Final Punch | ✓

19. De fire fyre & kæresten fra Danmark

F I N A L
P U N C H

Efter Tyler og jeg's samtale, var i begge to grædefærdige. Tyler som har spillet hård og sej, siden jeg kom, sad og græd i mine arme. Det var meget trist.

Vi blev enige om, at han havde brug for at hvile sig, så jeg forlod hans værelse. Jeg gik ind på mit eget, og skiftede fra mit normale tøj, til noget af det nye. En kort sort nederdel, nogle sorte læderstøvler, en sort top uden skuldre, som stoppede lige over min navle, og en mørkerød læbestift.

Siden Jason ikke var hjemme, valgte jeg at finde ham, for tænke på noget andet end Tyler's dramatiske hemmelighed, fordi holy shit. Tænk at han engang har været indlagt, fordi han havde anoreksi. Mit hjerte banker stadigvæk hurtigt.

Jeg er nu på vej mod baren, hvor Peter ikke ville lukke mig ind sidste gang. Forskellen er bare, at jeg dengang havde for store leggings på og en trøje, som gik mig til midt på lårene. Mit tøj et lidt anderledes den her gang.

Jeg går hen over parkeringspladsen med selvsikre skridt. Det her er en god måde, at få afprøvet den nye Blue på. Peter står ved indgangen, og ser rigtig macho ud. Jeg stiller mig foran ham med et forførende smil.

"Hej Peter, kan du huske mig?" Spørger jeg lavt. Han ser ned på mig og fnyser. Bare fordi han er sådan 2 meter høj, og jeg er lav? Jeg føler mig som Jack, som står foran Kæmpen.

"Tror du, at du kommer ind bare fordi, du har klædt dig ud som en luder?" Spørger han. Jeg kniber øjnene sammen. Jeg har faktisk gjort meget ud af at ligne den nye Blue. Jeg har den lækre læbestift på, mascara, glimtende sort øjenskygge og så har jeg lavet cat eye med min eyeliner. Han fornærmer mig dybt.

"Damnit Peter, du er bare besværlig!" Sukker jeg træt.

"Jeg hedder ikke Peter, lille pige. Farvel, kom tilbage når du er gammel nok." Han vifter mig væk, og jeg vender mig opgivende om. Alting føles håbløst. Jeg vil bare gerne vide, hvad pokker Jason laver på en bar, som tydeligvis har meget strenge regler om indgang. Ham Peter har virkelig problemer.

Jeg opdager fire drenge, som sidder på to biler og ryger. Med en ny idé skruer jeg op for selvtilliden. Jeg går over imod de fire drenge. På den ene kølerhjelm sidder en meget lyshåret fyr og ryger. Ved siden af ham sidder en dreng med mørkblond hår. Han hverken ryger eller drikker, men sidder og snakker med de to fyre på den anden bils kølerhjelm. Den ene af de fyre har mørkebrunt næsten sort hår, som hænger ned i hans ansigt. Han har aflange smilehuller, har en cigaret bag øret men ikke i munden. Han sidder dog med en flaske alkohol. Hans påklædning er bemærkelsesværdig. Han har nogle alt for store sorte bukser med seler på, en mørkerød trøje, matchende støvler til trøjen og så sidder han og holder en sort hue. Hans sorte strikvanter har kun halvefingre og hans alt for store sorte cowboyjakke ligger ved siden af ham. Sikke en speciel tøjstil.

Den fjerde og sidste dreng sidder med en cigaret mellem læberne, imens ham med den specielle tøjstil snakker. Hans brune hår er rodet, han ligner en græsk gud, men han har vist glemt at barbere sig, og han følger ikke rigtig med i samtalen. Han sidder og stirrer ned i sin telefon, som om han desperat venter på noget. Noget af hans hår falder ned i hans pande, og han vifter det ikke væk. Han har en slidt sort læderjakke på, en hvid t-shirt med v-neck og nogle helt sorte converse. Hans frie hånd tripper utålmodigt mod bilens kølerhjelm, og jeg beslutter mig for, at han må være min supermand. Jeg kan bedste lide ham. Jeg mener, de er alle sammen utroligt unormalt hotte, men ham med telefonen vinder.

Jeg stopper foran dem, og de lægger hurtigt mærke til mig. Deres snak dør hen, og ham med tøjstilen slår til supermands ben. De kigger alle sammen på mig, som om jeg er en alien. Så giver de mig et elevatorblik. Jeg ved godt, at alt det her er meget risikabelt. Bare sådan at gå hen til en flok fyre i sådan noget her tøj, men jeg har virkelig brug for at komme forbi Peter, og noget siger mig, at han med glæde vil lukke de her fire fyre ind. Peter må være meget mandschauvinistisk.