Hating dating you

kapitel 32 - tre drenge & en fuld Talia

(Tak til NillaMcnair for dette fede billede!)
Jeg fortryder efterhånden alt, som har med Violet Hawkins at gøre. Jeg lod hende tvinge mig med til en fest. Og jeg fortryder alt, fordi selvom jeg elsker at feste, er jeg ingen Violet. Jeg hopper ikke glædeligt rundt blandt fremmede mennesker og kysser med dem og sniffer med dem. Jeg vidste godt, at Violet havde en vild festside, men jeg vidste ikke, at den var så vild. Hun er ude af kontrol. Ifølge hende er det lang tid siden, at hun sidst var til en ordentlig fest. Jeg tror, at det har været sundt nok for hende, fordi hvis det er sådan her, som hun fester, så er det nok meget smartere bare at holde sig væk for sådan... Altid. Det værste ved det hele er, at det er en onsdag. Hvem holder så stor en fest på en onsdag? Og hvorfor er jeg med til den? Jeg aner ikke engang, hvem der holder den. Violet kommer hoppende hen til mig.

"Tatatalia!" Hviner hun og lægger sine hænder på mine skuldre. Åh Gud. Ja, jeg har drukket og kan mærke effekten, men jeg er ikke engang i nærheden af at være lige så fucked, som hun er. "Jeg er så glad for, at Theo fortalte mig om den her fest!" Theo? Hvis Theo inviterede hende herhen... Er han her også. Og så er de andre mennesker til festen nok ikke specielt gode typer.

"Hold dig væk fra alle, som ser mistænksomme ud," fortæller jeg hende. Hun vifter det væk. Min telefon ringer for nok fem hundrede og en gang i aften. Min mor bliver ved med at ringe, og jeg forstår ikke hvorfor. Jeg tog den en af gangene, men vi kunne ikke høre hinanden, så jeg lagde på og drak endnu et shot. Nogle gange er alkohol godt. Nogle gange er det det eneste, som kan sørge for, at du ikke falder. Langt og hårdt. Lander på jorden i en grøft med klipper og et spiddet hjerte, fordi du har mistet endnu en person i dit liv.

"Lad vær med at se så trist ud, Taliaaaa. Fest med mig," Violet tager mine hænder og hopper højt og vildt. Men jeg er ikke helt i hoppe humør længere.

"Jeg skal lige have luft," mumler jeg og går væk fra hende. Jeg skaffer mig fire shots af et eller andet og sluger dem desperat, før jeg går ud i haven og sætter mig på terrassen. Min telefon ringer igen. Jeg får den op fra min bh og tager imod opkaldet.

"Hvor er du?" Spørger en dreng surt.

"Hvem er du?" Svarer jeg.

"Nate. Og fortæl mig så hvor fanden du er."

"Shh ikke råbe så meget. Det er usundt for stemmen," jeg gnubber min pande.

"Theo er væk, far er syg, mor panikker og din mor spiser bare spaghetti!" Hvad?

"Hvorfor er du sammen med min mor?" Spørger jeg forvirret. Der bliver stille lidt.

"Det er onsdag, Smith. Er du komplet dum?" Åbenbart. "Familiemiddag. Hver onsdag. Din familie og min familie. Var der lige nogen, som skreg i baggrunden?" Jeg ser hen mod poolen, hvor nogen gjorde præcis det, da de hoppede ned. Jeg vil også i poolen. Og jeg vil have spaghetti. "Hvor er du?"

"En eller anden fest," indrømmer jeg. Jeg kan praktisk talt mærke Nates vrede gennem telefonen.

"Det er onsdag!"

"No shiw."

"Og du er fuld," han sukker irriteret, "du kan ikke engang sige 'shit' ordentligt."

"Fuck dig," mine ord vælter sammen. Jeg aner ikke, hvad jeg siger. "Fuck mig. Fuck alt. Jeg er sulten," jeg rejser mig op, men glider på den fugtige terrasse og lander på græsplænen med et bump. Av min ass.

"Hvad var det?"

"Jeg faldt," piber jeg og gnubber min ømme røv. "Min røv gør ondt."

"Hvilken fest er du til?" Spørger han træt. Jeg gnider mine øjne og ser op på det store hus.