Hating dating you

kapitel 28 - vand & ringeklokker

(Føler du kan lide katte... xsagittariussx )
"Jeg glæder mig så meget," fortæller jeg min mor med et bredt smil. Jeg skifter mine bukser ud med en nederdel, som på mystisk vis er havnet i mit skab, fordi så godt humør er jeg i. Jeg er blevet syg. Jeg tror, at jeg bør blive sendt på en sindssygeanstalt, men jeg er i for godt humør til at tage initiativ til det, så nu må jeg bare være en sindssyg sluppet løs i verden.

"Er du sikker på, at du er rask?" Min mor ser på nederdelen med store øjne. Jeg nikker ivrigt.

"Så rask som det er menneskeligt muligt," smiler jeg.

"Du har aldrig glædet dig til en middag hos familien Adams før," kommenterer hun. Jeg trækker på skuldrene og hiver mit hår ud af hestehalen, så det hænger løst. "Og hvorfor ser du præsentabel ud?" Hvisker hun skræmt. Jeg går ud fra værelset og ned i bryggerset, med min mor i røven.

"Du er ikke med mor," jeg laver et lille glædeshop. Nu ser hun på mig, som om jeg er sluppet ud fra en sindssygeanstalt og stjal en nederdel på vejen. Det var nok også det, som skete. I9mens jeg sov, og det er derfor, at jeg ikke husker det. "Det er kun os to og familien Adams. Jeg kan hade Nate offentligt." Jeg tager smilende mine sko på.

"Jeg tror ikke, at det er sundt at hoppe i glæde over at kunne hade nogen," griner hun. Jeg vifter det væk og går ud ad hoveddøren. Kort tid efter er min mor med. Vi sætter os ind i bilen, efter at hun har låst hoveddøren. Jeg vælger noget Taylor Swift og synger glad med, imens jeg har min hånd ude af vinduet. Min mor bliver ved med at skæve til min nederdel. Jeg burde gå med sådan nogle lidt oftere. Det chokerede blik på min mors ansigt er mit nye yndlingssyn. Efter Nates blik, når jeg snitter hans boner, og hans blik, når jeg laver verdens bedste diss, og han bliver helt fortryllet af min genialhed. Jeg tror gerne, at jeg vil have alt det printet på en t-shirt.

"Er det ikke bare en skøn dag?" Spørger jeg med et lykkeligt suk. Min mor ser skræmt på vejen foran hende. Jeg smiler meget bredt. Jeg nyder hele køreturen, og da vi parkerer ved familien Adams hus, flyver jeg ud fra bilen i Lynet McQueen fart. Jeg løber op og åbner hoveddøren uden at få lov. "Jeg hader dig!" Råber jeg.

"Hader også dig," råber Nate tilbage fra et eller andet sted i huset. Det store smil forbliver på mit ansigt, imens jeg tager mine sko af. Min mor kommer ind og ryster opgivende på hovedet af mig.

"Jeg har ikke set dig endnu, og jeg er sikker på, at du ser værre ud end en skovsnegl, som er blevet trådt på og derefter tørret op med et blad!" Fortæller jeg højt. Nate kommer ud i bryggerset og læner sig op af dørkarmen med armene krydset hen over brystet. Han smiler skævt og giver mig et elevatorblik. Hans blik lander på min nederdel, og jeg kan se overraskelsen. "Du må gerne prøve den, hvis du vil," griner jeg. Nate ser straks op igen. På mit hår, som hænger løst, hvilket det meget sjældent gør. Hans øjne følger mit hår helt ned til der, hvor det stopper. Jeg ser på ham. Han ser lige så dårligt ud som altid. Shorts, en t-shirt og sokker. Han har virkelig taget sit mest festlige og gæstfrie tøj på i dag. "Vi er to med løst hår i dag," joker jeg og går forbi ham ind i huset. Ude i køkkenet finder jeg Grace og min mor. Jeg krammer Grace, og Nate kysser min mor på kinden. Ad. Ew. Mind mig om ikke at røre hendes kind de næste 48 timer. "Hvor er Martin?" Spørger jeg smilende og tager en tomat fra skærebrættet.

"Sammen med Theo i stuen," svarer hun. Jeg nikker og lunter ind i stuen. Martin og Theo sidder ved siden af hinanden i sofaen og ser på noget, som ligner matematik.

"Ad." Jeg sætter mig ved siden af Martin og krammer ham hårdt. Han krammer tilbage.

"Lyst til at tage over?" Tilbyder han.