F I N A L
P U N C HHigh School stinker. Man tror, at det ikke er så slemt, når man starter i det, men så snart man sætter fod på skolen er ens fremtid død. Jeg føler mig død. Jeg troede aldrig, at jeg skulle sige det her, men jeg savner min gamle skole. Fordi på min gamle skole, var alle ligeglade med mig. Næsten.
Da jeg gik væk, efter at have spillet ligeglad og kold, fandt jeg pigernes omklædningsrum. Jeg vaskede hurtigt malingen ud af håret, fordi godt nok nej, om jeg vil gå rundt med rødt, grønt, lilla og blåt hår for evigt. Jeg fik det meste ud, men noget kan stadig ses på mit hår. Jeg har stærkt overvejet at farve mit hår, men jeg ved ikke, om jeg tør.
Jeg fandt noget tøj i glemmekassen, smed mit eget ud og tog direkte hjem. Ja, jeg gik hele vejen, og det gør jeg aldrig igen, fordi der er fandme langt.
Heldigvis fandt jeg kuren mod dårligt humør i familien Woods' kælder. Ben & Jerry's is. Yes mand. Jeg sidder nu og æder den i en af Jasons trøjer, som jeg stjal på vores badeværelse. Fordi jeg giver ikke op. Han ejer simpelthen ikke det badeværelse!
Jeg krøller mere sammen i min seng, imens jeg ser Teen Wolf. Stiles Stillinski kan altid løfte mit humør.
Da det banker på døren, farer jeg overrasket sammen. Jeg har slet ikke hørt nogen komme hjem?!
"Hallo? Blue?" Lyder det fra Tyler på den anden side af døren. Jeg ser ned på mine joggingbukser.
"Blue er ikke hjemme!" Råber jeg, imens jeg sluger noget chokolade is. "Læg en besked efter bippet. Biiiiip!" Råber jeg. Tyler griner og spiller med.
"Hej Blue, det er Tyler. Din bedste ven, som har dramatiske hemmeligheder, skal vi lege pudekamp og lege med dukker?" Jeg ser grinende ned i min is og nikker lidt for mig selv. Måske er det ikke kun Stiles, som kan løfte mit humør.
"Blue er kommet hjem!" Råber jeg. Døren går op, og Tyler træder ind med et flækket øjenbryn og en bule i panden. Åh Gud.
Han giver min patetiske tilstand et blik, viser mig en ske, som han har i sin hånd og smiler forsigtigt.
"Skal vi tude sammen?" Spørger han. Jeg sender ham et halvhjertet smil og klapper på pladsen ved siden af mig. Tyler smider sig hurtigt ned, efter at have lukket døren, og tager imod is bøtten.
"Dårlig dag?" Spørger jeg. Tyler nikker og ser ind i fjernsynet.
"Dårlig dag?" Spørger han tilbage, og jeg nikker også. Han rækker mig isen, og jeg spiser straks.
"Jeg hørte, at du tog bad i maling," lyder det fra ham.
"Ikke frivilligt," svarer jeg. Jeg giver ham isen, og han nikker.
"High School sutter," siger han kort.
"Ja, High School sutter," gentager jeg. Tyler sætter min elskede Dylan O'Brien på pause og stiller min lækre is på natbordet.
"Vil du snakke om det, imens du fletter mit hår, og jeg lægger neglelak?" Spørger han. Jeg lader et grin slippe ud, og sætter mig i skrædderstilling. Han gør det samme.
"Jeg har bare skaffet mig en slem fjende..." Mumler jeg. Tyler ler, og jeg ser underligt på ham. Det er da bare overhovedet ikke sjovt?!
"Undskyld, men det er bare ret ironisk. Fordi jeg har gjort det samme," forklarer han. Jeg løfter et øjenbryn og begynder straks at tænke over, hvordan hans fjende kan være personen, som banker ham. Oh my God. Jeg har brug for sandheden.
"Jah, men min fjende er ikke en lygtepæl..." Siger jeg lavt, imens jeg kigger ned på mine fumlende fingre. Tyler griner, og jeg kigger på ham igen.
YOU ARE READING
Final Punch | ✓
Teen Fiction"Du spiller et farligt spil Blue Watson," hvisker han. Jeg ser forførende ind i hans utroligt flotte blå øjne, og er straks ved at forsvinde i dem. "Og jeg vinder det," svarer jeg. ~•~•~•~•~•~•~•~•~•~•~ Da Blue Watsons far skal på forretningsrejs...