Hating dating you

kapitel 42 - snakke om kærlighed & lussinger

Jeg banker på døren til Martins hospitalsværelse. Her bør ikke være andre. Nate er sammen med fodboldholdet før finalekampen senere, som faktisk nærmer sig alt for hurtigt, og Grace er på arbejde. Theo er hvem ved hvor. Ikke her, forhåbentlig. Jeg har brug for at snakke med Martin om alting. Jeg har brug for at vide, at han ikke hader mig, fordi han må vide det med Nate. Hvis ikke han selv har fortalt Martin det, så har enten Theo eller Grace. Det jeg ikke har tænkt på i forhold til at banke på, er at Martin hverken kan lukke mig ind eller sige "kom ind", fordi det er spild af kræfter. Så jeg åbner bare døren og går ind. Han ligner en, som godt vidste, at det var mig. Hvis der er en person i verden, som altid forstår mig, så er det Martin. Han smiler sit svage rare smil, og jeg lukker døren bag mig, før jeg sætter mig i stolen ved siden af hans hospitalsseng.

"Jeg er klar på at snakke om min dårlige dag nu," siger jeg lavt. Han siger ikke noget, men hans øjne giver mig svaret. Han lytter. "Jeg slog op med Nate, men det ved du nok godt? Hader du mig? Vent nej, det er meningen, at jeg skal snakke. Okay..." Jeg tager en dyb indånding. Bare start fra begyndelsen. "Du ved godt, at Nate og jeg datede falsk, fordi jeg stødte på Reece i et supermarked. Vi aftalte to måneder, men et sted imellem de to måneder, gik det fra at være falsk til at være ret så ægte. Det havde jeg aldrig regnet med. Jeg mener... Nate og jeg sammen? Men i de her to måneder, lærte jeg ham også at kende. Jeg fandt ud af, at han ikke er så slem, som jeg troede. Han er faktisk en helt igennem ok person. Sådan da. Men jeg fandt også ud af andre ting end det. Som for eksempel, at han aldrig hadede mig. Vidste du det? At han aldrig afskyede mig så meget, som han gik og reklamerede med? Jeg hadede ham, ja, men ikke altid. Min had blev først bragt til live, da han var et røvhul imod mig, da min far var syg og senere døde. Men ved du hvad jeg nu har fundet ud af? Han var kun et røvhul, fordi han kunne lide mig, og jeg valgte Reece. Jeg ved ikke, om det gør det okay, men det forklarer, du ved? Så han har kunnet lide mig længe, og jeg er så forvirret, fordi ja, jeg kan godt lide ham, men... Hov. Jeg har helt glemt selve historien." Martin griner kort. Jeg smiler og tager hans svage hånd. "Jeg snakker for meget. OKay men det som du ikke ved... Lad os se. Caleb Mendoza. Det hele slutter med ham, hvis man kan sige det sådan. Du ved nok godt, at Theo er involveret i det, som nogen, det vil sige alle, vil kalde for bandekriminalitet. Hvis du ikke vidste det, hørte du det ikke fra mig..." Martin nikker langsomt. Godt, han vidste det. "Han får sine stoffer fra Caleb Mendoza, og det var sådan, at jeg kom i kontakt med Caleb. Nate advarede mig imod ham mange gange. Han var klogere end mig, fordi jeg blev venner med Caleb. Jeg tænkte, at han var den der stakkels søn af en mafiaboss, som aldrig rigtig fik en chancen, fordi folk dømte ham, og at han i virkeligheden var en helt fin fyr. Og han var så god. Han elsker Theo, det er der ingen tvivl om. Han bekymrer sig om ham, og han var altid klar på at hjælpe mig, når der var Theo-problemer. Oven i det dater Theo og hans lillesøster, Veronica, så ja, Caleb og Theo har tilbragt meget tid sammen. Jeg så ingen af advarslerne. Jeg lod ham trave ind i mit liv. Han hjalp mig, når jeg havde drukket for meget. Jeg mener, hvordan kan man ikke tænke, at han er god nok?" Jeg tager en dyb indånding, før jeg fortsætter. "Men så begyndte han at opføre sig underligt. Vi aftalte, at vi skulle mødes på en café, fordi jeg ville vide, hvad fanden der skete. Der skete det, at Caleb er en god fyr. Et eller andet sted bag alle murene af is i hans bryst, gemmer der sig et hjerte, som kun banker for tre personer. Først Veronica, så Theo og så ham selv. Han vil have Veronica væk fra byen. Det kræver et stipendium til et college, og han har brug for at vinde kampen i aften for at være sikret en plads. Han vil så blive i byen på sabbatår, imens Veronica afslutter high school, og så vil han have hende så langt væk fra Vancouver, som det er muligt for ham. Problemet er bare, at han ikke tror, at han kan vinde uden at snyde, og hans måde at snyde på er, at såre en af holdets spillere, hvis ikke to, så de spiller dårligt, og det vil svække holdet. Så han bad mig slå op med Nate. Jeg nægtede, ford jeg var allerede dengang klar over, at jeg ikke længere følte had omkring Nate. men han truede mig, og han er en Mendoza. Han ville kunne gøre folk, som jeg holder af, ondt, hvis jeg ikke gjorde, som han bad om. Han gav mig indtil i går eller i dag, jeg er ikke sikker, men han gav mig tid til at slå op med Nate. Jeg trak det ud, fordi jeg ikke ville ødelægge det, som vi havde, før jeg blev nødt til det, men i går gjorde jeg det. Og jeg ved godt, at det var dårlig timing, og at jeg har såret ham, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Så det er historien," jeg tager mange vejrtrækninger for ikke at dø af mangel på ilt. Martin nikker. "Martin, tror du på, at man kun finder en sand kærlighed i livet? Og jeg snakker ikke om den, som man har til chokolade eller hundehvalpe. Jeg mener sådan menneskelig kærlighed," jeg ser nervøst på ham.