Final Punch | ✓

48. En deal & et sidste slag

F I N A L
P U N C H

Jeg har aldrig sovet så dårligt før. Det vil jeg sværge min lilletå på. Og den har jeg et specielt bånd med, så det er en stor ofring. Men sådan seriøst, den her seng er hård, den knirker, og jeg kunne lige så godt ligge på gulvet. Værelset jeg er blevet placerer i er småt og mørkt. Her er ingen vinduer. Rummet er fugtigt, og jeg så vist en rotte løbe rundt før. Måske så jeg også en slange. Det her er et mareridt. Når jeg bliver gammel, og jeg skal fortælle mine børnebørn min livshistorie, kommer den til at lyde sådan her: "Jah, jeres gamle besse her, hun havde et røv kedeligt liv, indtil hun mødte sin hotte Prins Charming, som var dum nok til at få den smukke prinsesse, ja mig, i problemer. Jeg blev kidnappet, boede i et lille værelse og blev ædt af en rotte, som blev ædt af en slange. Og sådan står jeg her, som den fantastiske bessemor, jeg er i dag. Nogle som vil have nogle sukkerfri bolsjer?" Kan I se det folkens? Jeg er ærlig talt blevet sindssyg. Jeg har måske fået pest. Lorte rotte.

Jeg har ikke set meget til nogen. Jeg blev bare anbragt her, lukket inde og har ikke engang spist noget. Hey, hvis jeg fanger rotten, kan jeg stege den over et bål lavet af slange? Jup, aftensmad, here I come.

Nej seriøst, hvem tænker sådan her, når de er blevet kidnappet af en mand med guldtænder? Når jeg kommer ud herfra, måske halvt ædt, kræver jeg at blive sendt på sindssygeanstalt. Det er den eneste løsning.

Jeg rejser mig op fra sengen og nærmer mig den grimme dør. En idé popper frem i mit hoved. Jeg har skam set et par film, hvor en pige bliver kidnappet og låst inde. Jeg kan lige så godt prøve, okay.

Jeg banker på døren, men ingen åbner. Jeg prøver igen.

"Jeg skal virkelig tisse!" Råber jeg. Intet svar. Enten er her ingen, og jeg råber til luften og rotterne i huset (symptom på sindssyge, hej,) eller også spiller vagterne kostbare. "Hvis jeg holder det inde får jeg blærebetændelse. Jeg sagsøger jer alle. Det er 2018, kvinderne vinder alle retsagerne!" Råber jeg. Hvorfor ser ingen min pointe? Det er meningen, at de skal lukke mig ud! "Fint, mine advokater vil kontakte jer, når jeg er ude herfra, og I vil alle sendes i fængsel. Et lille tip: sammel ikke sæben op fra gulvet!" Råber jeg irriteret, før jeg vender mig rundt og sætter mig opgivende på sengen. Der er ikke andet herinde, men det er lidt forklareligt, da der ikke er plads til andet. Jeg har aldrig været i så småt et rum før. Selv pedellens skab, hvor Jason og jeg mødes i totalt kliché, er større. Måske er her så småt, fordi det i virkeligheden er rotternes værelse. De er jo ret små.

Åh, jeg vil ikke være herinde længere.

"Sikke nogle trusler, du kan komme med." Mine bønder er blevet hørt. Jeg rejser mig op og ser på manden, som snakkede. Og så alligevel ikke.

"Aww Delacorte, er du kommet for at redde mig?" Spørger jeg, imens jeg holder en hånd for mit kvindelige kønsdel. Altså hvordan beskriver man det ellers, uden at være klammo? Nemlig. "Dine onde vagter vil ikke lade mig pisse, og jeg trænger virkelig. Min blære er ret lille," informerer jeg. Delacorte griner, men ikke venligt. Han tager fat om min overarm og begynder ubehøvlet at hive mig ud fra mit lækre værelse.

"Okay, før du serverer mig for rotterne, så har jeg en mega god deal," siger jeg, imens jeg bliver hevet gennem huset. "Hvis nu jeg skaffer nogle skadedyrsbekæmpere, så kan du lade mig gå, og så er vi kvit. Du kunne virkelig bruge det, der løber pest rundt i dit hus. Plus der er også slanger, og jeg er ret så sikker på, at den var kæmpe og fed og gul. De er giftige, er de ikke?" Plaprer jeg. "Du er i fare, dude, skynd dig væk. Vi må alle flygte!" Hviner jeg. Delacorte standser og ser på mig med løftede øjenbryn. Han ser ret så træt ud. Aww stakkels mand, som sikkert har sovet fantastisk i forhold til andre. Jaer, alle pile peger mod mig.