(Tusind tusind tak til Kayalc17 for billedet!)
Da jeg vågner, er det fordi, at jeg har det af helvedes til. Jeg skal brække mig. Jeg åbner øjnene og ser panisk rundt. Jeg er i et meget lyst rum. Caleb Mendoza ligger ved siden af mig. Fuck. Jeg tjekker, at jeg stadig har alt mit tøj på, og det har jeg. Puha. Jeg husker intet fra i går. Det er slemt. Hvad tænkte jeg dog på? Jeg ryster i Caleb. Han flyver op at stå og ser på mig med smalle øjne. Indtil han ser, at det er mig, og han slapper af i kroppen."Badeværelset er lige der," han peger på en hvid dør, og jeg flyver lige derud og lander på mine knæ foran toilettet. Og brækker mig. Ad. Jeg hader at kaste op. Caleb samler mit hår og fjerner det fra mit fjæs, så der ikke kommer opkast på. "Vi er i mit penthouse. Hvor vi var sidst. Vi har ikke lavet noget sammen, og jeg har skrevet til Nate, at du er okay, og at jeg får dig hjem," siger han over lyden af mig, som brækker alt i mig op. Jeg takker ham indvendigt og mærker tårer på mine kinder ikke fordi jeg græder, men fordi det er så klamt, og jeg kan ikke gøre for det. Da jeg endelig er færdig, falder jeg tilbage mod Caleb's ben. Han holder stadig sammen på mit hår.
"Blev han sur?" Spørger jeg med en hæs stemme. Caleb hjælper mig op, fordi mine ben ryster. Han leder mig hen til sengen, og jeg lander træt på den.
"Rasende."
"Åh pis," jeg begraver mit ansigt i mine hænder. "Gjorde jeg noget slemt i går? Sagde jeg noget?" Jeg ser på ham mellem mine fingre. Han ser tænksom ud. Og så ryster han på hovedet.
"Ikke hvad jeg ved af." Jeg ånder lettet ud.
"Er Theo i bygningen?" Spørger jeg. Caleb nikker. "Violet?"
"Theo kørte hende hjem i går," svarer han og forsvinder ud fra værelset. Jeg masserer mine tindinger, som gør ondt af helvedes til. Caleb kommer igen og rækker mig et glas vand og to hovedpinepiller. Jeg takker ham lavt og sluger begge piller. "Kom, vi finder Theo, så han kan køre dig hjem," Caleb rækker mig sin hånd. Jeg griber fat om den og lader ham hjælpe mig op.
"Hvorfor er det egentlig, at du er anderledes mod mig, end du er mod andre?" Spørger jeg nysgerrigt. Caleb tog kun mine sko af i går, så jeg tager dem på igen.
"Jeg respekterer alle piger, som går imod normerne," han smiler og leder mig mod elevatoren. "Ikke mange har modet til at spille på drengenes fodboldhold." Det har han vel ret i. Vi kører ned på etagen under os.
"Jeg har fucket op," fortæller jeg Caleb, imens vi går mod Veronicas værelse.
"Hvad mener du?" Vi stopper ved døren, men ingen af os banker på.
"Jeg havde en familiemiddag i går. Min mor flipper," jeg sukker tungt. Hvordan kunne jeg glemme familiemiddagen?
"Det går nok, Talia. Din mor må forstå, at du havde brug for en pause væk fra alt dramaet," han ser på mig med sine kolde øjne, som jeg alligevel ser noget varme i, når han ser på mig. Jeg nikker langsomt. Caleb banker på døren.
"Vent lidt!" Råber Theo derindefra. Forpustet. Årh selvfølgelig. Jeg himler med øjnene.
"De bør lære at låse døren," mumler Caleb for sig selv og åbner den.
"De kan godt lide tanken om at blive busted," siger jeg lavt. Caleb ryster på hovedet og træder ind. Theo, som står hende ved et vindue med udsigt ud over hele byen, ser over sin skulder. Han er helt nøgen. Og Veronica står foran ham. Med sin nøgne krop presset imod vinduet, og ryggen mod Theo, som ikke stopper, da vi træder ind. Caleb laver bræklyde og skynder sig ud igen. Jeg ville nok have den samme reaktion, hvis jeg så en dreng, som jeg så som en lillebror havde sex med min lillesøster, som jeg var meget overbeskyttende overfor. Værelsesdøren smækker i. Jeg sætter mig træt på sengen og ser ud af vinduet. "Vil du køre mig hjem?" Spørger jeg Theo.
YOU ARE READING
Hating dating you
Teen FictionTalia Smith og Nathaniel Adams har altid hadet hinanden. Siden deres mødre løftede dem op i luften som små babyer. Siden de så hinanden i øjnene få dage efter, at de var blevet født. Deres had er kun blevet stærkere igennem deres barndom. Men da irr...