Final Punch | ✓

47. Flugtpenge & naive teenagere

F I N A L
P U N C H
(Jason)

Jeg vandrer rastløs rundt. Der er gået en hel dag, og det er 24 timer for meget. Far og mor er hoppet på, at Francesca sover hos Sam, og Tyler har jeg ikke set. Men jeg er sikker på, at hvis han vidste det med Francesca, så ville jeg ikke trække vejret lige nu.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har allerede tjekket alle de kontanter, som jeg har til rådighed, og jeg mangler stadig 9.000 af de 20.000. Hvorfor betalte jeg ikke for lang tid siden? Jeg har haft 10.000 dollars i lang tid, fordi det tjener godt at slås, men jeg satte det til side gang på gang, og nu skal jeg betale det dobbelte. Hvorfor lod jeg mig også blive distraheret? Hvis Fran ikke havde været så tiltrækkende og distraherende, så ville hun ligge i mine arme lige nu, og ikke Delacorte's.

Jeg tager fat i mit hår og udbryder et højt "fuck," imens jeg sparker hårdt til væggen. Jeg ignorerer smerten, fordi jeg har fortjent den. Jeg har fortjent alt dårligt i verden, fordi jeg lod dem tage Francesca. Jeg skulle have kæmpet mere, men de var for mange og dobbelt så store som mig. Jeg havde ikke engang en chance. Da jeg så dem smide hende ind i den lastbil, gik det endelig op for mig, hvor fucked up jeg er. Det hele er min skyld. Hvis jeg ikke havde taget så mange stoffer efter Alya's død, så ville jeg ikke have en gæld. Og så til Delacorte. Jeg kunne have valgt så mange andre mennesker, som er mindre barske, men dengang tænkte jeg ikke. Jeg ville bare være følelsesløs, og stoffer var den bedste måde. Jeg elskede følelsen af at være helt væk. Jeg elskede spændingen ved, at Delacorte var efter mig hele tiden, men så mødte jeg Francesca Watson, og spændingen blev til frygt for, hvad der lige præcis sker lige nu. Han har min kæreste, og jeg hader det. Jeg hader, at det her kommer til at ændre så mange ting. Hvis jeg... Nej, når jeg får reddet Francesca, må jeg tage en seriøs snak med hende. Jeg ved, hvad der er det rigtige at gøre, og det er ikke at blive med hende. Det må hun da kunne forstå. Jeg laver kun rod i folks liv. Presser dem ud på kanten, så de ender enten døde eller tæt på døde. Jeg har brug for at rette op på mit liv, før jeg er værdig nok til jordens mest fantastiske pige. Jeg elsker hende, jeg er sikker. Jeg skulle have fortalt hende det, da jeg først fandt ud af det. Måske ville det have gjort tingene nemmere. Så ville hun i det mindste forstå, at min kærlighed for hende, ville være det der holdt hende fra mig, og ikke fordi jeg ikke kan lide hende.

Jeg tror, at det gik op for mig, at jeg elskede hende, da hun hjalp min bror. Jeg kender ikke en eneste pige, som ville turde træde ind i en mørk gyde om aftnen, sparke en fyr i klunkerne og give en anden en knytnæve i hovedet. Fran er helt klart den mest badass person nogensinde. At hun hjalp Tyler på den måde, som hun har gjort, har skaffet hende en speciel plads i mit hjerte. Hun har ikke kun hjulpet ham fysisk, men også psykisk. Det er tydeligt for enhver. Han spiser mere, han smiler mere og det virker som om, at han har fået en helt ny portion livsglæde. Hun har også været en ven for ham, og det havde han virkelig brug for, siden alle andre har vendt ham ryggen. Der er også det, at Francesca hjalp mig på så mange måder. Da hun først flyttede hertil, var jeg helt fucked up, måske uden stoffer, men det gjorde mig ikke til et bedre menneske. Hun ændrede mig. Gav mig en grund til at smile om morgenen, når jeg stod op. Fik mig til at se frem til endnu en dag i helvede. Hun hjalp mig videre fra alt mørkt i mit liv, og hun bragte et lys til mit liv, som jeg for evigt vil være taknemmelig for. Jeg må redde hende. Det fortjener hun. Selvfølgelig gør hun det, hun er det bedste menneske eksisterende på den her røv jord, og jeg vil ikke lade nogen som helst skade hende, fordi jeg ikke betalte en fucking gæld. No way.

"Nu har jeg hørt på dig gå rundt i flere timer, og jeg tror snart, at mit hoved eksploderer. Sæt dig ned eller jeg binder dine fødder sammen." Jeg ser på Tyler, som står i døren med et irriteret udtryk. Jeg ryster på hovedet. Tyler må se mit ansigtsudtryk, fordi hans øjenbryn trækkes mistænksomt sammen.