Final Punch | ✓

13. On fire & maling i flere farver

F I N A L
P U N C H

Jeg går ned af gangen med et tungt hoved. Mine øjenlåg bliver ved med at klappe i, og jeg går skævt. Jeg besvimer om lidt, jeg kan mærke det.

Hvorfor? Fordi jeg ikke har sovet i nat. Igen, hvorfor? Fordi en idiot ved navn Jason, havde en veninde med hjemme, da hans forældre var af sted i et døgn. Jeg hader ham. Ham og hans larmende veninde, som holdte mig vågen hele natten. Hvorfor gøre sådan noget på en søndag nat? En nat, hvor man skal i skole dagen efter? Jeg kunne lægge mig til at sove hvor som helst lige nu. Så slemt er det.

Mit liv var så meget nemmere, før jeg flyttede.

Jeg går med trætte skridt ind i klasselokalet og sætter mig ned bagerst i lokalet, ligeglad med at Jason og Ollie normalt sidder her. Jeg skal bare gemmes fra alt offentlighed så godt som muligt. Jeg finder min bog, lægger mit hovede på den og lukker så øjnene. Klokken ringer sidste gang, hvilket betyder at alle skal komme til time. Folk strømmer ind i lokalet og sætter sig ned. Jeg ignorerer det dog og fortsætter med at sove.

"Blue?" Jeg ignorerer den lyselukker, som prøver at vække mig, og bliver ved med at sove. "Jeg er ret så sikker på, at det er imod skolens regler, at savle på deres borde..." Jeg flyver op at sidde med åbne øjne. Foran mig står en grinende Ollie og en kold Jason. Nårh ja, vi er ikke venner i skolen. Eller i alt andet offentlighed. Eller når vi er alene. Der hjælper vi faktisk bare hinanden.

"Savler jeg?" Spørger jeg med en grimasse, imens jeg prøver at tørre det savl af, som åbenbart ikke er der. Ollie ryster grinende på hovedet og sætter sig ved siden af mig. Ved siden af ham sætter Jason sig uden overhovedet at værdige mig et blik.

"Jeg ville ikke sove, hvis nogen ikke havde holdt mig vågen hele natten!" Jeg sender Jason et bebrejdende blik, men han ser bare på mig, som om han ikke fatter, hvad jeg snakker om. "Ja, du torturerede jo en pige hele natten! Jeg sværger, at jeg hørte din seng flække!!!" Udbryder jeg. Folk kigger underligt på mig, og Ollie kigger grinende ned i sit bord. Jason løfter et øjenbryn og læner sig tilbage i sin stol, så stolen støder mod væggen.

"Det var nok pigen ikke sengen," svarer han, før han finder en notesbog frem og begynder at tegne en masse fuckfingre. Idiot.

"Jeg hader dig. Jeg køber nogle kæmpe store høreværn, og hvis du nogensinde holder mig vågen igen, så sværger jeg at—"

"At hvad? Vil du endelig flytte ud?" Spørger han irriteret. Rækken foran os følger nysgerrigt med, da jeg sender ham en midterfinger og derefter krydser armene over mit bryst.

"Hvorfor snakker du altid, som sådan en idiot?" Spørger jeg irriteret.

"Fordi ellers vil du ikke forstå mig," svarer han skarpt. Folk laver 'ååååh' lyde, og jeg vender mig langsomt og dræberagtigt mod Jason.

"Åh, så nu fornærmer vi bare hinanden? Jeg ville også med glæde fornærme dig, men jeg kan vist ikke gøre det lige så godt, som naturen allerede har gjort."

"Ouch," udbryder Ollie, da han giver mig en high five. Jason læner sig forover og Ollie bakker langsomt bagud på sin stol.

"Et eller andet sted derude, er der et træ, som producerer ilt, så du kan trække vejret. Jeg tror, at du skylder det en undskyldning," skyder han af. Alle i klassen følger med nu, og jeg er pisse ligeglad. Jeg vil have det sidste ord!

"Nogle folk fortjener bare en High Five." Siger jeg. "I fjæset. Med en hammer." Afslutter jeg arrigt.

"Så er det godt!" Råber en kvinde højt. Alle vender sig straks mod vores lærer, Mrs. Duval. Ups. Jeg ser ud af øjenkrogen Jasons ene mundvig løfte sig og mit smil vokser en smule. "I kan lege i pausen, men nu har vi matematik!"