Fall in love

Kapitel 67

*Karolines synsvinkel*

Jeg går op på OC og kigger kort rundt. Okay han er i hvert fald ikke indenfor. Jeg går hen mod døren til tagterrassen og åben den. Jeg træder udenfor og kigger rundt. Jeg får hurtigt øje på Thor der sidder med 2 utroligt kønne piger på hver sin side. Jeg griner opgivende "Du er da ikke til at styre". Han kigger op på mig, hvilket de 2 piger, som jeg ikke kender, også gør. "Jeg troede ikke du ville dukke op" siger han hurtigt og rejser sig. "Klokken er 6 minutter over, har du ingen tålmodighed? Jeg har endda skrevet at jeg var et par minutter forsinket" griner jeg og tager en tot hår bag øret. Den ene pige kigger nervøst på os. "Jeg vidste ikke han havde en kæreste, undskyld". Jeg smiler venligt til hende. "Bare rolig, han er ikke min kæreste" svarer jeg, så hun ikke får dårlig samvittighed eller noget. "Nårh" smiler hun og sætter sig til at snakke med hendes veninde.

Thor og jeg sætter os i den anden 'bås' udenfor. "Tjekker du slet ikke din telefon?" spørger jeg og tager et af de tæpper der ligger over mig. Jeg holder det over mod Thor, som en hentydning til om han også vil have noget af tæppet. Han ryster svagt på hovedet. "Næ" smiler han svagt og klør sig lidt i nakken. Jeg ser hans kop i hånden. "Du er det mest utålmodige menneske jeg længe har mødt, kunne du ikke engang vente med at bestille til jeg kom?" spørger jeg og flækker af grin. Thor sukker og virker lidt nede. "Er der noget galt?" spørger jeg undrende. "Ja der er jo nok en grund til at jeg skrev det er vigtigt, ikk?" vrisser han og piller lidt ved sin kop. "Hvad er der galt?" spørger jeg og ligger en hånd på hans skulder. Han kigger fortsat ned i jorden. Jeg ser de to piger gå, hvilket gør at vi sidder helt alene udenfor. Det er også bedst, hvis Thor skal sige noget privat. "Jeg har rodet mig ud i noget lort" mumler han og læner sig tilbage. Han kigger koldt rundt, for at se om nogle har mulighed for at høre med og derefter ud på hustagene. "Du ved jo godt at jeg har hængt en del ud med Stefan og hans venner" starter han og kigger fortsat væk fra mig. Jeg nikker, hvilket jeg regner med at han kan se. "Argh jeg er fuckt" brummer han og kigger for en gangs skyld på mig, men kun for et øjeblik. "Thor! Kig på mig" siger jeg alvorligt. Han vender langsomt sit ansigt mod mig igen og jeg kigger ham dybt i øjnene. Jeg lægger begge mine hænder på hans skuldre og klemmer blidt. "Du kan sige det til mig, okay? Jeg er her for dig" siger jeg og smiler til ham. Han nikker med et tungt og dybt suk. "Jeg.... Jeg sælger stoffer okay?" sukker han frustreret og kigger væk fra mig. Jeg kigger chokeret op på ham. Det var ikke lige hvad jeg regnede med. "Du gør hvad?!" spørger jeg med store øjne. "Du hørte mig jo godt, så lad vær med det der" vrisser han.

Jeg tager mine hænder til mig og lægger dem på mit skød. "Hvorfor?" spørger jeg stille, nærmet hviskende. "Da jeg hang ud med Stefan.... Så var jeg jo med til det de gjorde. Jeg fandt ud af at Stefan lavede virkelig gode penge ved at sælge lidt stoffer til de fester vi gik til. Det var ikke min tanke at være med, men Stefan fik mig overtalt. Han satte mig ud på alle de 'opgaver' han ikke gad eller var for risikable, men jeg vidste ikke at det kun var lorte opgaverne han gav mig. Jeg var virkelig tæt på at blive taget en dag, men jeg slap væk. Efter du sagde jeg skulle stoppe med at hænge ud med dem, så sagde jeg til Stefan at jeg var ude af hans lille forretning. Han blev pisse sur og sagde at hvis jeg skrider, så stikker han mig til mine forældre først. Hvis jeg stadig ikke er med, så melder han mig til politiet.... Han er så syg" svarer han. Jeg kigger virkelig chokeret på ham. "Fuck Thor" mumler jeg og kigger ned i jorden. "Prøv at hør her. Jeg snakker med Stefan okay? Du skal ikke rodes ind i hans fuckt up liv, for sådan er du ikke. Jeg kender dig og jeg ved at vi sammen kan komme ud af det her" Han kigger op på mig og ryster på hovedet. "Du kan ikke snakke med ham, jeg må jo ikke sige det til nogle, men tak" sukker han. Der falder en trykket stilhed mellem os. "Mine mor slår mig ihjel... Jeg plejede at være den gode dreng" sukker han og bryder stilheden. Jeg rykker over til ham og trækker ham ind i et langt og varmt kram. "Vi kommer igennem det her uden at nogle får det at vide. Hverken dine forældre eller politiet. Og husk, det ville være at skyde sig selv i foden, hvis Stefan siger det, for så finder man jo ud af at det også er ham, så bare rolig" mumler jeg i krammet og trækker ham ekstra meget ind til mig. "Du har nok ret. Tak Karo, du er den eneste der ved det og jeg stoler virkelig på dig" svarer han og trækker sig fra krammet. "Jeg lover at du kan stole på mig Thor". Igen bliver der stille. Jeg skurer over på hans halvkolde latté i hans hånd og mærker tørsten i min hals. "Må jeg?" spørger jeg og nikker mod hans kop. "Selvfølgelig" svarer han og rækker mig den. Jeg tager en tår. "Tak" smiler jeg. "Du har noget over læben" smiler han. Jeg tager min tunge og prøver at fjerne det, men det lykkes ikke. "Neeej, ikke der" griner han og tager sin hånd mod mit ansigt. Han tager sin tommelfinger og fjerner det langsomt. Han kigger mig dybt i øjnene. Vores ansigter er meget tætte på hinanden. Jeg kan mærke hans varme ånde mod mine læber. Han fører langsomt sine læber mod mine. "Thor" hvisker jeg og bider mig selv i læben, hvilket får ham til at stoppe. "Det her er forkert". Han sukker irriteret og fjerner sit ansigt fra mig. "Jeg ved det godt, det var ikke min mening. Undskyld" mumler han. "Det okay" Jeg smiler og lægger mit hoved på hans skulder, hvilket får ham til at lægge sin arm om mig og trykke mig godt ind til sig.

Husk at like og kommentere <3