(Endnu engang ser vi xsagittariussx 's obsession med katte. Jeg ved ikke, om det er sundt.)
"Jeg vil gerne have oreo og chokolade," fortæller jeg Nate. Han ser på mig med smalle øjne. Bare fordi han ved, at jeg har bedre is-smag end han har?"Du inviterer mig med ud og spise is, og så skal jeg betale?" Spørger han fornærmet. Jeg skubber ham frem i køen, da han bare står stille. Det var da helt utroligt. Kan han ikke bare købe mig min is, som den rigtig gode kæreste han er?
"Du er manden i forholdet," jeg smiler skævt.
"Du aner ikke, hvor meget jeg glæder mig til at give dig alle de bonner tilbage," svarer han pigefornærmet.
"Til den tid vil du være faldet ægte for mig, og så har du ikke lyst til at få mig til at betale," joker jeg. Nate svarer ikke men vender sig bare rundt og ser på de forskellige is varianter. Nå okay. Uforskammet. Han kunne da godt svare mig. "Hvad skal du have?" Spørger jeg. Prøver at starte en samtale, men Nate er svær at nå igennem til for tiden. "Er du den der type, som altid tager sorbet? Eller mælkeis? Prøver du altid dagens special? Hvor mange kugler tager du?" Jeg træder lidt tættere på ham og ser, der hvor han ser. På vaniljeisen. Han ryster på hovedet og ser væk igen.
"Hvor mange kugler skal du have?" Han vender sit blik til mig og smiler skævt. Men selvom han prøver at fortælle sig selv, at han er glad og kan joke, så er tristheden tydelig i hans øjne.
"I hvert fald ikke to," jeg skubber til hans hoved. Han smiler og træder frem i køen. "Så?"
"Nogle forslag?"
"Ved du det ikke?" Jeg ser forvirret på ham. Han klør sin nakke og ser ned igen. "Spiser du aldrig is?" Hvisker jeg forfærdet og prøver at sørge for, at isguderne ikke hører os.
"Jeg har ikke spist det i flere år," mumler han og undgår min tabte kæbe og store øjne. "At spise is var noget, som jeg havde med min far, okay? Og da han røg i fængsel, virkede det bare forkert," indrømmer han. "Så, hjælp?" Jeg trækker vejret langsomt. Han har det af helvedes til.
"Deres ferrero rocher is er fantastisk. Og deres nøddeis," jeg nikker bekræftende til ham. Han ser på alt isen igen.
"Hvad nu hvis jeg har lyst til sorbet?" Urgh, så skulle du have sagt det, din lille rottebæ. Men det siger jeg ikke, fordi jeg har bestemt mig for at være en god ven ting i dag.
"Så er deres jordbær og citron virkelig gode," svarer jeg. Nate nikker.
"Og hvis jeg vil have en blanding? Hvilke er så bedst at vælge?" Jeg tror, at han ser mit dræberblik, fordi han griner og lægger en arm om mine skuldre for at trække mig ind mod ham. "Jeg driller, Talia. Ferrero rocher og hvad end det andet var lyder perfekt." Han smiler rigtigt nu. Med et tydeligt smilehul. Jeg træder ikke væk fra ham, som jeg normalt ville gøre... Og han skubber mig ikke væk. Uh åh. Rød, meget stor, rød alarm. Den fra dumb ways to die. Hvis vi trykker lidt mere på den, så springer hele vores hadeforhold i luften, og et nyt et forhold vil opstå, og det har Nate ikke brug for. Forhold er komplicerede, besværlige, og ender med at knuse folks hjerter. Og jeg prøver så desperat at holde fast i vores had, så jeg har en undskyldning til ikke at mene vores næste kys i offentligheden, men det er svært. Især fordi han aldrig kommer til at gengælde noget. I forhold til mig kan han finde ud af at holde ting på afstand og droppe dem, når han ved, at han er på farligt territorie. "Smith?"
"Huh?"
"Det er vores tur. Jeg kan ikke huske, hvad vi skulle have," Nate ryster i mig. Jeg blinker mig selv tilbage til virkeligheden og smiler til drengen bag disken. Kan han ikke tabe en is ud over Nate ved et "uheld", så jeg kan dø af grin og så bare flygte meget meget hurtigt væk fra alt, som har med mit liv at gøre? Han må også gerne tabe noget is ned i Nates underbukser. Bare for at gøre det lidt mere sjovt.
YOU ARE READING
Hating dating you
Teen FictionTalia Smith og Nathaniel Adams har altid hadet hinanden. Siden deres mødre løftede dem op i luften som små babyer. Siden de så hinanden i øjnene få dage efter, at de var blevet født. Deres had er kun blevet stærkere igennem deres barndom. Men da irr...