Fall in love

Kapitel 2

Næste morgen vågner jeg med dunkene hovedpine. Hvor er jeg? Jeg kigger lidt rundt og kan se jeg er hjemme hos Billy. Jeg har de sygeste tømmermænd og kan næsten intet huske fra i går. Jeg kan ikke engang huske hvordan jeg er havnet hjemme hos Billy. Jeg vender mig rundt og ser Billy ligge på den anden side. Han er vågen og sidder bare og kigger på mig. "Det var da noget af en fest i går var" griner han. Jeg kan ikke se det sjove i det. Jeg brummer lidt og tager dynen over hovedet. Billy griner igen "og hvad skete der for dig og Thor?" Spørger han. Jeg sætter mig op i sengen og kigger undrende på ham. "Du mener ikke du ikke kan huske det vel?" Griner han og jeg nikker. Han forklarer det hele. Hvordan jeg blev pisse fuld, væltede, Thor der greb mig og at jeg flirtede mega meget med ham imens Billy hjalp mig med at komme ud af døren.
"Fuck, shit" griner jeg og fortsætter "når du siger Thor, så mener du vel ikke Thor Farlov din ven vel?"
"Åhh jo, jeg mener ham"
"Fuck mit liv, det bliver akavet næste gang jeg ser ham"
"Nårh ja forresten kan du godt se at komme i tøjet, vi skal på strøget og mødes med Anthon og Thor"
"Det kan du simpelthen ikke mene" siger jeg nervøst. Han griner bare og hjælper mig med at gøre mig klar.

Vi sidder nu i toget mod København og Billy og jeg sidder bare og snakker. Jeg er virkelig nervøs og håber inderst inde bare at han var lige så fuld som mig og heller intet kan huske. Især at han ikke kan huske mig. Før festen i går havde jeg kun mødt Anthon og Thor et par gange, men indtil videre var det eneste indtryk jeg havde af dem, at de var nogle skønne fyre.
En stemme i højtaleren siger "næste stop, Nørreport" og vi går ud.
Henne på Nørreport står drengene allerede. Det går med hurtige skridt over mod Billy og de giver ham allesammen en rigtig mandekrammer. Thor kigger lidt på mig og griner. Shit tænker jeg bare. Han kan huske mig.