Fall in love

Kapitel 49

*Karolines synsvinkel*

Døren åbner og Jacob kommer ind. Nu er de endelig alene. Jeg håber virkelig at hun tager sig sammen og tager initiativ. "Hvad sker der?" spørger Jacob undrende og kigger skiftevis på Thor og jeg. "Altså Laura kan lide Carlo, så jeg tænkte at de måske havde brug for et skub i den rigtige retning, hvis du forstår hvad jeg mener" griner jeg og sender Jacob et blink. Han nikker forstående og går videre indenfor. "Hvad skal du?" spørger Thor, hvilket får Jacob til at vende sig rundt. "Ikk noget, jeg kommer om lidt" svarer han hurtigt og forsvinder rundt om hjørnet. Det må han selv om, så klarer Thor og jeg det bare. Jeg skimter ud af vinduet og ser at Carlo og Laura sidder i lidt akavet stilhed, ligesom jeg havde forventet. Hvis ingen af dem tør at gøre noget, så må jeg jo bare. Jeg åbner døren og går ud mod dem. Thor følger automatisk med og tager fat i mit håndled for at stoppe mig. "Hvorfor går du nu også?" spørger han og kigger mig i øjnene. "Jeg skal bare lige hjælpe dem, de er fanme håbløse" griner jeg og tager fat i Thors hånd, så han går med mig. Jeg sætter mig op på bænken ved siden af Laura og Thor ved siden af mig. "Hvor fanden har i været henne?" spørger Carlo og kigger på os. Thor sender ham et flabet smil og svarer "Det ville du gerne vide, hva?". "Hvor er i klamme" griner Laura hvilket får mig til at give hende en albue i siden. "Hvilken beskidt tankegang er det lige at du har? Måske burde dig og Carlo tage samme tur" griner jeg flabet og kigger over på Carlo. Laura giver mig hurtigt et dræberblik, hvilket bare får mig til at grine endnu mere.

"Øhm jeg holder en fest i weekenden, og jeg tænkte på om i vil med?" spørger Carlo hvilket får mig til at nikke. "Selvfølgelig, vi kommer" smiler jeg og skal til at snakke videre da klokken ringer. "Nå, vi ses bare senere ikk?" spørger jeg og hopper ned fra bænken, efterfulgt af Laura. "Selvfølgelig" svarer Thor.

Vi går op af trapperne og hen mod vores klasseværelse. Jeg stopper op for at hænge min jakke, men Laura fortsætter bare ind i klassen, da hun undlod at tage jakke på da vi gik udenfor. Jeg fumler lidt med at tage jakken af og få min mobil op af den ene lomme. Jeg skal lige til at hænge min jakke, da jeg mærker et klask i røven. Jeg regner selvfølgelig med at det er Thor, men alligevel kigger jeg lige. Til min overraskelse ser jeg Stefan går forbi mig med et skævt smil klasket i fjæset. "Hey smukke" siger han en anelse køligt og giver mig elevatorblikket inden han forsvinder ind i klassen. Det var mærkeligt, hvad skulle det til for?

Jeg går ind i klassen og mærker straks Stefans blik på mig, dog ignorerer jeg det bare og sætter mig ned på min plads. For at være helt ærlig, så gør hans blik mig lidt utilpas. Hvad er det han vil? Han er startet for sådan 2 timer siden og han udstråler allerede at han tror han ejer det her sted. Tss. Vores engelsklærer træder ind af døren og går hen mod kateteret. Hun smider sin tunge taske på bordet og kigger lidt forvirret ud i klassen. Vores engelsklærer er altid lidt rundt på gulvet, jeg ved ikke hvad der er med hende. Hun får øje på Stefan og går med hurtige små skridt ned mod ham. "Du må være Stefan" siger hun venligt og rækker hånden ned mod ham. Han tager den, nikker og kigger ligegyldigt på deres hænder. "Velkommen i klassen" smiler hun og går op til tavlen. "I dag skal vi starte et nyt emne, jeg har forberedt en lille opgave til jer. Der er både en gruppeopgave og en individuel opgave. Og inden i spørger, NEJ i laver ikke selv grupper. Jeg laver dem, så hvis i bare sætter jer i de grupper jeg nævner om lidt, så kan vi komme i gang". Jeg kigger rundt, det er ikke ligefrem det bedste udvalg der er i den her klasse. De eneste jeg vil i gruppe med er faktisk Laura og Anthon, så jeg kan næsten ikke undgå at komme i en nederen gruppe. Jeg er jo i princippet også stadig "den nye pige" i klassen, så jeg kender ikke de andre særligt godt. "Mads og Emma, Anthon og Sofia....." hun begynder at råbe grupperne op og inden længe er alle grupperne lavet, jeg opdager hurtigt at jeg ikke er blevet råbt op endnu. "Mangler jeg nogle?" spørger hun og kigger ud. Jeg rækker akavet min hånd i vejret. "Åhh, det må i undskylde, i er begge nye så ingen af jer står på elevlisten, men i danner bare gruppe så". Jeg opfatter hurtigt at den anden person er Stefan, fair nok, så lærer jeg ham da at kende. Jeg kigger over på hans plads og møder han blik. Jeg laver et nik hen mod døren, for at hentyde til om vi skal sætte os udenfor og arbejde. Han nikker en enkelt gang og jeg rejser mig op. Jeg går op til læreren for at få en opgave og fortsætter bare udenfor. Jeg regner med at han følger med, så jeg gider ikke engang tjekke om han er med. Jeg åbner den store dør og sætter mig ud på bænken. Kort efter kommer han slentrende hen mod mig og sætter sig overfor mig. "Nåå, så du er den nye babe i klassen?" spørger han og kigger på mig. Jeg griner lidt. "Hvad er du så? Den nye badboy?" spørger jeg flabet og kigger ned i papiret. "Vi kunne være et godt par, hva" smiler han lumsk, men med kolde øje. "Jaja, skolens par" svarer jeg ironisk og himler med øjnene. Der er lidt stilhed mellem os, opgaven har vi begge droppet da vi simpelthen ikke gider. "Hva, hvad med dig og Agnes? I ser ud til at komme godt ud af det med hinanden" siger jeg for at bryde stilheden. "Du er måske jaloux?" spørger han flabet. Jeg ryster på hovedet og kigger ligegyldigt på ham. Hvorfor er han så rapkæftet hele tiden. Han har hele tiden noget flabet at sige.

Husk at like <3