Final Punch | ✓

17. Shopping & en dramatisk hemmelighed

F I N A L
P U N C H

"Nej. Jo. Vent, nej for helvede!" Jeg falder over noget på mit gulv og lander direkte på maven. Alle mine poser lander sammen med mig på gulvet, og alt indholdet er spredt ud. Bag mig griner Jason, da han perfekt sætter de poser han holdte (over dobbelt så mange som mig) på gulvet. Jeg slår træt hovedet ned i mit gulv og bander.

Mit undertøj ligger frit på gulvet. Åh nej. Jeg kigger op, og ser Jason stå med et par af mine trusser på hovedet. Han står og svinger en af mine nye bh'er om fingeren og fløjter uskyldigt. For pokker.

"Det er okay, jeg ligger ret godt. Du behøver ikke hjælpe mig op Jason," mumler jeg. Jason griner, da jeg besværgligt og med ømme knæ rejser mig op. Jeg rækker ud efter bh'en, men han løfter den bare op i luften, så jeg ikke kan nå.

"Tilbage til 1 klasse? Her er en hemmelighed," jeg stiller mig helt op af ham, og ser ind i hans smukke og fængende øjne. "Man får ikke pigers opmærksomhed ved at drille dem." Jeg lægger min hånd på hans bryst, og han ser forvirret på den. Med et sejrsgrin tager jeg bh'en fra den distraherede Jason, imens jeg jublede træder væk fra ham. Jeg danser en sejrsdans, som umuligt kan være andet end skøn "jeg kalder det her: "min sejrsdans over, at stjæle min bh tilbage, ved at være en ny Blue!"" Fortæller jeg, imens jeg laver nogle flere hoftesving. Jason giver mig fingeren, og jeg giver ham et luft kys.

"Jeg afslører allerede nu, at du ingen dansekonkurrencer vinder med sådan en lang og skrækkelig titel!" Han sætter sig på min kontorstol og begynder at kører rundt på den. Han kører rundt på hele mit værelse og kigger på en masse af mine ting. Diskriminerende? Øh ja. Det ville være rigtigt irriterende, hvis jeg kunne tage det seriøst, men det kan jeg ikke. Han har ligesom stadig mine trusser på hovedet. "Og du taber dobbelt så stort, hvis du danser så forfærdeligt. Dommerne har kredset øjnene ud, før du begynder."

"Ha ha Jay-mus, du er bare så komisk anlagt!" Siger jeg højt og ironisk. Jason blinker med det ene øje, og ser på et billede af min far og jeg.

Jeg begynder at samle alt mit nye tøj op og putte det ned i poserne igen.

Hvis nogen er i tvivl, så har vi været ude og shoppe. Jeg har - uden at overdrive - fået tøj halvt så stort, som det jeg havde før. Fra lyserøde joggingbukser til shorts, som næsten viser det nederste af ballerne. Jason mener, at hvis folk skal tro, at jeg er kold og ligeglad, skal jeg også beklæde mig sådan. Et eksempel på mit nye og korte tøj, er en top med mørkeblå palietter, som stopper lige over min navle. Ja, sådan noget tøj. Alting er kort og viser hud. Bukserne er utroligt stramme eller har huller i. Eller os har de begge dele. Shortsene er korte og meget stramme, mest af læder. Nederdelene er sorte (det er alting faktisk, undtagen toppen med palietter og en meget rød kjole, som er købt til middagen ved hans farmor og andre festlige begivenheder.) Nå men nederdelene er korte, stramme eller løse og viser meget ben. Mine strømpebukser er der hul i, eller også er det sådan nogle fiskenet. Jeg har kun sorte støvler. Ja, det er slut med mine elskede røde converse. Min makeup er mørk, og der er meget. Alting er fuldstændig anderledes, men jeg gør, hvad jeg skal, for at undgå at græde og blive såret. Jeg er en ny person nu.

"Jeg går nu, tak for i dag. Det var hyggeligt, at bruge alle mine penge på en pige, som jeg ikke kan klare. Hav en god nat Francesca," han vinker, og jeg giver ham kærligt midterfingeren. Han forlader grinende mit værelse, og først da han er ude af døren, husker jeg at han stadig har mine trusser. For fanden altså. Jeg skal lige til at lukke døren, da jeg hører hoveddøren smække. Med rynkede øjenbryn stiller jeg mig ud på gangen.

"Tyler?!?" Gisper Felicity højt. "Hvad er der dog sket?" En bekymrende fornemmelse breder sig i mit bryst, og jeg vil virkelig gerne ned og se, hvad pokker den lygtepæl nu har gjort, men noget siger mig, at jeg bare skal lade vær.