Fall in love

Kapitel 33

*Karolines synsvinkel*

Der er helt stille. Kun vores åndedræt kan høres. Stilheden dræber mig, men jeg har bare ikke lyst til at snakke med ham.
"Thor" spørger jeg stille.
"Ja?" Svarer han og vender opmærksomheden mod mig. Han øjne borer sig ind i mine.
"Hvordan kunne du?"
"Kunne hvad?"
"Lad vær med at spille dum. Jeg ved godt du har været sammen med en anden" vrisser jeg og rejser mig op.
"Hvad snakker du om?"
"Ja Thor du hørte rigtigt. 1 uge, 1 lille uge var så længe du gad mig. Jeg har aldrig haft tillid til drenge, men så kom du. Du virkede så sød, så ægte, men efter 1 uge er du sammen med en anden. Emma, din elskede smukke veninde ikk? Det hende. Jeg vidste jeg ikke var god nok" siger jeg og en tårer løber ned af min kind.
"Vent, vent, vent. Hvad snakker du om? Karoline jeg elsker dig, det kunne jeg ikke gøre mod dig" mens han taler kigger jeg ham i øjnene. Ikke på et tidpunkt kiggede han væk, han virkede så oprigtig.
"Thor min mor så jer, stå ved Netto og kysse"
"Karoline hvordan skulle din mor kunne kende mig? Hun har aldrig mødt mig. Ja jeg var sammen med Emma i lørdags, men som venner. Emma og jeg havde ikke set hinanden næsten hele sommerferien så vi tog en dag og var sammen. Jeg har INGEN følelser for hende Karoline. Jeg sværger, jeg elsker kun dig" svarer han og jeg får en klump i halsen.
Lige pludselig går det hele op for mig. Ligesom om min skyklapper går op. Jeg har altid været mors lille pige, så derfor tror jeg alt hun siger. Hvorfor troede jeg overhovedet min mor, hvorfor skulle han gøre det.
"Undskyld Thor, jeg ved ikke hvad der sker med mig. Hele min verden knækker sammen for tiden og da min mor fortalte mig om dig og Emma lød det alt for sandt i mit hoved" snøfter jeg og han går hen og holder om mig.

*Thors synsvinkel*

Hun begynder at få blanke øjne. Tænk at hun troede jeg havde været hende utro. Jeg elsker hende alt for højt og der skulle meget til før jeg ikke ville gøre det mere. Jeg går hen og ligger mine arme om hende. Jeg kysser hende i håret.
"Thor, jeg vil ikke mere. Jeg savner min far, min mor tror hun bestemmer over mit liv jeg har ingen veninder, jeg har ingen jeg kan tale om pigeting med.... Jeg føler ikke jeg snart har noget tilbage, andet end dig" et par tårer triller fra hendes kind og ned på min trøje.
"Karo hør her, tag hjem til mig og vent til jeg kommer, så skal jeg nok hjælpe dig med alt du går og har det dårligt med. Jeg elsker dig. Og du skal ikke tænke på lærerne eller skolen, jeg snakker med dem og siger du fik det dårligt"
"Jeg elsker dig Thor" hvisker hun og kysser min skulder. Jeg smiler og følger hende hen til klassen for at hente sine ting. Anthon sidder inde i klassen og går straks over til mig.
"Jeg forklarer senere" smiler jeg og går med Karoline væk fra skolen. Jeg kysser hende og giver hende en nøgle.
"Vi ses derhjemme"

*Karolines synsvinkel*

Mange ville nok sige at jeg tilgav Thor alt for hurtigt for noget jeg ikke kan være sikker på er sandt, men sandheden er at ligepludselig slog det mig. Min mor så dem, hun vil have jeg slår op med ham så hun finder på en god og troværdig løgn så jeg ville hade ham. Hvad fanden er hun for en mor.
"Jeg hader hende" hvisker jeg for mig selv og går hen mod Thors hus. Jeg låser døren op, hiver ned i håndtaget og går ind. Jeg tager mine sko af, hænger min jakke og går ind på hans værelse. Sengen står bare og ser på mig som om den bare vil have jeg lægger mig i den, så det gør jeg. Jeg ligger helt fladt på sengen og kigger rundt på værelset. Mit blik kører lidt rundt, men der var noget der opfangede min opmærksomhed. Jeg sætter mig op og ser at Thor har et billede af os stående i vindueskarmen. Hold kæft jeg elsker den dreng.

*Thors synsvinkel*

Timen slutter og jeg skynder mig hjem. Jeg løber hurtigt ned af trapperne og går med faste skridt hen mod mit hus.
Der er kort, så jeg er hurtigt derhenne. Jeg hiver ned i håndtaget, Karo havde ikke fået låst døren. Jeg lukker den stille efter mig og stiller mine sko. Jeg går stille ind mod mit værelse. Døren står på klem så jeg går bare ind. Karoline sidder med ryggen til så jeg lister mig hen til hende. Jeg kysser hende stille i håret og hun laver et spjæt.
"Fuck et chok" smiler hun og rykker sig, så der er plads til mig.
"Dejligt at se et smil på dine læber" griner jeg og hun smiler igen. Jeg elsker hendes smil.
"Karoline jeg kan mærke på dig at du har det dårligt, fortæl mig alt. Jeg er her for dig og du kan stole på mig. Jeg tror på at inderst inde er der en glad lille Karoline der bare venter på at blive sluppet fri. Det eneste du skal gøre for at få lille glade Karoline frem, det er at give slip på alt byrden. Du skal give slip og fortælle alt du har det dårligt med. Okay?" Smiler jeg og tager hendes hånd. Hun havde siddet og kigget ned i sengen mens jeg talte med hende, men da jeg tager hendes hånd kigger hun op på mig. Hun tager en dyb indånding, og gør sig klar til at fortælle mig alt. Jeg tager min hånd og tager en tot hår om bag hendes øre. Hun åbner sin mund og begynder at tale.
"Thor, jeg stoler virkelig på dig, og håber ikke du siger det videre. Grunden til at jeg går og har det så dårligt er......"

HEJ.
Igen ville det betyde meget hvis i ville komme med ris og ros :))