Final Punch | ✓

39. Pistol & de sidste ord

F I N A L
P U N C H
(Jason)

Jeg skubber som det første Francesca om bag mig. Hun laver provokerede lyde, men jeg ignorerer hende, og holder i stedet mit blik fast mod djævelen i menneskelig forklædning aka Delacorte.

"Hvad vil du Delacorte?" Spørger jeg træt, selvom jeg udemærket kender svaret.

"Du skylder mig noget guf Woods," siger han advarende, imens han træder tættere og tættere på. Alle hans motorcykel pennevenner træder også af deres motorcykler, men de beholder hjelmene på. Bare lige for at gøre det lidt mere klamt og gyseragtigt, ikke?

"Dig og dit My Little Pony gang kan få jeres "guf" en anden dag, hvor jeg rent faktisk har tid," svarer jeg, imens jeg håber, at han fatter mit hint. Jeg er ikke alene, og jeg vil ikke gøre det her, når Francesca står bag mig. Ærlig talt ligner han jokeren uden maling i ansigtet. Altså hvis han farver sit hår grønt og lader vær med at bruge tre dåses voks på det hver morgen.

"Du har ikke en anden dag Woods. Du har i dag, eller aldrig nogensinde," hans trusler skræmmer mig inderst inde, men det er ikke noget, jeg viser. Jeg holder bare fast om Francesca's håndled og håber, at ingen af de hjernedøde fisk rører hende. Jeg ønsker ikke at starte en slåskamp, og se alle de her Hells Angels wannabe's tude og ringe hjem til deres mødre, når de taber. Jeg har ikke tid.

"Jeg vælger muligheden: "aldrig nogensinde"" svarer jeg. Delacorte griner kort og klamt, før han laver et tegn til sine håndlangere, som pludselig træder i action. To mænd tager fat om Francesca's arme og trækker hende væk fra mig. Jeg vender mig hurtig om, og skal til at banke dem alle sammen ned til kineserne, da noget koldt og hårdt trykkes mod mit baghoved. Jeg stivner og ser tavst de to fyre holde godt fast om min Francesca Watson, imens hun kæmper hårdt imod.

"Ser du Jason. Det var ikke en mulighed," Delacorte er så tæt på, at jeg kan mærke hans ånde i min nakke. Han presser pistolen hårdere mod mit hoved, og jeg sluger nervøst klumpen i min hals, som straks er tilbage. Hvis jeg dør i dag, så ønsker jeg, at der bliver spillet One Direction til min begravelse. Det løfter humøret.

"Så skulle du nok ikke have nævnt den, vel?" Dummernik.

"Vil du bare virkelig gerne dø?" Spørger han irriteret, imens han drejer pistolen mod mit baghoved. Jeg lukker øjnene og prøver at holde mit flabede svar tilbage, men jeg kan bare ikke lade vær. Det er et karaktertræk, okay.

"Hellere dø end at stå i nærheden af dig og alle dine lydige chiuaua's," svarer jeg, og jeg facepalmer straks inde i mit hoved. Hold nu kæft Jason, han kan rent faktisk dræbe dig. Alting er ikke en joke for satan.

"Kan du se hende?" Spørger Delacorte. Hans mund er lige ud for mit øre, og alle min nakkehår rejser sig straks. Jeg kigger modstræbende op i himlen, men idioten presser simpelt en kant på pistolen mod mit baghoved, og grundet smerte må jeg overgive mig og kigge på Francesca. Hun ser ud af helvedes til, og det er min skyld. Hendes hår er uglet og hænger ind foran hendes ansigt. Hendes øjne er store og bange, fordi hun helt sikkert kan se pistolen, som lige nu smadrer mit hoved. Det skal lige hilses og siges, at det gør fucking ondt. Francesca vrider sig i mændenes stramme greb, men jeg sender hende et enkelt blik, og så stopper hun med at kæmpe imod. Hvis hun kæmper mod de mænd (som er flere gange større end hende) vil det her helt klart ende galt, og ikke kun for mig.

"Jeg ser hende," siger jeg lavt. Jeg holder mine hænder knyttet ned langs siden, men jeg er utroligt tæt på at gå totalt Assasin på alle de her kødhoveder.

"Flot. Se virkelig godt efter, fordi jeg kan sørge for, at det er den sidste gang, du nogensinde vil se hende." Det løber mig koldt ned af ryggen, da han begynder at slå pistolen "blidt" mod mit hoved, på sådan en frustrerende og trippende måde. Som om han mister sin tålmodighed. Det ønsker jeg virkelig ikke, at han gør.