Fall in love

Kapitel 47

*Thors synsvinkel*

Jeg vågner af den skarpe morgensol der skinner ind gennem mit vindue. Jeg åbner øjnene svagt og bliver mødt af en sovende Karo. Jeg smiler svagt, hun ser så fredfyldt ud når hun sover. Jeg tager en tot hår om bag hendes øre og nusser svagt hendes kind. En svag lyd kommer fra hende inden hun også åbner hendes trætte øjne. "Godmorgen smukke" siger jeg lavt og kysser hendes pande. "Godmorgen" gaber Karoline og lukker hendes øjne på klem igen. Jeg sætter mig op i sengen og klør mig lidt i håret. Mit hoved dunker en anelse efter i går, jeg var faktisk ikke engang særlig fuld. Eller jo på et tidspunkt var jeg. Der hvor jeg gik over til Karoline og sagde at hun kun er min. Jeg griner svagt over tanken, hvad fanden lavede jeg? Men i princippet sagde jeg bare hvordan jeg havde det, jeg var måske bare lidt for ærlig, men det lige meget. Hun er min igen, så jeg er tilfreds. "Hvad griner du af?" spørger Karoline med halvt lukkede øjne. "Det ligemeget" svarer jeg da jeg egentlig lidt håber Karoline har glemt det. "Du kan sgu da ikke bare grine og så sige at det er ingenting" mumler hun lidt irriteret og vender sig op på siden, så hun ligger med ryggen til mig. Jeg sukker svagt inden jeg svarer. "Det var bare det jeg sagde til dig i går da jeg var lidt til den fulde side" smiler jeg og lægger mig ind til hende under dynen. Et svagt fnis lyder fra Karoline. "lidt? Du var sgu da helt væk i øjnene" griner hun flabet og vender sig om så vi kigger hinanden i øjnene. "Men alligevel mente jeg hvert et ord" smiler jeg og tager hende ind i et svagt kys som hun hurtigt gengælder. Jeg tager fat i hendes hofter og vender hende rundt så hun sidder ovenpå mig. Karo smiler svagt i kysset inden hun trækker sig. "Skal vi ikke tage ned og købe noget morgenmad i bageren? Jeg ku' virkelig godt spise noget lækkert" griner hun svagt og kigger spørgende ned på mig. Jeg nikker svagt. Hun kysser mig en enkelt gang mere inden hun kravler væk fra mig og ud af sengen. Jeg smiler skævt over synet. Karoline har sgu en flot krop, det må jeg indrømme. I mine øjne er hun fuldstændig perfekt, jeg har sgu gjort det godt.

*Karolines synsvinkel*

Thor og jeg går hånd i hånd gennem Gentofte for at komme ned til bageren. Min mave rumler også en del. Måske burde vi også købe nogle hovedpinespiller på apoteket, mit hoved dunker som bare fanden. "Thor, kan vi ikke også købe nogle hovedpinespiller? " spørger jeg, men når dårligt nok at afslutte sætningen da en person giver Thor en skulder, så han mister balancen og går et par skridt til siden. Jeg kigger tilbage og ser Christopher stå og smile ondt. "Shit" hvisker jeg. "Ser man det, det var da pudsigt at møde jer her" griner Christopher hånligt. "Skrid nu med dig og lad Karoline være" vrisser Thor og går truende hen mod Christopher. "Åhh, så du vil spille stor, nu skal du høre Farlov, jeg kan smadre dig på stedet hvis jeg vil, så du må hellere krybe sammen og gå din vej, jeg skal snakke med Karoline"

"Jeg vil ikke snakke med dig Christopher, jeg har intet at sige til dig!" svarer jeg spydigt og hiver lidt i Thors hånd som et tegn på at vi skal gå videre. Dog reagerer Thor ikke. Han bliver stående og kigger vredt på Christopher. "Hvad fanden bilder du dig ind at slå Karoline din fucking spasser, hvem tror du at du er" råber Thor vredt, dog ikke så højt da vi står midt i Gentofte. "Slap af pretty boy, hun klarer den nok" svarer Christopher flabet, hvilket virkelig pisser mig af. Jeg har sådan lyst til at stikke ham en flad, men det vil bare gøre alt værre. Thor prøver at hive sin arm fri for at slå Christopher, dog stopper jeg ham. "Nu stopper i fandme. Christopher lad mig fucking være, vi to har intet med hinanden at gøre mere. Thor du kommer med mig, nu" vrisser jeg og hiver Thor med mig væk.

Vi går et stykke i stilhed. Ingen af os tør at sige noget, eller rettere sagt så tør jeg godt sige noget, men jeg gider ikke. Christopher ødelagte lidt mit humør, den idiot man. "Er du okay?" spørger Thor svagt og tager min hånd. Jeg smiler svagt over hans bekymring og nikker. Jeg er så glad for at Thor er her lige nu, hvad skulle jeg havde gjort hvis jeg var alene. Selvom han nogle gange er lidt for beskyttende er det nu meget rart. Jeg føler mig i det mindste tryk med ham. Jeg klemmer hans hånd kort og lægger mit hoved på hans skulder mens vi går ned til bageren.

Vi ankommer til bageren og går indenfor. Den klassiske klokkelyd, som der er når man åbner nogle døre, lyder og duften af friskbagt brød møder min næse. Jeg er også voldsomt sulten lige nu. "Kan jeg hjælpe jer?" spørger en køn brunette oppe fra disken. "Et franskbrød med birkes og en romkugle" smiler Thor venligt og pigen finder tingene frem til os. "det bliver 30 kroner" svarer hun og Thor betaler. Jeg tager posen med brødet i og vi går sammen ud af butikken. Nu sætter vi også kursen hjemad, min mave kan snart ikke vente mere.

Husk at like!