Fall in love

Kapitel 72

*Thors synsvinkel*

Karoline sidder stadig på mit skød og jeg sidder med mine hænder omkring hendes mave. Hun har lænet sig tilbage, så jeg kan rigtig kramme hende helt ind til mig. Det er så ufatteligt dejligt at have hende hos mig igen. Jeg har savnet at kunne holde hende helt tæt og lukke alt andet ude. 

 "Hey Karo, har du ikke noget at drikke? Jeg er pænt tørstig" spørger Anthon og kigger smilende herhen. "Selvfølgelig, jeg er tilbage om 2" smiler hun og river sig fri fra mine arme, hvilket jeg slet ikke når at reagere på. Jeg griber hurtigt ud efter en af de grå pyntepuder, der står lænet op af sofaen, og placerer på mit skød. De andre opfanger min hurtige reaktion og kigger skiftevis på hinanden inden de bryder ud i grin. 

"Hva, hygger i derovre Hr. Farlov?" griner Anna højlydt. "Ha ha" griner jeg ironisk og ruller øjne af dem, dog med et smil på læben. "Altså hvis det er, så har Karo jo et værelse og vi kan bare skrue lidt op for musikken" driller Anthon med et slesk smil. "Åhh så hold dog kæft" griner Karo der går ind af døren med en stak glas og et flaske med Faxe Kondi. Vi griner alle lidt. 

Karo stiller det hun nu har i hænderne og går over til mig. Hun skal til at placere sin røv på mit skød, men jeg tager mine hænder på hendes hofter og fører hende ned ved siden af mig. "Jeg tror det er bedst" smiler jeg skævt og lægger den ene arm om hende. Hun laver sad-face, men holder den ikke længe inden hun begynder at grine. Hun putter sig ind til mig. Jeg kysser hendes hovedbund en enkelt gang inden jeg snakker videre med de andre.

*Karolines synsvinkel*

"Hey har i hørt det der med at Stefan har fået fast dame på?" spørger Thor, hvilket gør at jeg får min faxe galt i halsen og begynder at grine. "Stefan med en fast kæreste? Det er sgu da årets joke". Det andre griner højt af min sætning. 

Der bliver stille et øjeblik inden Laura rømmer sig. "Jeg må gå" smiler hun en anelse anstrengt og rejser sig fra sofaen, så Carlos arm glider af hendes skulder. Ingen af os når at reagere inden hun med et er ude af døren. Vi kigger skiftevis på hinanden med et undrende blik inden jeg afbryder den rungende stilhed ved at sætte mit glas på bordet. "Hvad gik det lige ud på?" spørger Carlo forvirret, jeg trækker bare forsigtigt på skuldrene, hvilket jeg også fornemmer de andre gøre. 

"Jeg kommer om lidt" siger jeg og rejser mig for sofaen. Jeg må altså lige se om jeg kan finde hende og spørger hvad der sker. Jeg går med hurtige skridt ud i entreen og tager min sko på. Jeg løber ud af døren og ud på vejen for at finde hende. Sagde vi noget forkert? Gjorde vi noget? Fik hun det dårligt? Hvad skete der? Jeg stopper op og kigger fra højre til venstre, men der er intet tegn på Laura. 

Jeg spotter Billy gå ud af sin hoveddør. "Billy?" råber jeg en smule højt, hvilket får ham til at vende sin opmærksomhed mod mig. "Så du en pige gå forbi lige før?" spørger jeg og går lidt hen mod ham. "Nej, jeg har ikke set nogle. Hvorfor da?" spørger han nysgerrigt. "Hun gik bare lige pludselig" mumler jeg. "Hvem?" "En af mine veninder, vi sad og snakkede med nogle andre og pludselig gik hun bare" sukker jeg og kigger op på Billy, som står med en lille sportstaske i hånden. 

"Hvad skal du?" spørger jeg med et smil. "Nårh, øhm jeg skal bare hjem til en og sove" smiler han usikkert og flakker lidt med blikket. "En pige?" griner jeg spændt. Han nikker mens det største smil breder sig på hans læber. "Omg, vi må virkelig være sammen snart, så kan du fortælle mig alt" siger jeg en smule hysterisk, men jeg er bare så glad på hans vegne. "Det kan du tro" smiler han og begynder at gå. Han vender sig om, så han går baglæns med front mod mig. "Og jeg tror også du har et par detaljer om dig og Thor" griner han og peger på mig. Jeg nikker og griner. "Vi ses" siger jeg og begynder at gå baglæns ind mod mit hus igen. "Ses" svarer han og begynder at gå rigtigt, hvilket jeg også gør. 

Jeg går indenfor igen, smider mine sko og går ind i stuen, hvor 4 nysgerrige blikke er rettet mod mig. "Hun var allerede smuttet, der var intet spor af hende" siger jeg og sætter mig tungt i sofaen. "Hvad var du så så længe om? Hvis ikke det var Laura du snakkede med" spørger Thor og svinger igen armen om mig. "Jeg stødte lige ind i Billy, og så faldt vi i snak" smiler jeg, hvilket får de andre til at nikke forstående og igen snakke videre om ligegyldige ting. Jeg derimod kan ikke fjerne mine tanker fra Laura. Hvad er der med hende?

Undskyld jeg ikke har opdateret så meget her i juletiden, men jeg skal nok prøve at komme i gang igen.

Husk at like og kommentere <3