Final Punch | ✓

9. Ømme punkter & en pengeslugende luder

F I N A L
P U N C H

Jeg vågner fredeligt denne gang. Solens stråler giver mit værelse lys, og jeg ser mig hurtigt omkring. Ingen kat. Godt. Jeg ser til min højre side og får næsten et hjertestop, da jeg ser Jason ligge der. Mit hjerte banker derud af, og der går lidt tid, før jeg husker i går. Desværre husker jeg alting.

Tænk at Jason elskede nogen. Hvem aner jeg ikke, men det er heller ikke noget, jeg skal blande mig i. Bare det at han snakkede til mig i går var vildt. Hele i går var vild. Jeg vil helst have slettet hele fredag aften fra min hukommelse. Altså alt bortset fra Jason og jeg, som lå og snakkede i min seng. Hvad sker der for det? Hvem har hældt magisk tryllestøv i hans aftensmad? Altså what? Jeg så en fuldstændig anden side af ham i går. En side som jeg rent faktisk kunne tolerer.

Han har stadig håndbindende på og ingen trøje. Han er virkelig muskuløs. Sådan sygt muskuløs, og hans veltrænede mave er lige til at besvime over. Hans hår er uglet, og han ligger fredeligt og sover, så jeg vælger ikke at vække ham. Bare for at være lidt sød.

Jeg rejser mig op, og går ud på badeværelset. Jeg kan høre Miles og Felicity nedenunder, og det får mig til at smile. Jason og Tyler aner slet ikke, hvor heldige de er med deres forældre. Forældre som rent faktisk bekymrer sig for dem og går op i, hvordan de har det. Bare det var mig. Bare jeg i det mindste havde to forældre. Om de så hadede mig eller ej.

Jeg ser ind i spejlet og sukker over mit udseende. Jeg vælger at fjerne alt mit makeup fra i går og børste mit filtrede hår igennem. Da jeg endelig ser bare lidt præsentabel ud, løfter jeg op i min nattrøje, for at se hvor slemt det egentlig er. Et gisp forlader min mund, da jeg ser min blå, lilla og røde mave. Forsigtigt kører jeg fingrene hen over den, og jeg lukker øjnene i smerte. Den fucking store nar.

Døren til badeværelset går pludselig op, og jeg giver straks slip på min trøje, så den igen kan gemme min grimme mave væk.

"Igen Jason? Seriøst?" Spørger jeg træt. Hvorfor skal han altid komme ud på badeværelset, når jeg ikke har særlig meget tøj på.

"Stop med at bruge mit badeværelse så." Hans badeværelse? Han er vist en idiot igen. Hvad skete der med søde og ærlige Jason? Jeg vil hellere have ham. Desuden har alle i huset lov til at bruge det her badeværelse.

"Skal vi virkelig have den diskussion igen?" Spørger jeg. Jeg kører mine hænder hen over mit ansigt og sukker frustreret ned i dem. Mit håndled har også mærker. Grimme mærker. Nu bliver jeg nødt til at gå med langærmede i lang tid.

"Må jeg se?" Spørger han pludselig. Jeg ser underligt på ham, og han nikker langsomt mod min mave. Jeg ryster straks på hovedet, men han sukker bare af mig. "Det er ikke noget, som jeg ikke har set før," joker han. Jeg sukker og tager fat i min t-shirt for at løfte den op. Han har ret, han har ligesom set mig nøgen. Hvilket lækkert førstehåndsindtryk. Jason ser overrasket på min mave og træder tættere på. Han stiller sig bag mig og ser ind i spejlet for se alle mærkerne.

"Sidste gang lignede min mave ikke en eksploderet gelé chihuahua!" Siger jeg irriteret, imens jeg peger på min mave. Jason lægger forsigtigt en hånd på min hofte, og bruger sin anden hånd til at køre fingrene hen over mærkerne. Han rører dem knap nok, så det gør ikke ondt. Hans berøring giver mig kuldegysninger, og det er helt underligt, at han pludselig er sådan her. Han er en helt anden person. Før ville han ikke engang se mig i øjnene, men nu vil han ae min mave, som om jeg er gravid? What?

"Ja, det er virkelig grimt," siger han. Ondt. Han står praktisk talt bag mig, og vi står meget tæt. "Det går væk Blue," siger han bagefter lavt og seriøst.