Fall in love

Kapitel 41

                  

*Karolines synsvinkel*

Jeg går stille væk fra Thor mens tårerne presser på. I dag har jeg set en helt anden side af Thor, en side jeg bestemt ikke bryder mig om. Og det kys med Carlo var meget mere intimt end jeg havde forstillet mig, jeg vil virkelig heller ikke have at Thor tror noget forkert omkring os. Jeg har ikke lyst til at skændes mere med ham, det er også grunden til at jeg valgte at gå. Jeg vil mest af alt bare hjem og sove.

Jeg er efterhånden ved at være et godt stykke væk fra festen. Den eneste lyd er mine høje hæle mod den hårde asfalt. Klokken er efterhånden mange og jeg går alene ned mod stationen. Efterhånden som jeg nærmer mig stationen kommer jeg i tanke om min mor. Jeg håber bare hun stadig sover og ikke er vågnet. Hvis hun er vågen, så er jeg virkelig i knibe.

Stationen kommer til syne og jeg går hen på perronen. Der er 27 min til at toget kommer, så jeg sætter mig ned på en bænk. Jeg tager min taske og roder lidt i den efter min mobil. Jeg finder den og tager den op, klokken er ved at være 4. "Shit" mumler jeg stille. Jeg ser et par beskeder fra Thor.

Thor:

Karoline?

Er du kommet hjem?

Vil du ikke nok svare mig Karo?

Jeg sukker stille og læner mig tilbage. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, ærligt har jeg ikke lyst til at tale med ham lige nu. Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til faktisk. Jeg er virkelig forvirret og jeg ved ikke hvordan jeg har det med ham lige nu. Selvom det kun var for at beskytte mig, så bryder jeg mig virkelig ikke om hans opførsel her til aften. Heller ikke den måde han stod med hende pigen på, bare fordi han troede jeg flirtede med Christopher. Han burde vide bedre. Måske burde jeg tage lidt afstand til ham, ligesom min mor ønsker. Jeg er også bare træt af at holde vores forhold hemmeligt, så måske er det bedst sådan her. Jeg finder mine høretelefoner frem og sætter noget musik på.

Der er stadig 5 min til at toget kommer. Jeg har næsten intet strøm på min telefon, så jeg vælger og pakke den ned i min taske. Jeg hører nogle fodtrin komme tættere på, jeg vender mig om. Det eneste jeg kan se er en skikkelse. Personen kommer frem i lyset og jeg genkender straks ansigtet. Det er Thor.

"Sidder du stadig her" spørger Thor undrende mens han langsomt kommer tættere på. Jeg nikker svagt. Jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen til at sige det jeg skal til at sige. "Thor?" Spørger jeg svagt og kigger op på ham mens han kommer hen til mig. Han sætter sig på bænken og kigger afventende på mig. "Jeg tror det er bedst hvis vi holder en pause" sukker jeg og mærker hvor hårdt det er at sige. "Hvad" Thor kigger undrende på mig med store øjne. "Du hørte mig godt" mumler jeg og kigger ud på togskinnerne. Jeg kan mærke Thors blik på mig, så jeg kigger tilbage på ham. Han kigger såret og forvirret på mig. "Undskyld, men jeg føler bare ikke at det her er rigtigt. Du har ikke gjort noget forkert Thor. Jeg kan bare heller ikke overskue at vi skal holde det hemmeligt..." Jeg sukker. Han nikker svagt, det undrer mig at han ikke siger noget. Vi sidder i lidt stilhed inden han endelig siger noget. "Karoline, du ved godt jeg elsker dig ikk?". Jeg nikker svagt. "Thor jeg elsker også dig, men..." Mere når jeg ikke sige før han afbryder mig. "Er der Carlo? Er det fordi jeg slog Christopher? Karoline jeg forsvarede dig?". Jeg ryster på hovedet og fortsætter med det jeg skulle til at sige før. "Det fungerer bare ikke det her med at vi skal holde det hemmeligt. Der kommer intet godt ud af det Thor... " svarer jeg mens en tårer triller ned af min kind. Jeg tørrer den hurtigt væk og kigger spørgende op på ham. "Jeg ved ikke om jeg kan holde ud at gå rundt sammen med dig uden at kunne kalde dig min. Du skal ikke forvente at jeg giver op, bare uden videre" svarer han og rejser sig da toget kommer i syne. Jeg rejser mig også og går over for at tjekke ind. Vi går begge ind i det meget tomme tog. Thor sætter sig, men jeg er virkelig i tvivl om jeg skal sætte mig sammen med ham. Jeg går tøvende hen mod ham, men han skænker mig ikke et blik. Jeg sukker opgivende og sætter mig overfor ham. Toget starter og stilheden imellem Thor og jeg piner mig. Jeg vil så gerne snakke med ham, men hvad skal jeg sige? Toget stopper og Thor skal af nu. Han rejser sig og begynder at gå. "Godnat" siger jeg og prøver at lyde opmuntrende. Ikke fordi jeg ligefrem er glad lige nu, for at være ærlig så er jeg virkelig knust. "Godnat" svarer han koldt og går ud af toget. Dørene lukker og toget kører igen. Jeg når lige at se et lille glimt af Thor inden det igen er fuldstændig mørkt ude foran vinduet. Jeg læner mig op af ruden. Jeg har virkelig ødelagt alt. På 1 dag blev alt ødelagt. Jeg havde en kæreste, den sødeste man kunne ønske sig, men nu har jeg ødelagt det. Jeg sidder i et par minutter i det stille tog, da vi endelig når Holte station. Jeg stiger af og går hjemad. Hele vejen hjem tænker jeg på Thor, jeg vil så gerne være sammen med ham, men ikke hvis det skal være sådan her. Efter lidt tid når jeg endelig hjem. Jeg sætter nøglen i låsen og drejer stille rundt. Huset er fuldstændig mørkt og der er meget stille. Jeg tager mine stiletter af og lister ind på min mors værelse. Hun sover. Jeg sukker lettet og går derefter med stille skridt ind på mit værelse. Jeg tænder min lille lampe og tager mit tøj af. Jeg gider ikke engang fjerne makeup eller børste tænder, jeg skal bare sove....

*Thors synsvinkel*

Jeg sidder i min seng og ved egentlig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ikke træt, selvom klokken er omkring 5. Egentlig har jeg bare lyst til at snakke med Karoline, men samtidig er jeg slet ikke i humør til overhovedet at se hende. Tænk at hun sagde at det er slut. Hvad var det der gjorde at hun ikke vil være sammen med mig? Jeg har jo intet gjort. Selvom hun sagde at det er pga hendes mor, så tror jeg også der ligger mere bag. Jeg lægger mig ned og lukker øjnene. Mine tanker forsvinder langsomt længere og længere væk, inden jeg til sidst sover.

Åhh nej, hvad skal der nu ske mellem Thor og Karoline? Er dette enden for deres forhold? Vil de nogensinde kunne fungere igen?