Fall in love

Kapitel 69

*Karolines synsvinkel*

Da jeg vågner er Thor væk. Jeg sætter mig op i sengen og kigger rundt. Jeg kigger på min mobil og ser klokken kun er 9. Hvorfor fanden er han allerede smuttet? Nårh det må han selv om. Jeg rejser mig fra min seng og tøffer hen til mit tøjstativ. Jeg har kun undertøj på, så jeg svinger lige en grå, tyng silke morgenkåbe om min krop. Jeg slæber min trætte krop nedenunder og ud i køkkenet, hvor jeg til min overraskelse ser Victor sidde med ryggen til. Jeg stiller mig i døråbningen og læner mig op af dørkammen med krydsede arme. "Øhmm godmorgen?" siger jeg undrende. Han kigger sig over skulderen, så vi får øjenkontakt. Han rejser sig og stiller sig overfor mig. "godmorgen" siger han koldt men med et sødt smil, hvilket undre mig. "Hvad laver du her? Hvordan er du kommet ind? Og du skal ikke sige min mor lukkede op, hun tog på arbejde klokken 6" spørger jeg og løfter mit ene øjenbryn. "Nej du har ret. Det var ikke din mor der lukkede mig ind, men Thor. Thor Farlov? Siger det dig noget?" spørger han spydigt. "Jaloux over min gode VEN er hos mig?" spørger jeg flabet og lægger tryk på 'ven', da det irritere mig at han ikke stoler på mig. "Nej, jeg er fanme ikke jaloux, mere mistroisk. Han åbner med morgenhår, så det er tydeligt han har sovet her. Og du kommer ned kun iført i undertøj..." Jeg afbryder ham hurtigt. "Stoler du ikke på mig eller hvad? Thor og jeg er fucking venner Victor. Han kom forbi i går aftes, fordi jeg ikke kunne sove. Vi snakke og faldt i søvn og da jeg vågnede var han skredet. Sikkert fordi du bad ham om det" vrisser jeg og går ind i stuen. Han går efter mig og stopper mig ved at tage fat om mit håndled. "Undskyld at jeg reagerer på den måde, men prøv at se det fra min side af. Hvordan ville du tænke hvis en letpåklædt pige åbnede døren, som ovenikøbet var min eks?" spørger han trist men med en svag irritation i stemmen.

"Victor vil du ikke være sød at tage hjem? Jeg er lige vågnet og har det, for at være ærlig, ikke særligt godt. Jeg kommer over senere, okay?" sukker jeg og smiler til ham. Jeg vil jo ikke skændes med ham, men bare være lidt alene. "Jo selvfølgelig, kommer du over klokken 15?" spørger han og tager min hånd. Jeg nikker og han kigger mig et kys i håret inde han lukker sig selv ud. Jeg dumper ned i sofaen og slapper af. Jeg er virkelig træt.

()

Jeg skynder mig ind i toget og sætter mig på den nærmeste tomme plads. Toget er faktisk ret fyldt når man tænker på at det er søndag. Jeg dumper ned ved siden af en gammel dame, som smiler venligt til mig. Jeg gengælder smilet og tager min mobil frem. Klokken er 14:41, så jeg skal snart være hos Victor. Jeg kører de få stop der nu er til Gentofte og stiger af. Jeg går ud fra stationen og begynder at gå ned mod Victor. Jeg mærker en brummen i min lomme. Jeg fisker min mobil frem og ser en besked fra Thor.

Thor: Hvor er du lige nu?

Karoline: I Gentofte faktisk, hvorfor?

Jeg går videre ned mod Victors hus, da jeg modtager endnu en besked. Denne gang en forholdsvis lang besked. Jeg rynker brynene og går ind på beskeden, mens jeg forsat går ned mod Victor.

Thor: Okay Karoline, hør her. Jeg kan ikke det her mere. Jeg synes du giver mig så mange blandede signaler og jeg er forvirret. Selvom jeg måske har lagt låg på det, så elsker jeg dig stadig og du er den pige jeg vil være med. Hvis du har det på samme måde, så mød mig ved indgangen på stationen om 10 min. Hvis du virkelig vil det her, så dropper du hvad du har gang i lige nu og kommer. Hvis ikke så vil jeg prøve min hårdeste kamp på at slukke mine følelser, fordi så ved jeg det er slut. Det er selvfølgelig ikke sådan at vores venskab også bliver ødelagt, men der kommer aldrig til at være følelser blandet ind i det. Jeg vil gerne videre i stedet for at sidde og vente på at du mirakuløst kommer tilbage, så nu tager jeg springet. Du skal ikke svare på denne besked med en undskyldning om hvorfor du ikke kommer. Enten kommer du eller også gør du ikke. Måske er det en meget voldsom besked jeg lige fyrer af her, men jeg bliver nød til at få svar. Jeg er der om 10 min og hvis du ikke er der efter et stykke tid, så er det bare sådan det er. Jeg håber du kommer, jeg elsker dig.

Jeg får den sygeste klump i halsen og stopper med at gå. Jeg kigger rundt og kæmper med at holde tårerne tilbage. Det er noget af en besked at få klasket i fjæset. Jeg går lidt frem og tilbage. Jeg står ved den sværeste korsvej lige nu og aner ikke hvad jeg skal gøre. I princippet er det mit valg mellem Thor og Victor. Thor er min bedste ven, hvilket han stadig vil være, hvis jeg vælger Victor, men problemet er at jeg ikke ved om der er nogle følelser i klemme. Og Victor er min flirt, kæreste, ja jeg ved egentlig ikke hvad vi er, men jeg har stærke følelser for ham.

Min hjerne kører på højtryk mens jeg prøver at samle mine hundredvis af tanker, som flyver rundt.

Karoline! Tag dig sammen og tæl til 10. Jeg ved jo i princippet godt hvad det rigtige at gøre er og det er netop det jeg gør nu. Selvom en som jeg holder utrolig fucking meget af bliver såret, så bliver jeg nød til det her. Jeg kigger op og går målrettet fremad.

Like og kommenter <3