Hating dating you

kapitel 26 - varm kakao & morgenmad

(xsagittariussx )
Da vi parkerer ved Nates hus, er jeg rolig igen. Men det er Nate ikke. Han syder stadig i vrede. Jeg gider ikke engang prøve at få ham til at slappe af lige nu. Det er noget, som han bør gøre for mig. Han opfører sig som om, at det var ham, som blev slået og ikke mig. Jeg stiger ud, og det samme gør Drew.

"Hvorfor har du ikke kørekort?" Spørger jeg undrende. Han giver mig et "hold kæft" blik og går om til Nates side af bilen, hvor han banker på ruden. "Du er ikke i hemmeligheden kun 14, vel?" Spørger jeg. Drew rækker fuck over bilen og åbner døren, så han kan hive Nate ud. Han hvæser noget i hans øre. Jeg tror, at han siger noret i retningen af: "Tag dig sammen, Adams. Hun har brug for dig." Nate ser ind i Drews øjne lidt endnu, før han nikker og går om til mig. Han lægger sin arm om mine skuldre og begynder at gå. "Hvorfor har han ikke kørekort?" Spørger jeg Nate. Han griner kort.

"Sådan virker det ikke, Talia," fnyser han, "du kan få det at vide fra Drew, når han vil fortælle dig det."

"Men—"

"Er du okay?" Spørger han lavt. Jeg nikker.

"Skulle bare lige bruge lidt tid til at køle ned," svarer jeg. Drew lunter op på siden af os. Jeg giver ham store hvalpeøjne. Han sukker tungt.

"Jeg fik det konfiskeret, da jeg kørte med alkohol i blodet," mumler han til mig. Jeg smiler og klapper ham på brystet.

"Tak. Skulle bare lige vide, om du engang havde haft det."

"Klart det var det du skulle, nysgerrige lort," griner han kort. Jeg smiler. Nate åbner døren, og straks er Harley ved vores fødder. Han logrer og gør glad. Jeg kysser ham hurtigt på hovedet og går ind i huset. "Jeg finder is."

"Jeg charmerer mig ud af det her." Døren smækker, og Nate leder mig ind i stuen. Jeg dumper ned på sofaen og ser træt på ham. Han forsvinder mod sine forældres værelse. Drew er den første til at komme tilbage. Han rækker mig et viskestykke, hvor jeg kan gætte mig til, at der er noget frossent i. Jeg siger tak og løfter det op mod min kind. Drew læner sig tilbage i sofaen og ser alle andre steder hen end på mig.

"Jeg plejede at have et alkoholproblem," indrømmer Drew. Jeg åbner overrasket munden, men så lukker jeg den igen. "Fra da jeg var 16 til for et halvt år siden. Først da jeg mistede mit kørekort, tog jeg mig sammen til at blive ædru," fortæller han. Jeg ved ikke hvorfor, at han åbner op til mig, men jeg brokker mig ikke, og jeg stopper ham heller ikke. "Bare så du ikke går og tror, at jeg stadig," han vifter med hånden for at understøtte, hvad han mener.

"At du stadig drikker?" Han nikker. "Jeg har lagt mærke til, at du ikke drikker, Drew. Jeg har tit undret mig over, hvorfor fanden du ikke indtager alkohol. Men det giver mening nu. Tillykke med at være blevet ædru," jeg giver hans hånd et klem.

"Det er hårdt," siger han lavt.

"Det forstår jeg godt."

"Og jeg har bare lyst til at fucking drikke," indrømmer han. Jeg nikker.

"Selvfølgelig har du det. Men du gør det ikke. Det er det, som gælder. Du stopper ikke med at være ædru, bare fordi du ikke kan tænke på andet end alkohol," prædiker jeg. Drew ser på mig i lidt tid. Han ser ud til at tænke sig rigtig godt om.

"Du er ikke så slem igen, Smith," han smiler svagt og rejser sig op. Jeg smiler og skifter hånden, som holder om viskestykket. "Hvis Nate spørger, så er jeg taget hjem."

"Han kan da køre dig hjem," tilbyder jeg.

"Tilbyder du bare min service ud nu?" Lyder det bag mig. Nate er i rummet igen og Grace er lige bag ham. De må kunne se forvirringen på mit ansigt, fordi Grace forklarer straks.