Final Punch | ✓

6. Dramaqueen & opkast

F I N A L
P U N C H

"Kom nuuu!"

"Nej Sam."

"Bare denne ene gang?!"

"Når folk siger det, ender det altid med at være sådan 1000 gange!" Fortæller jeg Sam. Hun sukker igennem telefonen, og jeg fortsætter med at hænge tøj ind i mit skab. Sam er på højtaler, og prøver desperat at få mig med til fest i aften, men nope. Som om jeg skal til fest. Ha! Never.

Jeg har gået på Watford High i en uge, og jeg er langsomt mindre spændende, hvilket passer mig fint. Jason har holdt sin del af aftalen fint. Vi ses kun om morgenen, når jeg kører med ham og Ollie til skole. Ellers ses vi ikke. Han går i skole, kommer ikke hjem før om natten og spiser ikke morgenmad sammen med os andre. Han får altid et eller andet fra Ollie i bilen. Bare det at man må spise i Ollie's lækre bil overrasker mig.

En eller anden taber fra skolens football hold holder en stor fest, fordi de vandt deres kamp i går, og alle på skolen er inviteret. Jeg gider bare ikke med. Jeg vil hellere ligge herhjemme og gemme mig for Simba.

På Watford High spiller de amerikansk "football". Og ja, football, det er meget vigtigt. Jeg sagde fodbold engang, og Ollie kvalte mig næsten.

"Nej! Pff! Bullshit!" Jaja, men jeg kan høre, at hun lyver. "Blue, please. Jeg vil ikke være alene!" Udbryder hun. Jeg løfter en sort kjole op fra min kuffert og ser skeptisk på den. Måske kan én fest ikke skade. Bare én. Hvis jeg vil beholde Sam som ven, må jeg hellere tage med. Men kun fordi, jeg godt kan lide at have en ven. For første gang nogensinde har jeg en, og det føles fantastisk. Jeg er ikke alene længere.

"Fint, men jeg vil beholde mine converse på." Sam hviner i den anden ende, og mine mundvige løftes automatisk. Kjolen er smuk, og jeg elsker den. Jeg får bare ikke brugt den meget.

"Fedt! Så længe du har kjole på!" Jeg griner og fortæller hende, at jeg kun skal bruge en halv time. Hun vil hente mig, og så kører vi sammen derover.

Jeg går straks i gang. Noget deo, kjolen på, makeup på, smykker og håret sat op i en random knold. Som prikken over i'et træder jeg ned i mine røde converse. Dørklokken ringer, og jeg tager hurtigt min taske, før jeg løber nedenunder. Jeg vinker farvel til Miles og Felicity, som forvirret ser mig træde ud i januar kulden.

Sam står lænet op af en gammel rusten bil i indkørslen, og jeg lunter hurtigt derover. Vi giver hinanden komplimenter og kører før jeg ved af det.

•~•~•

Vi stopper foran et kæmpestort hus. Der er ikke mange mennesker (overraskende nok) og Sam tøver ikke engang med at åbne bildøren og gå op mod huset. Jeg følger nervøst efter hende og gnider mine håndflader mod hinanden.

"Hvorfor er her ingen?" Spørger jeg undrende. Sam tager fat i min hånd og hiver mig efter hende.

"Fordi vi er special gæster, som kommer tidligere," forklarer hun. Jeg løfter et øjenbryn og siger ikke mere. Vi træder ind i huset, og jeg mærker en dejlig varme strømme mod mig. Jeg skubber for sjov Sam ud af vejen og løber ind i huset.

"YESS!! Jeg har ventet så længe på varme!" Jeg fake tuder og slår armene op mod himlen. Sam træder grinende ind og lukker døren efter sig.

"Hvis du mangler mere, er jeg godt selskab." En fyr med højt gyldent hår og et ægte player smil snakker pludselig. Jeg ser overrasket på ham.

"Hellere blive kvalt i mit eget opkast, tak." Svarer jeg. Sam skubber fyren ud af vejen og går med mig ind i huset. Fyrens klamme grin følger efter os... Måske fordi han gør. Wow Blue.