Final Punch | ✓

30. En forskel & rigtige valg

F I N A L
P U N C H

Jeg kan ikke sove. Jeg tror, at det skyldes min dårlige samvittighed. Ja, det kan kun være det, fordi jeg har det forfærdeligt med at have smuglyttet til Jason og Brittany's meget private samtale. Det er var meget over stregen, og det vidste jeg godt, da jeg gjorde det, men det stoppede mig ikke. Jeg føler mig som en lorte person. Bare blikket på Jason's ansigt, da han så mig, giver mig lyst til at ofre mig selv til nogle gamle guder eller sådan noget. Han så så ubeskriveligt skuffet ud, og jeg kunne seriøst se det, selvom jeg stod flere meter væk og ikke engang i det damme rum som ham. Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at snakke med ham, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige. "Hej Jason. Undskyld jeg smuglyttede og fandt ud af alting omkring dig, selvom du ikke ville have det. Møsser, og farvella." Nej nemlig.

Jeg står lige nu i køkkenet og æder en agurk, men det løfter ikke mit humør. Derfor vælger jeg at gå ovenpå igen. Jeg går ind på mit værelse, lukker døren og lægger mig ned. Jeg trækker dynen helt op og stirrer bare op i loftet. Der er helt stille i lidt tid, men så hører jeg et snøft. Hele min krop fryser til is, og jeg mærker mit hjerte sætte farten op med flere km i timen. Oh shit. Her er nogen. Hvordan fanden kom nogen herind? Det er skræmmende. Jeg lukker øjnene og prøver at slappe af, men det mislykkedes lidt, fordi mit hjerte sætter farten op med flere kilometer i timen. Skal jeg tænde lyset eller hoppe skrigende ud af vinduet? Da jeg hører endnu et snøft, vælger jeg at finde ud af, hvem der er inde på mit værelse. Jeg kan trods alt forsvare mig selv en lille smule.

Da lys fylder rummet op, tager det mine øjne lidt tid at kunne fokuserer, men da de gør, ser jeg nogen sidde op af min væg. Personen har blond hår og sidder med benene trukket mod brystet. Han kigger ikke op, han kigger ned ad. Jeg kan ikke se hans ansigt, men jeg ved straks, at det er Jason.

"Jay?" Spørger jeg lavt. Han kigger op og nikker. Jeg blinker utroligt mange gange. Ser jeg syner? Fordi jeg sværger, at hans øjne er røde og hans kinder våde. Oh my god, Jason Woods græder. Hvad gør jeg? "Hvad er der galt?" Spurgte jeg seriøst lige om det? Styr dig Blue, som om han rent faktisk vil fortælle dig det. Jason svarer ikke, selvfølgelig. Han rejser sig bare op og går med de langsommeste skridt nogensinde over til mig. Han sætter sig på knæ på sengen og ser så bedrøvet ud. Jeg har lyst til at kramme ham. Kysse ham. Fortælle ham at lige meget hvad der går ham på, så vil det gå over igen.

"Må jeg prøve noget?" Spørger han stille. Hans stemme knækker ved 'prøve' og flere tårer falder. Jeg har aldrig set ham så trist før. Det gør fysisk ondt på mig. Hans øjne skjuler ikke noget i forhold til, hvad de plejer at gøre. De viser mig alle hans følelser, og de er en stor blanding af sorg, smerte, ulykkelighed og lidt ekstra smerte. Når han er trist, bliver jeg trist. Jeg kan ikke lide at se Jason sådan her, når det var ham, som lærte mig ikke at græde. Altså hvad blev der af hans facade?

Jason kravler tættere på mig. Jeg ser på ham med mine øjenbryn trukket forvirret sammen. Jeg sidder op med ret ryg og benene foldede hen over hinanden, men det tilfredsstiller ikke Jason. Han skubber mig bagud i sengen, og jeg folder automatisk mine ben ud. Jason placerer sig imellem dem og kigger mig i øjnene.

Hvad fanden sker der?

Jeg bringer mine svedige hænder op mod hans kinder, hvor jeg tørrer hans tårer væk. Han giver mig et lille bitte smil og tager fat om mine håndled, da jeg er færdig. Han vender min højre hånds håndflade i hans retning og kysser forsigtigt min håndflade. Jeg ser forvirret med, da han kysser min bare hud fra hånden og hele vejen ned af min arm. Hans blide kys frembringer kuldegysninger på hele min krop, og jeg lukker øjnene i ren nydelse. Han skubber begge mine hænder ned og holde dem fast mod madrassen. Jeg åbner øjnene med et gisp, da jeg mærker hans læber støde mod min mave. På en eller anden måde får han skubbet mine hænder ind under min ryg, så jeg ikke kan bruge dem. Han bruger så sine egne hænder til at skubbe op i min trøje. Den dækker til lige under mine bryster nu. Han efterlader min hud brændende for hvert af hans kys. Da han begynder at placerer korte kys rundt om min navle, begynder jeg at blive helt rundtosset. Jeg bliver nødt til at stoppe ham. Ellers kommer det her til at gå i en retning, som det ikke bør.