Hating dating you

kapitel 19 - gynger & vigtig snak

(Tusind tak til NillaMcnair for det mega fantastiske billede!!!)
"Opfør dig pænt," instruerer min mor, imens hun roder rundt i gryden. Det er onsdag, hvilket betyder den sædvanlige middag med Adams familien. Ifølge Nate kom Martin ud fra hospitalet to dage efter, at han blev indlagt, så han har været hjemme siden lørdag.

"Jeg opfører mig altid pænt," jeg smiler mit sødeste smil. Min mor giver mit tøj et elevatorblik og sukker så opgivende.

"Har du snakket med Nate?" Spørger hun. Smooth mor. Meget smooth.

"Ad. Nej."

"Grace eller Martin?"

"Nope."

"Theo?" Jeg ser hen mod køleskabet.

"Skal jeg dække bord?" Skifter jeg emne. Mor sukker, men nikker. Jeg går hen til skuffen med tallerkener og tager seks. "Kommer Theo?"

"Det kan du jo fortælle mig," hun stiller sig i vejen for mig. Jeg trækker på skuldrene. "Han har ikke snakket med dem siden hospitalet, Talia. Han har ikke engang været hjemme. Du er den eneste, som har snakket med ham."

"Det er ikke mit problem," jeg går udenom hende og hen til bordet, hvor jeg begynder at fordele tallerkenerne. Jeg overvejer ikke at give Nate en, så han må spise fra bordet.

"De er bekymrede," siger mor højt ude fra køkkenet.

"Det er der ingen grund til. Han er sikker."

"Hvor er han?" Spørger hun, da jeg kommer ind i køkkenet igen. Jeg begynder at finde glas. Theo har boet på Mendoza Palace siden torsdag. Jeg har snakket med Caleb flere gange. Caleb har styr på Theo. Holder ham i kort snor, men sørger for, at han får brugt sin energi på de rigtige måder. Giver ham mad og lader ham bo i det gæsteværelse, som jeg græd i oppe i hans penthouse. Theo har det fint. Han har bare brug for tid til at tage det hele ind. Jeg prøver at "glemme", at Martin har kræft, fordi hvis jeg hele tiden tænker på det, kommer jeg kun til at kunne tænke på det, og så vil jeg ikke kunne nyde min tid med ham. Så nu er han den Martin, som han var i sidste uge og alle uger før den. Rask. Jeg besøgte Theo i går og prøvede at overbevise ham om at komme i dag. Jeg ved stadig ikke, om det lykkedes mig, men jeg fortalte ham også, at han i det mindste kunne begynde at komme i skole igen. Det ignorerede han. Jeg sætter glassene på bordet og finder derefter bestikket, som jeg også lægger ved tallerkenerne. Måske er i dag dagen, hvor jeg endelig stikker en gaffel i øjet på Nate. "Talia?"

"Jeg vil ikke snakke med jer om det. Theo kommer hjem, når han er klar," fortæller jeg hende bestemt.

"Det er Theo. Han kommer måske aldrig hjem, hvis han kan slippe. Det er meget mere spændende for ham at være fri," sukker min mor. Det har hun ret i. Men jeg ved, at han nok skal komme hjem på et eller andet tidspunkt. Han elsker Harley for meget til at blive væk. Det ringer på. Jeg går sukkende ud i bryggerset og åbner døren. Grace smiler bredt og krammer mig.

"Hej!" Hilser hun glad.

"Hej," svarer jeg og krammer Martin, da Grace går videre. Jeg strammer mit greb ekstra hårdt omkring ham. Han griner kort og kysser mig på panden, før han træder ind. Nate giver mig et elevatorblik og åbner munden, som om han har planer om at sige noget, men så lukker han den igen. "Ingen Theo?" Spørger jeg muntert. Nate spænder i kæben og skubber sig forbi mig og ind. "Jamen velkommen da," jeg himler med øjnene. Nate tager sit overtøj af og går ind i spisestuen, hvor jeg allerede kan høre dem alle. Min mor ser om bag mig for at se, om hun kan spotte Theo, men jeg ryster kort på hovedet. Hun ser skuffet ud.

"Lad os sætte os," mor sætter sig på sin sædvanlige plads, og det samme gør vi andre. De andre begynder at kommentere på min mors mad, og jeg øser bare tavst noget op og stikker lidt til det, imens jeg ofte skæver til Martin. Han ser mere frisk ud end i sidste uge. Måske har de fundet en ny medicin til ham, som hjælper ham i kort tid og så fejler. Sådan var det også med min far. Martin fanger mit blik, så jeg skynder mig at se ned på min tallerken. Jeg propper min mund med mad, før han kan stille mig et spørgsmål. Vi sidder og spiser i stilhed i noget tid, indtil vi hører hoveddøren smække i. Alle ser hen mod bryggerset, hvor lyden kom fra. Nate strammer grebet om sit bestik, Grace lægger sit fra sig, og Martin retter ryggen. Der kommer nogle lyde fra bryggerset, og så kommer Theo gående ind. Han ser på den frie plads ved siden af mig. Jeg satte ham med vilje yderst, så han kun sidder ved siden af mig, og så sidder han overfor min mor. Ingen sagde noget til ændringen af pladser. De ignorerede det og tænkte nok, at det var for det bedste. Theo sætter sig ned og ser på alt maden. Så ser han op på sin familie.