Final Punch | ✓

20. Gæld & minions

F I N A L
P U N C H
(Jason)

Jeg er rasende. Fucking mega rasende. Noget må være komplet galt i hovedet på Francesca. At dukke op på en bar, fyldt med fulde mænd og stive stænger? Hun kommer jo ikke levende ud herfra, især ikke i det tøj. Jeg ved godt, at jeg selv købte det til hende, men det var ikke for, at hun den første dag kunne blive dræbt i en gyde af en horny mand. Det ville jo være spild af penge.

Hendes korte mørkerøde hår omgiver hendes smukke ansigt, som hun maser sig igennem flokken på dansegulvet. Hendes slanke og perfekte ben bevæger sig med hurtige skridt hen imod mig, og jeg kan ikke holde øjnene fra hendes krop. Den er perfekt. Hun er perfekt.

Da hun først flyttede ind, var jeg så godt som imod hendes eksistens, men jeg har vænnet mig til hende nu, og selvom jeg stadig er sur over det hun sagde til mig på gangen den første dag i skolen, så er der også noget over hende, som er tiltrækkende. Spørg ikke hvad, fordi det kan jeg ikke svare på. Hun sårede dog mit ego den dag, og fordi jeg er Jason Woods, så har jeg brug for hævn. Er det en overdrevet hævn, at ændre hende som person? Måske. Ja, måske skulle jeg have forklaret nærmere, hvor ubehageligt det egentlig er at blive følelsesløs. Men jeg er en mand, og mænd har brug for at pleje deres egoer. Da hun bad mig om hjælp, følte jeg endelig, at jeg kunne være en helt. Bare for én gangs skyld, så jeg sagde ja. Dog havde jeg nogle ting, som hun skulle gøre for mig, og det er endnu en grund til, at hun ikke kan dø i aften. Hvem skal jeg ellers torturerer hos min farmor og hendes klamme forloren hare? Et lille plus til hævnen.

Er jeg en dårlig person? Måske. Okay ja. Men hun bad selv om min hjælp, så jeg vil ikke have skylden, når hun ikke kan komme ud fra mørket igen. Ingen var der til at hjælpe mig, så til sidst stoppede jeg med at kæmpe imod. Jeg accepterede, hvem jeg nu var, og selvom det var meget svært, så er jeg kommet over det. Det vil Francesca nok også.

Hun stopper et par meter fra mig, altså i udkanten af dansegulvet. Jeg løfter et øjenbryn og slår klik med min tunge. Francesca sender mig et udfordrende blik og begynder at danse. Jeg ved ikke, hvad fanden der foregår i hendes forslåede hoved, men før jeg kan blinke stirrer alle mænd (undtagen dem som er optagede af hinanden) på hende, og det gør mig utilpas. Nok fordi at selvom jeg har svært ved at accepterer det, så et hun mit ansvar lige nu. Og nok også de næste 2 måneder. Yay, jeg elsker bare mit liv.

Francesca danser en sexet dans, som får mine bukser til at stramme. Hendes øjne er lukkede, og jeg tror ikke, at hun overhovedet har styr på, hvad hun laver. Jeg tror, at hun er i sin egen verden. Hendes arme kører op og ned, hendes hår bliver rørt ved. Alting bliver rørt ved. Sangen passer perfekt til dansen, og jeg mærker vejret blive slået ud af mig, da Jake Harris pludselig står ved siden af hende. Han forstyrrer hende ikke. Han smiler bare skævt og ser på.

Jake Harris, den fucking retarderede banaskrald. Han er den eneste på den her bar, som jeg ikke kan banke i gulvet. Han har alt for meget erfaring og alt for mange muskler. Han har det her trick, som de fleste under den her bar bruger, men han er specielt god til det. Han kanaliserer sin vrede, og bruger den mod sine modstandere og tro mig, når jeg fortæller at den fyr indeholder mere vrede end Hulk.

Sangen slutter endelig, og Francesca vågner op. Hun ser først på mig, prøver at fange mit blik, men jeg kigger i stedet vredt på Jake. Jeg så dem godt snakke sammen, og han kan lige så godt droppe det. Han kan skride tilbage og være fimset sammen med sin danske kæreste Laura Evans. Selvom Jake har de fleste snoet rundt om sin lillefinger her, så trak det langt ned på hans ry, da folk fandt ud af, at han havde fået sig en kæreste. Han burde vide, at man ikke involverer kvinder, som man holder af i den her verden. Nu vil hun være truet for evigt. Okay, det er måske lidt dobbeltmoralsk, når pigen som bor i mit hus står på det fyldte dansegulv og snakker med Jake. Men jeg holder ikke af hende. Jake må gerne få hende, han får alligevel alle. Han har den her irriterende charme. Som for eksempel er Francesca ved at dø af grin lige nu, af et eller andet som naren har fortalt. Så sjovt kan det umuligt være.