Final Punch | ✓

21. Ingen puls & ikke en luder

F I N A L
P U N C H

Jeg stirrer med store øjne på Jason, da han besvimer i mine arme. Fordi jeg ikke ligefrem er stærk, lander vi straks på gulvet. Filtret ind i Jason bander jeg og prøver at komme væk fra ham. Jeg får løsrivet mig fra hans tunge krop, sætter mig på mine knæ og tager så hans hoved op i mit skød. Han ser helt forslået ud. De der tre mænd bankede ham jo også sønder og sammen.

"Jason?" Jeg klapper ham forsigtigt på kinden. Han vågner ikke. Hvad gør jeg? Det er ikke ligefrem, fordi jeg har en spand vand, som jeg kan hælde ud over ham. "Jason? Jay? Woods? Idiot?" Jeg prøver alle hans navne, imens jeg rusker i ham, men han forbliver, hvad der ligner død. Åh shit. Jeg ser med store øjne på ham og har vist tabt kæben. Hvad nu, hvis han er død? Så er jeg død! Miles kvæler mig og fodre mig bagefter til fuglene i små bider! Pis!

"Er du død?" Spørger jeg. Mir hjerte sætter farten op, og jeg slår mentalt mig selv. Hvis han er død, svarer han selvfølgelig ikke Blue. Flot. Jeg leder efter hans puls, men jeg har aldrig kunnet finde folks puls. Jeg var engang på førstehjælps kursus, og jeg sværger, at jeg dræbte dukken, selvom det ikke er muligt.

"Okay, jeg er ked af, at jeg tog herhen. Jeg skulle være blevet hjemme. Jeg skulle have taget mine pink joggingbukser på! Jeg var bare nysgerrig. Jason please vågn op, jeg hader dig ikke. Ikke længere."

"Bliv ved."

"Du er faktisk ikke så slem igen. Hvis man minusser hvor irriterende, selvoptaget og ond du kan være, så er du faktisk ikke så forfærdelig. Jeg kan godt lide dit hår. Dine læber er meget indbydende. Jeg sætter pris på din hjælp. Din mave er ultra lækker."

"Hvis du kysser mine indbydende læber, vækkes jeg måske til live. Et totalt prinsesse eventyr." Jeg rynker på øjenbrynene og ser ned på Jason i stedet for den dinglende lampe, som har haft min opmærksomhed det sidste stykke tid. Jason ligger med lukkede øjne, og jeg bliver straks forvirret. Er han død eller i live?

"Jeg vil gøre alt, bare vågn op, så din far ikke fodre mig til fuglene!" Jason griner kort, og jeg rynker på næsen. Han peger på sine meget pæne og indbydende læber, og jeg kniber øjnene sammen. Spillede han bare død hele tiden? Idiot. Jeg får straks en idé.

"Jeg har faktisk altid kunnet lide dig Jay. Fra da du så mig nøgen, til dette smukke moment." Jeg lægger en hånd på hans mave, og kører den langsomt op af. Han holder vejret, men bliver overraskende nok ved med at have lukkede øjne. "Jeg kan en del tricks..."

"Uh, hvilke tricks?"

"Tricks som du ikke kan drømme om," svarer jeg lavt i hans øre. Jeg ser hans hår rejse sig på hele hans krop, og ved straks at jeg har styringen. Jeg læner mit hoved forover endnu mere, så vores læber næsten rører. Jeg lader vores læber strejfe hinanden, og slikker ham så fra hagen og hele vejen op af den ene kind. Han flyver væk fra mig med et piget skrig. Jeg griner højt og må tage mig til maven, for ikke at falde forover.

"Føj for fanden!" Udbryder han højt, imens han prøver at tørre mit lækre spyt af ansigtet.

"Gem mit spyt til den dag jeg bliver famous. Du kan nok sælge det på ebay til mere end du selv er værd," jeg blinker med mit ene øje og ligger mærke til, at mit hjerte er roligt igen. Han er ikke død, thank god. Hvis han var død, hvem skulle så hjælpe mig? Det er det eneste, jeg skal bruge ham til. Hjælp. Ellers betyder han intet. Alt det jeg sagde var løgn. Jeg sagde det for at vække ham til live, og det virkede. Jeg er virkelig magisk.

"Du er for klam Francesca!" Hviner han. Jeg griner af ham og rejser mig op, imens jeg rækker tunge. Jason sidder stadig på gulvet, og hans ansigt bløder. Hans næse ser skæv ud. Kan den være brækket? Jeg må få ham på hospitalet eller sådan noget. Kommer Ollie ikke snart? Jeg ringede til ham, da de tre mænd slæbte Jason væk. Han burde være kommet.