Hating dating you

bonuskapitel 2

Tidsperiode:
Talia og Nate er 18, Theo er 17
-
"Hej Harley Barley!" Hilser jeg og krammer min bedste ven i verden. Harley logrer og siger tydeligvis, at jeg er også hans bedste ven, og at han i alt hemmelighed slet ikke kan lide Nate. Vi skal hente Theo, som i dag skal hjem fra militærskole. Jeg har ikke snakket med ham i en måned, og jeg aner ikke, hvordan det har været for ham. Nate har vist haft nogle korte opkald, men Theo gider ikke rigtig snakke med os. Jeg går ind i huset og kalder efter Nate. Grace sidder i sofaen og lægger puslespil.

"Hej Grace," hilser jeg, "hvordan går det?" Hun sender mig et nervøst blik.

"Jeg er lidt bange for, hvordan det bliver at have Theo hjemme igen, så jeg stress-puslespiller," indrømmer hun.

"Hvorfor er du bange?" Jeg sætter mig overfor hende, imens jeg venter på min snegl af en kæreste.

"Som du nok ved afsluttede vi ikke som venner sidst. Han mener, at jeg altid sender ham væk, så jeg ikke behøver huske, at jeg har ansvar for ham. Kostskole var ikke min ide," det sidste mumler hun. Jeg ser ud i haven. Det er virkelig godt vejr i dag. Jeg vil gerne løbe en tur. Det var en joke. Jeg tager løbning meget seriøst. Så seriøst at jeg aldrig tager det for givet og sparer på det. "Jeg har ikke snakket med ham, imens han har været væk, og Nate siger, at han virkede ret distanceret. Jeg ved ikke, hvordan jeg får familien til at fungere igen," forklarer hun. Jeg lægger en brik på plads for hende.

"Det tager noget tid og er ikke nemt," svarer jeg, "men langsomt falder I ind i en rutine igen."

"Det er bare..." Hun tøver lidt, men så snakker hun videre. "Han er Theo. Hvis jeg gør noget forkert, ryger han ud over kanten. Man skal tænke over hver eneste ting, som man gør omkring ham, og det er trættende og udmattende, når man i forvejen føler sig som en zombie." Hun stopper med puslespillet og ser på mig. "Er jeg en dårlig mor?" Jeg stirrer forfærdet på hende.

"Nej! Hvordan kan du tro det?" Hun får vandede øjne. Fuck. Jeg sætter mig ved siden af hende og trækker hende ind mod mig.

"Det er meningen, at jeg skal virke stærk for drengene, men han kalder mig ikke mor længere, Talia," hendes stemme ryster. Shiit. Hvad har du gjort Theo. "Han kalder mig ikke mor," gentager hun med sit hoved begravet i sine hænder. "Men han er min søn."

"Selvfølgelig er han det. Du er den eneste mor, som han kender til, og du har gjort det godt med ham. Han er bare ikke nem. Jeg skal nok tage en snak med ham om det her. Vi er bare heldige, at Violet også er senior i år, så hun kan holde øje med ham igennem året." Grace nikker. Jeg trækker hende ind i et kram, lige som Nate kommer ned i stuen. Hans øjenbryn trækkes sammen. Jeg ved, at det smerter ham at se sin mor lide så meget, og jeg ved, at han føler sig hjælpeløs. Alt i alt stinker livet for tiden.

"Jeg elsker Violet, men tror du, at vi kan stole på, at hun holder ordenligt øje med ham? Hun er en festtøs," mumler hun. Jeg vifter det væk.

"Hun kan godt finde ud af at tage sig sammen, det lover jeg." Grace nikker langsomt. "Og du er en fantastisk mor, det lover jeg også," jeg krammer hende igen, og hun gengælder det hurtigt.

"Hvad skulle vi gøre uden dig?" Sukker hun. Jeg smiler til Nate, som himler med øjnene af mit egoboost.

"Nok dø, fordi I ikke kan leve uden mig," jeg rejser mig op og giver Graces skulder et klem, før jeg kysser Harley på hovedet og går imod bryggerset. Nate snakker med Grace, så jeg venter meget tålmodigt på ham. Meget tålmodigt. Det vil sige jeg står og sender emojies til ham, indtil han kommer. Da han kommer ud i bryggerset, rækker han fuck, men jeg giver ham et kys på læberne og går ud til min bil.