Fall in love

Kapitel 43

*Thors synsvinkel*

Jeg kigger over på Anthon, som bare sender mig et opgivende blik. Jeg kigger irriteret op på ham og kysser Sophie på kinden. "Thor" vrisser Anthon lavt, men stadig højt nok til at jeg kan høre det. Jeg tror dog også jeg er den eneste der hørte det. Han nikker hen mod døren, som et tegn på at jeg skal følge med. Han rejser sig op og går indenfor. Jeg sukker og prikker blidt til Sophie og giver tegn til at hun skal flytte sig lidt. Jeg rejser mig og går hen til døren. Jeg når kun lige at komme indenfor da jeg får øjenkontakt med Karoline. Hun sidder sammen med Laura og 2 drenge. Jeg genkender straks den ene. Christopher. Jeg bider tænderne sammen, for at holde min vrede tilbage. Han sidder med armen om hende. Hun sender mig et flabet smil. Eller jeg ved ikke om det ligefrem er flabet, men sådan opfatter jeg det. Det er uden tvivl hævn for at jeg sad med Sophie, men hvis det er sådan hun vil have det, så er det sådan det bliver. Anthon tager fat i min arm og hiver mig med et stykke væk, hvor der ikke er særligt mange mennesker. "Hvad har du gang i?" Spørger Anthon opgivende. "Hvad jeg har gang i?" Fnyser jeg og fortsætter. "Må man nu ikke hygge sig eller hvad?". Anthon ryster svagt på hovedet af mig "hygge sig? Thor det er slet ikke dig det der? Du elsker Karoline ikk"? Spørger Anthon og kigger forventningsfuldt op på mig. "Hvad har det med sagen at gøre? Det er slut mellem os" svarer jeg. Anthon kender mig jo godt, og han har jo ret i at det slet ikke ligner mig at være sammen med en anden allerede. Han ved jo godt jeg elsker Karoline, men kan han ikke se at jeg prøver at komme videre. Det faktum at det er slut mellem Karoline og jeg tager virkelig hårdt på mig, og han kan vel ikke beskylde mig for at prøve at komme videre så hurtigt som muligt. "Thor lad nu vær, du gør jo kun det der med Sophie for at få det til at ligne at du er kommet dig over Karo, men det ved vi jo begge godt at du ikke er. Tag dig nu for helvede sammen" siger Anthon hårdt så jeg ved at han mener det. Det værste er at han har ret, ikke med det hele, men noget af det. Men det er slet ikke hans sag det her, han kan ligeså godt blande sig udenom. "Hvis du virkelig holder så meget med Karoline, så kan du sgu da bare selv være sammen med hende" vrisser jeg og skrubber blidt Anthon væk, så jeg igen kan komme ud til de andre. På vejen tilbage skuer jeg over til Karoline, nu sidder hun på skødet af Christopher. Det er til at brække sig over. Jeg kan mærke jalousien strømme til mig, men jeg prøver at holde det tilbage. Jeg går udenfor og sætter mig over til Sophie igen. Jeg lægger min arm om hende og kysser hende hurtigt på kinden. Hun smiler til mig og læner sig op af mig.

*Karolines synsvinkel*

"Er du træt?" Spørger Christopher sødt og kigger ned på mig. Jeg ryster på hovedet. Jeg er på ingen måde træt, faktisk er jeg virkelig trist. At se Thor sammen med en anden pige gør virkelig ondt. Selvom jeg slog op med ham, så betyder det ikke at jeg ikke elsker ham mere. For det gør jeg, jeg elsker ham virkelig meget. Faktisk var det meningen at jeg senere i dag skulle snakke med Thor om at finde sammen igen, men det kan være lige meget nu. Jeg bør nok forklare hvorfor jeg gerne vil finde sammen med Thor igen, eller rettere kan, for jeg har jo altid ville være sammen med ham. Min mor kom tidligere i dag ind i stuen. Hun så virkelig trist ud og jeg spurgte selvfølgelig hvad der var galt. Hun sagde at hun var så ked af at hun havde opført sig som hun havde og at jeg selvfølgelig må være sammen med Thor. Jeg ringede straks til Laura og fortalte det. Laura og jeg er begyndt at blive virkelig gode veninder. Det er så dejligt endelig at få en veninde, det har jeg virkelig manglet. Jeg smiler lidt over tanken, men smilet forsvinder hurtigt igen da jeg kommer i tanke om Thor. Jeg skrev selvfølgelig også til Thor og spurgte om vi kan snakke, men han har ikke svaret. Da jeg så kommer op på OC og ser ham sidde men en pige på skødet bliver jeg virkelig skuffet. Vi slog op i går og han er allerede ligeglad med mig. Det er faktisk helt tilfældigt at vi stødte ind i Christopher og hans ven. Det er nu meget hyggelig at sidde her sammen med dem, men for at få det på det rene, så ser jeg ikke Christopher som andet end en ven. Jeg bliver revet væk fra mine tanker da Thor, Anthon, Lauge og de 3 piger kommer ind af døren fra tagterrassen. Både Anthon og Lauge stopper op og siger hej til mig, men Thor går bare lidt videre med armen om hende pigen. Kan han virkelig være mere barnlig? Jeg rejser mig op og krammer drengene og smiler sødt til pigerne der står ved siden af dem. Jeg kigger over på Thor og prøver at smile til ham, men han vender bare hovedet den anden vej. "Thor!" vrisser Anthon lavt og jeg tror ikke at det er meningen at jeg skal høre det, men altså, tror han jeg er døv. Thor kigger afventende hen mod os, men begynder derefter bare at gå videre væk fra caféen. "Det er okay Anthon" smiler jeg og giver ham et hurtigt farvel kram. Han smiler svagt og de begynder alle at gå.