Hating dating you

kapitel 37 - telttraumer & camping

Camping. Hvordan fandt vi på, at camping ville være en god ide? Martin ligger indlagt på hospitalet, og Nate og jeg vælger at hente Theo og køre hjem for at finde deres telte. Men jeg vil gerne væk herfra kort. Få en velfortjent pause. Så det blev camping. Vi er på vej hen til Drew for at hente ham, og så henter vi Violet bagefter.

"Har du nogensinde slået et telt op?" Spørger jeg Nate. Lige nu er vores forhold... Anstrengt. Vi prøver begge at gøre det så lidt akavet, som det er muligt. Det hjælper at Theo, Violet og Drew skal med. Men jeg dør over at have fucket det op. Jeg vil prøve at være gamle Talia, imens vi er væk. Lad os se hvordan Nate tager imod det. Jeg håber bare, at han forstår, at jeg prøver at bringe vores forhold tilbage til normalen.

"I syvende klasse," mumler han.

"Løgner," hoster Theo. Jeg vender mig om og ser på ham med et løftet øjenbryn. "Vi var på camping sidste sommer. Nate brugte fire timer på at slå vores telt op, og til sidst blev han så sur, at han smed det ned i en sø," fortæller Theo. Jeg griner højt, imens Nate prøver at fortælle, at det ikke var det, som der skete.

"Teltet var i stykker allerede, da jeg pakkede det ud. Det kunne lige så godt blive smidt ud."

"Det var ikke i stykker. Du stak hul i det."

"Nej jeg gjorde ej!"

"Og så trampede du på det fem steder."

"Bullshit."

"Og hamrede ti pløkker skævt, så vi ikke kunne bruge dem."

"De var skæve, da jeg fik dem," mumler Nate fornærmet.

"Og du satte ikke noget telt op i syvende klasse. Du tog det med op på en klippe og smed det ned derfra, fordi du blev sur," retter Theo. Jeg griner meget ucharmerende højt videre, imens de diskuterer. Nate er meget sikker på, at det ikke var det, som der skete.

"Der kom bare en vind og tog det."

"Det gjorde der virkelig ikke."

"Jo. En lille tornado."

"Du stinker bare til telte."

"Telte elsker mig."

"Telte er helt ligesom Talia. De hader dig, har altid hadet dig og vil altid hade dig." Det får alle til at lukke munden. Jeg vender mit blik væk fra dem. "Ups?" Mumler Theo.

"Røvhul," snapper Nate. Han parkerer ved Drew, som kommer luntende ud fra sit hus. Han smider sin taske om i bagagerummet og sætter sig ind på bagsædet sammen med Theo.

"Jeg siger simpelt sandheden," forsvarer Theo sig selv.

"Jeg er med på, at vi ikke er specielt tætte længere Theo, men det betyder ikke, at du bare har ret til at være en idiot imod mig," hvæser Nate.

"Er jeg kommet ind midt i et skænderi?" Piber Drew. Jeg nikket langsomt og bekræftende.

"Du tænker det samme hver dag. Jeg sagde bare højt, hvad du prøver at glemme," fortsætter Theo.

"Åh så nu er du tankelæser?"

"Du bør takke mig for at sige sandheden i stedet for at lade dig fortrænge den!"

"Oh my god, Theo, du er sådan et svin!"

"Drenge, stop," beder jeg desperat.

"Hvem af os har eftersidning?"

"Hvad har det med noget at gøre?"

"Hvem bankede en anden fyr i kantinen? Det er sgu da mere svinsk end at sige sandheden."