Fall in love

Kapitel 70

           

*Karolines synsvinkel*

Jeg kommer sikkert til at fortryde det her, men jeg elsker Thor og det kan jeg ikke flygte fra. Lige meget hvor meget jeg ønsker at det fx er Victor jeg skal være sammen med, så føler jeg bare ikke det samme. Jeg kan virkelig godt lide Victor, men der er intet der slår det Thor og jeg havde og de følelser jeg har for ham.

Jeg småløber over vejen. Jeg er så nervøs, og spørg mig ikke hvorfor, for jeg ved det virkelig ikke. Jeg har kvalme, ondt i maven og er pisse stresset.

Jeg er der næsten. Om 1 minut. Jeg kigger på mit armbåndsur og ser at klokken er 15:02. Der er gået 10 min nu, så han burde være der. Jeg krydser det sidste fodgængerfelt og står nu 10 meter fra stationen. Jeg kigger diskret derhen og ser Thor stå og kigge forventningsfuld rundt. Der står han i sin grå Nike hoodie med hætte på, mens hans lyse hår blæser diskret ind foran hans smukke ansigt. Jeg står i et øjeblik og betragter ham inden jeg går nogle skridt fremad så han kan se mig. Hans blik fanger mit og jeg mærker langsomt sommerfuglene vokse i min mave. Allerede nu ved jeg at det her er det rigtige. Jeg elsker virkelig Thor. Det gør jeg virkelig. Jeg smiler til ham og han gengælder det straks.

Jeg sætter i løb og kaster mig i hans varme farv. Han krammer mig hårdt ind til sig, som om han aldrig vil give slip igen, hvilket jeg heller ikke håber han gør. Han er min, kun mig, og han hører til hos mig.

En savnet følelse af tryghed, kærlighed og glæde spreder sig i min krop. "Jeg elsker også dig" hvisker jeg i krammet, som en hentyd til hans besked. Han presser mig ekstra hårdt ind til sig og kysser mig flere gange i håret. Han svinger mig lidt frem og tilbage inden han slipper mig. Han holder dog stadig sine hænder på min talje. "Det var noget af et tilfælde at du lige var i Gentofte, når jeg mest havde brug for dig. Brug for at vide vi stadig havde en chance" smiler han og stryger sine tommelfinger hen over min hofte. Jeg nikker bare og svinger mine arme om hans nakke. "Det kaldes skæbnen" griner jeg og kysser hans kind. "Hvad laver du egentligt her?" spørger han sødt. "Jeg skulle faktisk hjem til Victor" sukker jeg frustreret da jeg kommer i tanke om hvad jeg skal nu. Fortælle Victor det. "Ohh" mumler Thor og kigger lidt ned. "Jeg burde nok stadig tage derhjem og tale med ham" smiler jeg og nusser hans nakkehår. Han nikker smilende. "Men ikke liiige nu" griner han og fører sine læber mod mine. Kysset starter ud med at være blidt og romantisk, men udvikler sig hurtigt til at være voldsomt og grådigt. Han går et par skridt med mig, så jeg står presset op af muren mens han stadig kysser mig heftigt. Hans ene hånd sniger sig ned mod min røv, som han klemmer blidt. Jeg griner lidt og trækker mig.

"Vi må klare den her senere, jeg vil virkelig gerne have det med Victor overstået. Jeg har lidt dårligt samvittighed" sukker jeg og sniger mig forbi Thor. "Vi ses hjemme hos dig klokken 17, okay?" spørger jeg og peger mod ham, mens jeg begynder at gå baglæns ud mod vejen. "Det kan du lige bande på" smiler han blinkende.

()

Jeg tager de få trin der er op til Victors hoveddør og tager en dyb indånding, inden jeg banker på. Jeg hører skridt komme nærmere og ser Victor åbne døren med et stort smil. Jeg smiler falsk til ham og får dårlig samvittighed, da jeg nok kommer til at ødelægge hans humør og stemningen. Han læner sig fremover, for at kysse mig, men jeg vender mit hoved, så han kun rammer min kind. Han kigger undrende på mig, rynker øjenbrynene og træder til side, så jeg kan komme ind. Jeg trisser ind på hans værelse med ham og stiller mig nervøst ved vinduet. Han sætter sig tungt i sengen og kigger på mig. Stilheden breder sig og jeg ved godt jeg egentlig burde sige noget, men jeg kan bare ikke. Jeg kigger ud af vinduet, hvor mennesker passere forbi ude på gaden.

Jeg sukker tungt og vender mig mod ham. "Victor, vi må tale sammen" siger jeg og kigger lidt ned. Selvom jeg er en ret selvsikker person, så er dette ikke ligefrem noget jeg har lyst til. For at være ærlig, så tror jeg ikke der er nogen der nyder den situation jeg er i lige nu. Han kigger ventende op på mig. Jeg sætter mig i sengen og klør mig lidt i håret. "Jeg tror det er bedst vi...." jeg holder en pause og kigger ned i mine hænder. "Vi holder en pause" "En pause?" spørger han og griner, som om det er det mest latterlige han nogensinde har hørt. "Du vil simpelthen holde en pause?" spørger han med et løftet øjenbryn. "Ja Victor, eller måske ikke en pause, det er slut" siger jeg og står fast ved min beslutning. "Lad mig gætte.... Thor Farlov?" spørger han hånende, hvilket overrasker mig. Det var ikke ligefrem den reaktion jeg havde forventet for at være ærlig. "Nej Victor, Thor og jeg er bare venner" svarer jeg og lyver måske en smule. "Hvad er problemet så?" spørger han denne gang mere rolig. "Jeg føler bare ikke det er rigtigt... Kan vi ikke bare være venner?" spørger jeg forhåbningsfuldt og kigger på ham. "Tjo, hvis det er sådan du har det" mumler han. Jeg nikker og læner mig op af væggen. "Jeg vil virkelig ikke miste dig" smiler jeg. "Lad os få det til at fungere som venner" svarer han smilende og lægger en hånd på mit ben.

Det er rart at det er overstået og han tog det overraskende pænt. Jeg tror aldrig jeg har hørt om så rolig et brud som dette, men det er bare dejligt. Det lettede virkelig den ubehagelige klump i halsen.

Husk at like og kommentere <3