerende med mine øjne. Jeg ligner lidt en flue, som får et anfald, men hvem bekymrer sig om sådan noget, ik? Min mor svarer ikke, så jeg gisper fornærmet. "Mor!" Udbryder jeg. Hun lægger endelig børsten fra sig og begynder at flette mit hår.

"Bare rolig, Talia. Jeg elsker dig. Det bliver jeg nødt til. Jeg døde næsten af vandtab i kroppen, fordi jeg svedte så meget, da jeg gav dig liv."

"Er du færdig med at brokke dig?" Spørger jeg grinende. Min mor nikker og hiver lidt for meget i mit hår. Jeg laver en grimasse. Jeg hader, når andre folk rører ved mit hår. Nej, når de hiver i det. Jeg ser meget anklagende på dig, mor. Og regner tydeligvis med, at du kan læse mine tanker. Hvad er jeg? Ikke normal. Jeg er bedre. Fantastisk. Det bedste. I brug for at holde kæft i mit eget hoved lige nu.

"Tada!" Udbryder min mor stolt og træder tilbage. Jeg ser på mit alt for lange mørke hår. Min mor har formået at flette det til en lang mørk fletning, som hænger ned ad min ryg. "Du bør snart blive klippet," kommenterer mor og går hen til mit tøjskab.

"Nej tak. Jeg vil gerne være Rapunzel, så jeg kan smugle alle de hotte fyre op på mit værelse, uden du ved det," jeg smiler af min egen kloghed. Det kendte ord.

"Rapunzel havde kjole på," min mor hiver en rød sommerkjole ud. Hvad fanden laver den i mit tøjskab? Skændsel. Nogen har kidnappet en 4-årig pige, forstørret hendes kjole og hængt den ind i mit skab. Hvordan har jeg ikke set den?

"Rapunzel fik en åbenbaring og brændte alle sine kjoler sammen med heksen, som havde købt dem," jeg giver min mor et skarpt blik. Hun ler højt og hænger den på plads igen.

"Det var forsøget værd," klukker hun.

"Nah, det var det ikke engang," jeg hiver den ud og smider den over hendes hoved.

"Nederdel?" Min mor fjerner kjolen.

"Store dejlige skibukser?" Tilbyder jeg. Mor himler med øjnene.

"Vi kører om fem."

"Ten. Ikke? Lad os altid afslutte vores sætninger, mut. Det lærer man i 1 klasse. Fem-ten. Lad os klappe hvor mange stavelser der er og—"

"I gang!" Råber hun grinende og forlader værelset. Jeg vrænger ansigt af hende og stikker hovedet ind i skabet igen. Jeg trækker nogle cowboybukser på og derefter en eller anden t-shirt. At se præsentabel ud til en fødselsdag. Hvad betyder det dog? Jeg lunter nedenunder. Min mor står allerede i bryggerset med overtøj på og venter. Utålmodige kvindemenneske. Jeg tager overtøj på og følger med hende ud til bilen. Vi sætter os ind, og så kører hun mod min falske kærestes hus, fordi hans far har fødselsdag. Yay. Endnu en dag at tilbringe sammen med Nate. Ufrivilligt. Kvæl mig med en sok please. "Smil lidt, Talia. Det klæder dig overraskende nok," driller min mor. Jeg slår til hendes skulder, men kan alligevel ikke holde mit smil tilbage. "Du blev lige 78,3 procent pænere," komplimenterer mor. Jeg griner og ryster opgivende på hovedet ad hende. Hun griner også selv. Kort tid efter parkerer hun ved familien Adams' hus. Der holder allerede flere biler. Hvorfor er Martin Adams så elsket? Hvor irriterende. Nu bliver jeg nødt til at snakke med en masse fremmede mennesker. Og på samme tid kan jeg være trist, fordi han er så elsket, og der aldrig har været så mange mennesker til mine fødselsdage før. Vi stiger ud af bilen, og jeg mærker mit smil blive bredere og glæden vokse. Jeg ved, hvad det er. Jeg er spændt på endelig at kunne hade Nate, som normalt. Snakke til ham i offentlighed, som jeg plejede. Vi banker på ved hoveddøren, og jeg hopper næsten op og ned i spænding. Døren bliver åbnet af en Nate, som står i en hvid t-shirt, som passer hans overkrop perfekt. Jeg mener dårligt. Den er rigtig grim til ham. Men... Man kan seriøst se hans mave igennem. Frick. Han har cowboybukser på og står og holder fast i Harleys halsbånd. Hot.