Fall in love

Kapitel 58

*Thors synsvinkel*

"Hey" smiler jeg da jeg kommer hen til drengene. De står ude i på gangen og snakker. "Hey mate" smiler Anthon og giver mig en hurtig mandekrammer. "Hvaa, hyggede dig og Karoline lidt i går? Spørger han kægt og giver mig en albue i siden. Jeg smiler skævt og trækker lidt på skuldrene. "Det kan man vel godt sige". Drengene griner og vi fortsætter med at snakke.

Vi bliver dog afbrudt af Agnes og hendes veninder, som kommer hen til os. "Heyy drenge" siger hun på sin altid bitchede måde. "Hey" svarer vi og kigger spørgende på hende. Siden hun kommer herhen uden videre må hun da have noget at sige. "Synes i ikke også bare Stefan og Karoline er såå cute?" spørger hun med sin stadige bitchede attitude. Den attitude har hun faktisk hele tiden. Jeg kigger undrende på hende. "Åhh, du vidste det ikke?" spørger hun og kigger helt uskyldigt på mig. "Hvad snakker du om?" svarer jeg lidt irriteret. "Ej undskyld, jeg troede du vidste at Stefan og Karoline har noget kørende. Og det er ikke ligefrem fordi de holder det hemmeligt" griner hun med en skinger stemme. Hun finder sin mobil frem og viser mig nogle billeder af Stefan der står imellem Karolines ben. På det ene kysser han hendes hals og på det andet hendes kind. Jeg kigger hurtigt rundt for at se om Karoline er i nærheden. Jeg spotter hende hurtigt udenfor, hvor hun sidder med sine veninder. Jeg tager Agnes mobil og går med hurtige skridt ud mod hende. "Hvad fanden er der galt med dig?" hører jeg Anthon vrisse efterfulgt af Agnes der bare siger "Upsi". Jeg er ligeglad med at hun siger det, bare tanken om at Karoline har løjet for mig gør mig rasende. Har holdt det hemmeligt og ladet som ingenting. Jeg åbner den tunge dør og går med hurtige skridt hen til hende. Hun opdager mig hurtigt og smiler til mig. Dog ændres hendes ansigtsudtryk hurtigt da hun ser mit. "Hvad så skat?" spørger hun bekymret og tager fat i siderne på mig. "Hvad fanden er det her?!" spørger jeg arrigt og viser hende billederne. Hun kigger skræmt op på mig over min hårde tone og kigger derefter på telefonen. "Kan vi ikke lige snakke?" spørger hun og begynder at gå. Dog går vi ikke mere end et par skridt før jeg stopper op. "Virkelig Karoline? Jeg troede du var anderledes?" siger jeg koldt. "Du forstår det ikke....." svarer hun men når ikke at sige mere før jeg afbryder. "Hvad forstår jeg ikke? At den nye fyr er mere interessant? Flottere? Mere populær? Var det derfor du havde så svært ved at svare på mit spørgsmål om du havde været mig utro" spørger jeg. Vi står i et øjebliks stilhed uden hun svarer. "Ved du hvad? Jeg tror ikke du behøver sige mere" siger jeg skuffet og vender om. Jeg kan høre hende kalde på mig, men jeg gider ikke snakke med hende nu.

Jeg går op til drengene igen og går med truende skridt hen til Anthon. "Vidste du noget om det her" vrisser jeg til ham. Han ryster undrende på hovedet. "Slap dog af Thor, jeg vidste ingenting, så lad dog vær med at lægge dine problemer på mine skuldre" svarer Anthon og skubber lidt til mig, så han kan gå forbi mig. Flot, nu har jeg mistet min pige og blevet uvenner med min bedste ven.

*Karolines synsvinkel*

"Thor vent" råber jeg efter ham, men han svarer ikke. Han fortsætter bare med at gå. Jeg kan mærke tårerne presse på. Hvad skal jeg sige til ham? Hvordan vil han nogensinde tro på mig, hvis jeg siger at det bare er Stefan og at det er ingenting. På billederne ligner det jo ikke ligefrem ingenting. Ja, hvad hvis han ikke engang vil snakke med mig. Jeg har jo ikke ligefrem været ham utro, men det er han jo sikker på. Jeg tørrer hurtigt tårerne væk og går med målrettede skridt hen til Stefan og hans slæng. "Det er fucking din skyld" siger jeg og prøver så vidt muligt at holde gråden inde. "Hvad snakker du om smukke" svarer han smilende. "På grund af dit lille stunt oppe i klassen, eller faktisk alle dine små flirtende "hændelser", så har Thor droppet mig. Kan du ikke bare lade mig være?" vrisser jeg surt og går væk fra dem. "Legen er ikke slut endnu prinsesse" råber han flabet efter mig, hvilket får mig til at stoppe op. "Du forstår det ikke vel? Du forstår ikke at det her ikke er en leg Stefan. Det var sjovt i starten, men det er ikke sjovt mere" sukker jeg og går videre. "Livet er en stor leg Karo, du kan ligeså godt vænne dig til det" råber han igen, men denne gang reagerer jeg ikke. Jeg kan simpelthen ikke overskue ham eller nogen andre. Jeg vil hjem. Jeg er ligeglad med om skoledagen på ingen måder er slut, jeg kan simpelthen ikke overskue mere nu.

()

Jeg træder ind af døren til mit hus og smider tasken på gulvet. Jeg farer ovenpå og ind på mit værelse. Jeg kaster mig i min elskede dobbeltseng og begraver mit hoved i min pude. Små hulk undslipper min mund mens et par tårer forlader min øjenkrog og falder ned på puden. Jeg tager min mobil op af mine jakkelomme, da jeg stadig har min jakke på, og tjekker om Thor tilfældigvis har skrevet. Måske har han skrevet at det hele var en fejl, men nej, ikke en eneste besked fra ham. Dog tikker der et par bekymrede beskeder ind fra pigerne, men det har jeg ikke overskud til lige nu. Jeg beslutter mig for at få noget koldt vand i blodet og går derfor i bad. Jeg rejser mig fra min seng og går med tunge skridt hen til min kommode, hvor jeg også har håndklæder. Jeg hiver et håndklæde, noget undertøj og en t-shirt, som Thor har glemt, med ned. Hvor er jeg dog ynkelig. 

Jeg ved ikke hvorfor, men nogle steder står der at kapitlet har 20 likes og andre steder står der 18. Men nu får i alligevel et nyt kapitel.

NYT KAPITEL VED 20 LIKES!