Hating dating you

kapitel 7 - ecstasy & pæne maver

"De er smukke," Theo ser på sine fingre og bevæger dem. Jeg sætter ham ned i sofaen og tager fat i hans ben, så jeg kan tvinge ham ned at ligge. Jeg har det som om, at jeg babysitter et lille umuligt barn. Det ender med, at Theo traumatiserer mig til aldrig at få børn. Det her er ikke sundt for mig. Jeg bør stoppe med at hjælpe ham lige nu.

"Jeg hader dig," informerer jeg og lægger endnu en pude under hans hoved. Theo griner og rejser sig op. Jeg sukker tungt. Jeg nåede knap nok at få ham ned at ligge. Det her er som at have med en rastløs dværghamster at gøre, som man gerne vil have op fra buret, men det undviger hele tiden. Måske snakker jeg af erfaring. "Du skal have vand," jeg går udenom ham og henter et glas vand i køkkenet. Da jeg kommer ind i stuen igen, er Theo væk. For helvede. Han forsvandt lige så hurtigt, som min lyst til at være Nathaniels kæreste. På et kvart sekund. Jeg går oven på, og kigger først på badeværelset. Der er han ikke. Så kigger jeg på Nates værelse, men der er han heller ikke. Da jeg når til Theos værelse, har jeg lyst til at skrige. Jeg åbner døren og ser ham stå foran sit spejl. Med et suk lukker jeg døren og rækker ham glasset med vand.

"Dude, mine øjne er sorte," udbryder han og hiver ned i sine kinder, så han tydeligere kan se sine øjne.

"Dine pupiller er bare udvidede," mumler jeg. Theo tager endelig imod glasset, drikker vandet og rækker mig det igen. Han ryster sine arme og hænder. "Hvad var det du tog?" Spørger jeg.

"Ecstasy," svarer han og går hen til sit skab. "Jeg har det varmt," mumler han og hiver sin sweatshirt over hovedet. Jeg spærrer øjnene op, imens jeg ser Theo smide sin sweatshirt ned på gulvet. Jeg ser på hans mave. Theo har mange mavemuskler. Ikke til den overdrævede side, men den perfekte mængde. Ikke som en af de der bodybuildere, som kan trække en hel lastbil efter sig, men mere modelmængden. Han går over imod mig og tager min ene hånd. Han lægger den på sin mave, og jeg mærker musklerne bevæge sig under min hånd, da han rækker om i sin baglomme og hiver resten af pillerne op.

"Jeg tror lige, at jeg tager dem," fortæller jeg ham og bruger min frie hånd til at tage posen med piller. Jeg lægger dem i min egen baglomme og ser op i Theo's øjne. Hans kæbe er spændt, og han ser på mig med sine udvidede pupiller. Måske bør jeg ringe efter sådan nogle afvænningsmænd, som kan hente ham, smide ham ind i bagagerummet af deres hvide varevogn og redde ham fra at dø.

"Min mund er tør," mumler han. Jeg sukker træt. Hans håndflade er begyndt at blive svedig omkring mit håndled. Jeg har engang lavet en fremlæggelse om ecstasy i skolen, så jeg kender symptomerne på, at han har taget det. Jeg tager den fremlæggelse og presser den ind i hans mund.

"Hvad med, at du lægger dig til at sove?" Forslår jeg og nikker mod hans seng. Theo ryster hurtigt på hovedet og træder væk fra mig.

"Se min hud," gisper han og stikker sin arm op i fjæset på mig. Jeg ser på hans hud. Han har gåsehud. Jeg har den sygeste lyst til at nive ham. Det ville være karma, men jeg frygter, at han bare begynder at tude. Han er ikke kun et lille barn og en hamster. Han er også en hormonfyldt pms-pige. Jeg griner og henter hans sweatshirt, så jeg kan række den til ham. "Nej, jeg har det varmt," Theo skyder underlæben ud og skubber sweatshirten væk. Jeg himler med øjnene og åbner hans tøjskab, så jeg kan finde en hættetrøje. Jeg rækker den til Theo, som tager den på uden at lyne den. På den måde får han varmen, men ikke for meget. Og jeg kan stadig se på hans mave. "Jeg elsker dig, Talia," sukker Theo og krammer mig. Hans bare mave presser mod mig, men jeg krammer tilbage, så jeg undgår, at han bryder sammen. Theo begraver sit hoved i mit hår og strammer sit greb. Hvis nu jeg kunne det der smarte noget, hvor man finder et sted i personens nakke, og så presser man det sted, så personen besvimer. Det ville jeg gøre mod Theo lige nu, hvis jeg i hemmelighed var en ninja.