kapitel 10 - tømmermænd & kagekøbning

4.2K 106 75
                                    

TAK TIL ReadstorysXX for billedet^^

Jeg vælger, at jeg hader mit liv det øjeblik, hvor jeg bliver vækket af Harley, som slikker mig fra hagen og op. Jeg spærrer øjnene op og skubber forskrækket den sorte golden retriever ud af mit fjæs.

"Ad Harley, dårlig hygiejne," udbryder jeg og tørrer mit hoved i Nates pude. Værsgo. Min første gave som din meget ægte kæreste er hundesavl. Han bør være beæret over min generøsitet. Aldrig har han fået så smuk en gave før. Jeg kan allerede høre ham græde af glæde og beærethed. Ja, det er et ord. Slå det op i ordbogen under: "Ord opfundet i 2019 af alle de positive tings Gud". Det siger nok. "Jeg er sulten," fortæller jeg Harley, da min mave brummer. Jeg forventer selvfølgelig, at han straks løber afsted efter mad til mig som den trofaste hund med dårlig samvittighed over at savle mit ansigt til han er, men han bliver bare siddende med tungen ude af munden og smiler. Ja, han smiler. Hunde kan smile. Det kan fisk også. Jeg havde engang en fisk, som hed Zayn Malik, og den smilte altid skævt, som om den bare vidste, at den ville forlade One Direction fra day one. Nogle gange undrede jeg mig over, om Zayn egentlig var satan i en fisk. Altså, måske kunne den telepatisk kommunikere med ægte Zayn, og det var den, som fik ham til at droppe One Direction. Plus, når Louis eller Harry prøvede at snakke med Zayn, så vendte den bare finnen til og svømmede i den anden retning. Jeg tror engang, at jeg så Harry græde. Nu kan jeg jo ikke være sikker, fordi de var under vand, så hans tårer kunne nemt skjules af akvariets vand, men jeg så smerten på hans ansigt. Den var ægte, siger jeg jer. "Okay, fokus," mumler jeg. Jeg sov i Nates seng sammen med ham, og nu er han væk. Så han er enten endelig blevet kidnappet og hakket til terninger af en tysk samurai, eller han er stået op. Forhåbentlig den første mulighed. Jeg ruller ned fra sengen med et bump, hvorimod Harley lander smukt på alle to poter. Nej fire. Han har fire. Mine tømmermænd taget hovedet af mig. Nej. Ikke hovedet. Jeg er forvirret. Jeg kravler hen til døren og hiver mig selv op med hjælp fra dørhåndtaget. Harley og jeg begynder rejsen nedenunder. Han går med logrende hale ved siden af mig på vej ned af trappen. Jeg kan høre stemmer i køkkenet. Så jeg tager fat i Harleys halsbånd og lukker øjnene, så jeg kan slappe af og bruge ham som en blindehund. Jeg er for træt til at have åbne øjne. Harley fortsætter med at gå. Og leder mig direkte ind i en kommode. Jeg udbryder et højt bandeord og åbner øjnene, imens jeg hopper rund på et ben og tager mig til min højre fod. "What the truck Harley. Du stinker," piber jeg. Min fod dunker. Det er tydeligvis et tegn på, at den snart eksploderer. Harley smiler igen og går ind i køkkenet. Jeg tager mig sammen og følger med. I køkkenet står tre lækre fyre. Jeg vil have dem alle. Fandens os, at jeg har Nate som kæreste. Hvad mon han siger til et åbent forhold, hvor jeg også dater hans bror og hans bedste ven? Han kommer til at elske ideen.

"Godmorgen. Du ligner en stor æggebanke fyldt med solskin," hilser Nate. Jeg rækker fuck og sætter mig på barstolen ved siden af Theo. Drew sidder på køkkenbordet og ser ned i sin telefon, imens Nate står ved komfuret og laver mad.

"Jeres dumme søde hund fik mig til at gå ind i en kommode," brokker jeg mig og sender Harley et ondt blik.

"Det er ikke hans skyld, at du som 18 årig stadig ikke kan gå ordentligt," svarer Drew. Jeg tager en gaffel og skal til at spidde ham med den, men Theo griber fat om mit håndled og tvinger det dødbringende våben ud fra min hånd.

"En eller anden dag spidder jeg dig med en gaffel, og du vil ikke se det komme," advarer jeg ham. Drew himler med øjnene.

"Nu hvor du har fortalt mig, at det vil ske, så er der nok en stor chance for, at jeg vil se det komme," fnyser Drew.

"Stop," piber jeg, "jeg er ikke mentalt stabil til den her diskussion, og det er ikke fair, fordi mit veludviklede hoved kan ikke finde på comebacks, når jeg har tømmermænd," brokker jeg mig og masserer min tinding.

Hating dating youWhere stories live. Discover now