Final Punch | ✓

bonus kapitel :: Tyler Woods

F I N A L
P U N C H
(Tyler Woods)

Da bilens motor slukker, læner jeg mig tilbage i sædet med et suk. Hvis jeg kunne camouflerer mig ind i sædets sorte læder, så ville mit liv gå fra forfærdeligt til perfekt, men så simpelt er livet aldrig. Især ikke for Tyler Woods. Jeg sværger, at da jeg blev født, så Gud på mig og tænkte: "Eww, har jeg virkelig skabt det?" Og så valgte han bare, at hele mit liv skulle være direkte skrækkeligt. Fordi ærlig talt, så har jeg kraftedme ikke været heldig. Der er de mennesker, som vinder i lotto, bliver rige og får deres happily ever after, og så er der folk som mig, som ikke engang kan se på en fucking hamburger uden at brække sig. Hvis jeg nogensinde spildte mine penge på en lottokupon, ville min eneste gevinst være, at jeg endelig brugte mine penge på andet end bandage. Jeg er 16, snart 17, så hvorfor skal jeg sidde i en bil og bide tænderne sammen, fordi jeg endnu engang skal igennem helvede? Det er meningen, at jeg skal nyde high school, selvom det er fysisk umuligt, og det er meningen, at jeg skal være omringet af venner, men det eneste jeg er omringet af er min egen skam, fordi jeg kan se mit fjæs i bilruden.

"Jeg nyder virkelig at spilde min benzin på min elskede bror, men jeg skal virkelig pisse, så?" Jason's ru stemme afbryder mine glade tanker. Jeg drejer mit hoved og ser bedene på ham.

"Kan vi ikke pisse sammen så? I kryds?" Spørger jeg ham. Jason griner og ryster på hovedet. Det overrasker mig stadig, at han rent faktisk ville køre mig i skole i dag. Han har ikke rørt den her bil siden Alya's død, så at han satte sig bag rettet uden at stortude er lidt skræmmende. Det må være en del, af hans mission om at blive et bedre menneske og komme videre.

"Du har været væk i en måned Ty, de har nok glemt det. Jeg skal nok holde her, indtil du er inde i dit klasseværelse, så jeg kan holde vagt," svarer min bror. Han er blevet sødere. Engang ville han ikke engang sidde ved siden af mig, men hans skema er lidt underligt for tiden, fordi han er nået til sine eksamener. Før Blue Watson ville min bror ligge i sin seng og morgendrikke, være øm efter en kamp, sove eller ignorere omverdenen. Nu? Meget bedre. Han har lige fortalt, at han vil holde vagt, så Johnny ikke overfalder mig for christ sake. Han er blevet en så meget bedre bror, selv efter han droppede Blue. Det var hårdt. Ikke kun for ham, men for hele familien. Mor er tilbage til at være den eneste pige, far er mere sur, selvom han til tider ikke virkede som Blue's største fan. Jason lades som om alting er fint, fordi han gjorde jo den rette ting, men det betyder ikke, at han ikke drikker og kommer fuld hjem, så jeg må hjælpe ham. Det betyder ikke, at jeg ikke kan høre hans gråd, når det er en af de slemme dage, og det betyder i den grad ikke, at jeg ikke kan se ham forsvinde langsomt. Det er en lorte genfortælling af alting. Han mister sin kæreste, han ødelægger sit liv. Vi Woods brødre er nok bare hadet af den fede mand ovenpå. Hvad med dig Tyler? Tænker du nok. Mit liv er en fucking sæbeopera. Alting er fantastisk. Pigerne smider sig for mine fødder, jeg spiser kæmpe bøffer hver aften, og om natten drømmer jeg om regnbuer og lyserøde enhjørninger. Eller... Så er der den anden valgmulighed, hvor jeg mistede min bedste veninde, og jeg er fuldkommen alene igen. Jeg røg tilbage til bunden i en måned, fordi alting gik galt, så nu har jeg endnu engang tabt mig, lige efter Blue havde givet mig inspiration til at æde igen. Jeg har ikke været i skole i en måned, fordi jeg boede på hospitalet, og nu skal jeg undgå Johnny, fordi han sikkert ikke er glad for vores sidste møde, hvor han og hans to minions blev banket, og alle fik det at vide. Yay life. En virkelig fucked up sæbeopera.

"Hvis du kører nu, så kan vi flygte til Tyskland og skifte navne til Hanzi og Rigmor?" Tilbyder jeg med et meget falsk smil. "Du er selvfølgelig Rigmor. Dit blonde hår sælger det godt, og du har virkelig kvindelige øjne. De er meget dybe og fanger totalt alle de kvindelige følelser. Dine ben er også virkelig bløde og--" Jeg afbryder mig selv, da Jason læner sig ind over mig og lukker min bildør op. Han sender mig et undskyldene smil.