Fall in love

Kapitel 30

*Karolines synsvinkel*

Det er fredag og jeg er lige kommet hjem fra skole. Jeg "bor" ikke hjemme hos Thor mere da min mor kommer hjem om lidt. Jeg glæder mig til at se hende, men alligevel er jeg så skuffet over hun hellere vil tjene mange penge end at være sammen med mig. Hun kunne jo sagtens arbejde med noget andet hvor hun bare tjener en smule mindre... Jeg sætter mig opgivende i sofaen og tænder for fjernsynet. Som sædvandeligt er der intet at se. Jeg tager min mobil frem og ser Thor har skrevet.
"Jeg har jo snart fødselsdag, så jeg tænkte på om du ville komme. Jeg holder det hjemme Teodor, min ven da der er god plads. Skriv lige hvis du kommer, så sender jeg dato, tid og sted <333"
"Jeg skriver lige tilbage når jeg har snakket med min mor <33" jeg sender beskeden og kaster min mobil i sofaen. Thor ved ikke at jeg ikke engang har fortalt min mor om ham.... Jeg kan høre min mors bil komme kørerne ind ad indkørslen.
Jeg løber ud til hovedøren, tager hurtigt sko på og løber ud til min mor. Jeg kaster mig hendes favn. Selvom jeg er sur på hende har jeg fanme savnet hende. Hun har også været væk i flere uger den her gang.

Min mor og jeg sidder og spiser aftensmad.
"Der er sket en masse mens du har været væk" mumler jeg og spiser en bid lasagne.
"Som hvad?" spørger hun nysgerrigt og kigger over på mig.
"Jeg har været på ferie med nogle venner i Gilleleje, Jeg er startet på den nye skole, jeg har hygget mig og....." jeg tøver lidt inden jeg stille siger "Og jeg har fået en kæreste" jeg kigger ned i bordet. Jeg ved godt min mor ikke er den store fan af drenge, som også er en af de grunde til at jeg undlod at fortælle jeg kun var sammen med drenge i Gilleleje.
"Hvad har du?" spørger hun undrende.
"Ja mor, du hørte rigtigt. Jeg har fået en kæreste, og jeg holder virkelig af ham, så lige meget hvad du siger dropper jeg ham ikke!"
"Du ved jeg ikke vil have at du er sammen med drenge. De gør intet godt. Kom med din mobil, nu." vrisser min mor af mig.
Grunden til hun ikke kan lide drenge/mænd er fordi hun engang blev droppet foran alle og fordi far er død. Alle dem hun har været sammen med har hun mistet, men det giver hende ikke ret til at bestemme over mit kærlighedsliv. Hun overreagerer. Hun tror stadig jeg er 10 år gammel. Jeg skubber stolen ud og rejser mig.
"Mobilen" råber hun efter mig. Jeg fumler med at få den op af lommen og lægger den derefter hårdt ned i bordet. Jeg løber op mod mit værelse. Jeg må snakke med Thor, fortælle ham om min mor, men hvordan? Hun har min mobil og sikkert også computer. Klokken er 19:00, så jeg kan ikke tage hjem til Thor. Min mor har altid været sådan her... Streng. Hun tror hun altid har ret med hensyn til drenge, veninder og alt det der hører med. Jeg sætter mig tungt ned i min seng og bander min mor langt væk. Hun forstår ingenting....