Hating dating you

kapitel 34 - hærværk & sure fodboldspillere

(Igen tak til Kayalc17 for et mega godt billede! Det er totalt Talia!)
Nate hentede mig ikke før kampen, som han har gjort det sidste stykke tid. Det havde jeg heller ikke forventet, at han ville gøre, men jeg følte mig stadig skuffet, da han ikke dyttede femten gange i træk foran huset, fordi han altid kommer før den aftalte tid, bare så han kan irritere mig ved at dytte præcis så mange gange og nogle gange en halv mere. Jeg sukker tungt og stiger ud fra min egen bil. Wren og Drew stiger også ud fra en, og de kommer smilende hen til mig. I det mindste er der nogen, som stadig kan lide mig.

"Ingen privat chauffør i dag?" Spørger Drew. Jeg trækker på skuldrene.

"Vi skændtes." Ish. Mere sådan, jeg fuckede alting op med vilje og sårede tydeligvis hans følelser, og jeg har den værste omgang skyldfølelse, men jeg kan ikke gøre noget ved det, fordi han er her ikke, og jeg ved ikke engang, om vores falske forhold stadig kører, eller om han dropper det, fordi jeg har været en førsteklasses bitch. Okay hjerne, træk vejret.

"Åh, skolens mest cute couple skændtes?" Spørger Drew trist. Jeg slår til hans skulder, og han lægger grinende sin arm om mine. "Adams kommer sig over det. Han er dårlig til at forblive sur på en."

"True," bryder Wren ind. "Jeg kom engang til at sparke hans hånd ned, så han tabte sin telefon, og den blev smadret. Han hadede mig i sådan to dage, og så var jeg tilgivet." Jeg sætter pris på deres trøst, men Nates og mit skænderi var mere end en smadret telefon. Det var mig, som stod overfor ham og praktisk talt fortalte ham, at jeg ikke vil have et rigtigt forhold med ham, fordi han er ham. Oh my god jeg er forfærdelig. Han åbnede op for mig, og jeg smed det hele ned i den dybeste flod, så hans følelser kunne blive ædt af krokodiller og svømmende rotter.

"I har ikke tænkt jer at tage jeres problemer med ind på banen, vel?" Spørger Drew. Vi træder ind i bygningen og går mod omklædningsrummene.

"Aldrig," lover jeg.

"Drew!" Råber nogen. Drew ser op. Stort set resten af holdet står samlet foran drengenes omklædningsrum. Jeg spotter Nate. Han står lænet op ad væggen og ser på mig. Han ser så... Smadret ud. Ked af det. Jeg synker mit had mod mig selv og følger nysgerrigt med Drew og Wren mod deres omklædningsrum. Da vi kommer derhen, træder folk væk fra døren. Jeg gisper overrasket. Hele omklædningsrummet er ramt af en slem omgang hærværk. Der er kondomer, brugte og ikke brugte, smidt over det hele. Toiletpapir. Skrald. Maling på skabene, væggene og loftet. Bænkene er skruet op fra gulvet og smidt rundt. Jeg ser på Drew, som står med kæbemusklerne spændt. Han er helt rød i hovedet. Så stormer han væk og ind i pigeomklædningsrummet. Jeg skynder mig efter ham. Helt rent. Jeg tager en lettet indånding. Jeg kunne ikke forestille mig, at Caleb ville lave slemme ting ved mit omklædningsrum, men hans holdkammerater? De ville elske det. Han må have strengt fortalt dem, at det ikke var med i legen. Men det andet omklædningsrum? For meget. Jeg skal have mig en snak med Caleb i dag. En gang for alle. Jeg er træt af rivaliseringen, og jeg er træt af, hvor store fucking røvhuller ham og hans hold er mod os. Nate går over til Drew og hvisker noget til ham. Drews øjenbryn løftes. Han skæver til mig, før han vender sig mod alle andre. Hvad handlede det om?

"Vi må låne footballspillernes omklædningsrum i dag. Smith, du bliver bare her," Drew klapper på døren ind til omklædningsrummet.

"Men..." Jeg stopper med at snakke, fordi alle tager deres ting og går ned af gangen. Den eneste som bliver tilbage er Nate. Han ser på mig med et blik, som jeg ikke kan læse. Så går han ind i pigeomklædningen og kommer ud igen med en kæmpe stor skraldesæk. Jeg tror, at han bærer min karma i den.

"Det var så lidt." Jeg ser ned i den og lukker den straks igen. Føj for fanden. "Det kan godt være, at jeg er Nathaniel Adams, men jeg er ikke en dårlig person." Jeg ryster på hovedet.