Hating dating you

kapitel 18 - Hoteller & hævede stemmer

Jeg ved ikke, hvordan jeg endte her. Eller jo, det ved jeg godt. Theo kørte os hen til Mendoza Palace, fandt Veronica og efterlod mig alene på et kæmpe hotel, hvor jeg er omringet af mafia folk. Jeg ser rundt omkring. Jeg føler mig ikke sikker. Mænd i klamme dyre jakkesæt giver mig blikke, imens de feminint sipper fra deres krystalglas med whiskey i. En mand stirrer lidt for længe, så jeg rækker fuck og vender mig om. Jeg venter i lobbyen. Indtil Theo har fået brugt sin energi og er kølet ned. Jeg sætter mig i en af sofaerne og lukker træt øjnene. Hele dagen kører på repeat i mit hoved. Det som gentages mest er ordene "jeg har fået diagnosticeret lungekræft". Kræft kræft kræft kræft. Jeg åbner øjnene igen og holder tårerne inde, imens jeg begynder at pille størknet maling af min trøje.

"Talia," nogen sætter sig ved siden af mig. Jeg ser på Caleb. Pis.

"Hej," jeg ser væk igen.

"Du ligner..." Han griner kort. Jeg giver ham dræberblikket.

"En død rotte, som har rullet sig i maling?" Tilbyder jeg. Caleb griner og ryster kort på hovedet.

"Vil du i bad?" Han løfter et øjenbryn. Jeg nikker. Caleb gør mig ikke noget. Og hvis han gjorde, er jeg ret ligeglad lige nu. Caleb rejser sig op og rækker mig sin hånd. Jeg tager imod den og kommer op af stå. Så begraver han begge hænder i lommerne på sin læderjakke og begynder at gå over mod en af de mange elevatorer. Den åbner med det samme, og vi kører op på den øverste etage. Caleb læner sig op ad væggen, imens jeg tålmodigt venter på, at vi kommer helt op.

"Har du set Theo?" Spørger jeg. Caleb ryster på hovedet.

"Er han her?"

"Han havde brug for at komme ud med nogle frustrationer og noget energi," mumler jeg.

"Så han er sammen med Veronica?" Caleb smiler svagt. Jeg nikker. "Så er de nok på hendes værelse." Jeg er ikke dum. Når han siger værelse, mener han ikke hendes værelse i deres penthouse. Han mener hendes helt eget hotelværelse. Elevatoren stopper, og vi træder ind i Caleb's penthouse. Hele øverste etage. "Gæsteværelset har badeværelse," han nikker ned af en gang. "Fjerde dør til højre. Jeg kommer med tøj." Jeg nikker og går uden et tak ned på gæsteværelset. Jeg ser på mit spejlbillede. Jeg ved ikke, hvad jeg ligner. Noget dødt, som blev smidt ned i en mose og først nu er blevet fundet igen. Min telefon brummer. Jeg tager den. Nate ringer. Jeg ignorerer opkaldet, men skriver en besked til ham.

Smukkeste pige på jorden:
Mendoza Palace

Han gav mig totalt meget selv det navn. Eller noget. Det banker på badeværelsesdøren, og jeg åbner for at tage imod tøjet.

"Tak," mumler jeg. Caleb nikker, og så lukker jeg døren. Låser. Jeg lægger tøjet på toilettet og tager mit eget døde af. Det var ellers en blød trøje. Jeg tænder for vandet og nynner lidt, før jeg stiller mig ind. Det føles godt. Vandet er varmt og kommer med den helt perfekte styrke. Jeg bruger lang tid på at fjerne alt maling fra min krop og mit hår. Da det endelig lykkes mig, slukker jeg for vandet og går ud. Jeg vikler et håndklæde rundt om mig. Omg. Det er som at tage en sky og ligge den rundt om mig. Aldrig har jeg haft det så behageligt før. Nogen banker på døren.

"Er du druknet?" Spørger Caleb. Jeg fnyser.

"Det kunne du tænke dig."

"Bare tag dig god tid," han griner, og så siger han ikke mere. Jeg lytter til stilheden. Bare der var så stille, når man er i selskab med Nate. Han kunne være i rummet og være lækker, men han måtte ikke åbne munden og ødelægge det. Jeg tørrer min krop og mit hår, før jeg tager Caleb's tøj på. Han har fundet... En nederdel, en croptop og sorte støvler, som går op til mine knæ. Okay, det er nok ikke hans eget tøj. Det ligner noget Veronica ville gå i. Men jeg brokker mig ikke og tager det på. Da jeg er færdig, går jeg ud fra badeværelset og ser Caleb ligge på sengen. Han giver mig et elevatorblik med et skævt smil, og så klapper han på sengen ved siden af sig. Jeg sætter mig i skrædderstilling.