Hating dating you

kapitel 15 - manglende hjerner & kantinen

"Så Nate er din falske kæreste?" Spørger Violet med et stolt smil. Jeg griner og nikker. Vi er på vej mod frokost. Min mave rumler. Jeg tror den rumlen vil blive målt til 22 på richterskalaen. "Og Reece er din eks?"

"Idiotiske, klamme og egoistiske eks," retter jeg.

"Så Nate og dig dater, så Reece lader dig være, men du hader Nate?"

"Det er vidunderligt, hvordan du kan gentage alle mine ord," klukker jeg. Violet skubber til min skulder med sin og griner højt.

"Det er en skam. Reece er ellers så lækker. Det er spild af et pænt ansigt," hun sukker overdramatisk med en hånd på brystet. Jeg nikker mig enig. Det har hun helt ret i. Jeg forstår ikke, hvorfor folks udseende ikke matcher deres personligheder. Så ville man vide, hvem man skulle holde sig væk fra. Som det er nu, kan de største røvhuller kamuflere sig til at ligne hotte perfekte typer, men i sidste ende knuser de dit hjerte alligevel.

"Virkelig." Vi drejer rundt om et hjørne, og så stopper vi begge.

"Oh my god," griner Violet. "Kan vi please pinliggøre ham?" Beder hun med sammenfoldede hænder. Jeg nikker ivrigt, og vi skynder os begge hen imod Theo, som står overfor en pige og smiler meget charmerende.

"Theo!" Gisper jeg. Han ser hen mod os, og da han ser vores drillende smil, spærrer han øjnene op. "Lægen sagde, at du ikke kan have sex endnu. Klamydiaen skal være helt væk," jeg skyder underlæben ud. Violet nikker sig enig.

"Det ville være en skam at sprede det," fortsætter hun.

"Har du klamydia?" Spørger pigen overfor Theo panisk. Han ryster på hovedet.

"De joker bare."

"Dine papirer hos lægen siger noget andet. Han har været utroligt uheldig," jeg retter mit blik mod pigen. Hun ser forvirret på mig. "Først herpes og så klamydia. Hvordan bliver man så uheldig?" Jeg tørrer en falsk tåre væk.

"Oh god," Theo ser opgivende på pigen, som er ved at bakke væk. "En anden dag?" Tilbyder han. Pigen vender ham ryggen og går meget hurtigt. Theo ser på os. "Virkelig?" Og så bryder både Violet og jeg ud i grin.

"Genialt," udbryder Violet mellem sine latteranfald.

"Please find endnu en pige, som vi kan skræmme væk," griner jeg.

"I skylder mig frokost nu," mumler han utilfredst og begynder at gå mod kantinen. Vi følger efter ham med fortsættende grin. Indtil jeg hører en velkendt stemme og fryser midt på gangen. Som en våd ged, da der kommer en snestorm. Jeg står helt stille.

"Talia!" Kalder Reece. Han når op til mig og lægger en hånd på min skulder, som jeg hurtigt ryster af. Ew. Jeg skal hjem og vaske den her trøje. Fem gange, mindst.

"Fuck af, Reece," svarer Theo for mig. Jeg ser ind i min eks' øjne og mærker alt glæden sive ud af mig. Hvorfor vil han ikke lade mig være? Hvorfor er han så opsat på at ødelægge mit humør mindst en gang om dagen? Er det sådan en ny hobby han har fået? Fordi jeg tror ikke, at jeg kan lide den så. Hvorfor ikke samle på frimærker i stedet?

"Jeg vil bare snakke," mumler Reece. Og  jeg vil bare spise frokost med et smil, men det kan man heller ikke få lov til.

"Prøv at snak med en terapeut om din tristhed over størrelsen på din pik," Violet begynder at trække mig efter sig.

"Vent, Talia. Please?" Beder Reece. Jeg ryster på hovedet.

"Har du ikke for travlt med at lede efter den hjerne, som forlod dit hoved for seks måneder siden?" Spørger jeg med en alt for svag stemme. Jeg retter ryggen og ser trodsende på ham. Han skal ikke se, hvordan han ødelægger mig. "Et hint... Nogen har fortalt at de fandt den i kassen med ikke-eksisterende ting," jeg vender om og tramper mod kantinen. Denne gang følger han ikke efter. Jeg forstår ikke, at han ikke har givet op endnu eller fattet, at vi er ovre for evigt. Jeg går ikke tilbage til lorte, som har været mig utro. Nate tæller ikke. Ham kan jeg ikke lide eller elsker ikke. Jeg elskede Reece utroligt meget. I datid. Jeg lejer sådan en flyver, som kan flyve hen over himlen med det der hvide skilt bag sig, og så skal forklaringen på "datid" stå derpå. Så kan det være, at han endelig vil fatte det.