Hating dating you

kapitel 12 - utroskab & knuste hjerter

"Jeg plejer at sidde på passagersædet," fortæller jeg Theo, imens jeg giver ham et dræberblik. Han smiler bredt og peger om på bagsædet med sin tommelfinger. En tommelfinger, som jeg om lidt bider af.

"Jeg har reserveret et helt bagsæde til dig, boo," han ruller vinduet op igen. Jeg sparker fornærmet til Nates bils dæk og sætter mig ind på bagsædet. Så spænder jeg mig og prikker Nate på skulderen.

"Kan Theo ikke selv køre i skole?" Spørger jeg brokkende.

"Nope, han har ikke kørekort," Nate smiler drillende til mig, imens Theo klapper sine hænder mod sine lår.

"Mine forældre tror ikke, at jeg kan stoles på med en bil," griner han.

"Det har de nok ret i," mumler jeg og ser ud ad mit vindue. Theo ville køre galt på ingen tid og sandsynligvis ende ud over en klippe, nede i en grøft, hvor bjerggeder ville æde ham. Nate stopper ved Starbucks, som han altid gør, køber det sædvanlige, tager en tår af min og giver den så til mig. "Kan du ikke tage på kostskole igen?" Jeg prikker til Theo, som ser op fra sin drink, som ikke indeholder kaffe. Når drengen indtager kaffe, bliver han endnu mere ulidelig. Theo stivner i kroppen. Jeg skælder mig selv ud inde i mit hoved. Forkert ting at sige. "Eller bare vinde dine forældres tillid og få et kørekort," tilbyder jeg for at redde den.

"Nah, det lyder ikke sjovt," han glider lidt ned i sædet og smider fødderne op på pladsen over handskerummet.

"Fødderne ned fra min bil, fucker," Nate skubber til Theos hoved.

"Men jeg sidder lige så godt," Theo skyder underlæben ud og ser på Nate med store uskyldige øjne. Blikket får Nate til at mumle nogle sure ord og ignorere Theo igen. Jeg drikker min kaffe, imens jeg venter på, at vi desværre ankommer til helvede. Hvem fandt på skole? Hvem bad uskyldige folk om at bygge kæmpe fængsler, som ville kunne torturere børn? Jeg er fornærmet og tilgiver aldrig personen. De voksne siger, at de elsker os, og at de vil give os det bedste, men så sender de os i skole, hvor vi skal tilbringe halvdelen af vores liv. Jeg har grædt for skole, svedt og blødt, og jeg glæder mig til om bare få måneder, hvor jeg afslutter skole og skal starte i det igen. Når man bliver født, har man 6 år i fred, før man skal gå i skole i nærmest 20 år. Jeg forstår godt, hvis der er mange deprimerede børn, når det er det, som de får at vide om deres fremtid. Hej, velkommen til livet lille skattepus. I de næste 20 år skal du have matematik og andet lort i skolen. Jubiii. Jeg mener, hvornår har skolen nogensinde grædt, svedt og blødt tilbage? Den griner bare af vores smerte og smider flere ligninger i hovedet af os.

Vi parkerer ved fængslet, og jeg skynder mig ud fra bilen. Jeg vil gerne have skoledagen overstået og bare komme hjem. Så snart Theo forlader bilen, bliver folk på parkeringspladsen stille. Jeg ser undrende på ham, imens Nate træder op ved siden af.

"De stirrer," konstaterer jeg logisk. Theo lægger sin arm om mine skuldre og begynder at gå op mod skolen.

"Ville du ikke også stirre, hvis du så mig?" Spørger han underholdt. Jeg himler med øjnene, men griner også. Nate går og skriver med en eller anden på sin telefon. Jeg tager den fra ham og ser på skærmen med smalle øjne.

"Skal vi mødes efter træning?" Læser jeg højt. Nate rækker ud efter telefonen, men jeg træder tilbage og læser videre. "Ja, hos mig. Talia skal være sammen med Theo", fortsætter jeg.

"Talia," beder Nate og går imod mig igen. Jeg vender ham ryggen og læser videre.

"Skal jeg medbringe kond--"

"Det der er en privat samtale," Nate får telefonen ud fra min hånd. Han skynder sig at pakke den væk, og jeg ser ind i hans øjne. Måske er vi ikke sammen i virkeligheden, men det er vi til hele offentligheden, og han er mig åbenbart utro. Hvem ved hvor mange gange, han har mødtes med nogen bag min ryg "efter træning". Hvad sker der for mig og at vælge fyre, som godt kan lide at være mig utro? Jeg plejer altid at skjule, når Nate har såret mig, men lige nu kan jeg ikke holde mine følelser inde. Det er Reece episoden igen. Man skulle ikke tro, at det kunne gøre ondt, når jeg ikke engang kan lide ham, men det er tanken om, at endnu en fyr glædeligt ville være mig utro, som gør ondt. Er jeg så lidt værd? "Kan det ikke være lige meget?" Spørger Nate lavt.