Fall in love

Kapitel 65

           

*Karolines synsvinkel*

Mandag morgen... Som om jeg magter. Thor har skrevet en del gange siden hvad der skete i fredags og lørdags, dog har jeg ikke gjort så meget for at holde samtalen i gang. Selvfølgelig svarer jeg, men jeg kan ikke komme over hvad jeg har gjort. Jeg har lige været Victor utro. Eller jeg ved ikke om jeg ligefrem har været ham utro, da vi jo ikke er et par, men derfor har jeg stadig voldsom dårlig samvittighed. Jeg har jo også løjet for ham. Han havde ringet virkelig mange gange lørdag morgen, og da jeg endelig ringede tilbage fandt jeg ud af at han havde været forbi, men jeg var jo ikke hjemme. Jeg løj og sagde at jeg havde sovet hos Laura, han troede ikke på det, men jeg fik ham til sidst overbevist. Laura ved intet om det, så jeg ved ikke hvad jeg skal sige, hvis hun finder ud af det... Den tid, den sorg. Er det ikke det man siger? Der går ikke længe før mine løgne indhenter mig.

Jeg rejser mig fra sengen og går over for at finde noget tøj. Jeg kigger ud af vinduet og ser regnen sile ned og grå skyer der dækker himlen. Jeg vælger derfor at tage et par casual sorte kontorbukser og en lækker grå hoodie. Mit hår lader jeg hænge og min makeup er meget enkel. Bare lige lidt for at friske mit ansigt op.

Jeg snupper et æble og er egentlig klar til at gå. Klokken er også ved at være 7:12, så hvis jeg vil nå i skole uden at stresse, så kan jeg ligeså godt smutte med det samme. Jeg hopper i mine sorte vans old skool og en læderjakke.

Jeg træder udenfor, regnen er næsten stoppet, men det drypper stadig lidt og det er virkelig koldt. Man kan godt mærke at efteråret langsomt er på vej. Jeg tager hætten fra min hoodie på og går derefter ned til stationen.

()

Jeg ankommer til skolen. Toget kom lige da jeg var nået hen til stationen, så jeg kom hurtigt afsted. Klokken er faktisk kun 7:39. Eller kun og kun, men de fleste på årgangen møder først et par minutter inden klokken ringer. Jeg stiller min taske i klassen og sætter mig ud på et bord ude på gangen. Jeg finder min mobil frem og surfer lidt rundt på de forskellige medier. Dog bliver jeg afbrudt, da en person stiller sig foran mig. Jeg kigger op og møder Thors ansigt med et voldsomt stort smil. "Hey smukke" smiler han og kysser mig kind. "Thor, kom lige" sukker jeg og hopper ned fra bordet. Jeg går lidt længere ned af gangen, hvor jeg er helt sikker på at ingen hører os. "Fik du ikke nok?" spørger han kækt. "Hvorfor forstår du ikke at det var en fejl?" sukker jeg opgivende og kigger ned i jorden. "Aldrig, for det var ikke en fejl" smiler han. "Jo det var Thor, jeg kan virkelig godt lide Victor.... Og jeg har lige været ham utro med min ex" siger jeg, men mumler det sidste for at Thor ikke skal høre det. Dog tror jeg han gør, da han kigger op på mig. Det lyder også mærkeligt. Ex. Det lyder næsten forkert. Vi står i stilhed og kigger lidt akavet rundt inden jeg fortsætter med at snakke.

"Thor, jeg holder virkelig meget af dig og jeg vil virkelig gerne være sammen med dig, men ikke på den måde. Jeg vil gerne have vi er venner, og kun venner" siger jeg og kigger forhåbningsfuldt op på ham. "Hvorfor? Hvorfor kan vi ikke prøve at få det til at fungere?" spørger han lidt irriteret og læner sig op af væggen med den ene skulder. "Vi har vel haft vores chance, og jeg har jo Vict..." mere når jeg ikke at sige før Thor afbryder "Hvorfor bruger du hele tiden Victor som en undskyldning? I er jo ikke engang sammen" sukker han frustreret og kører en hånd gennem håret. Igen bliver der stilhed, og det er faktisk virkelig akavet. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, så jeg håber bare han snart bryder stilheden.

"Det fint" sukker Thor opgivende "Jeg vil vel hellere have dig i mit liv som ven, end slet ikke" smiler han. Jeg smiler og giver ham et forsigtigt kram. "Men vil du, for min skyld, ikk nok lade vær med at hænge ud med Stefan og være sådan? Jeg savner den gamle dig" smiler jeg og krammer ham ekstra hårdt ind til mig. "kun fordi det er dig der beder mig om det" svarer han og trækker sig fra krammet. "Men alle de andre hader mig jo" sukker han og klør sig lidt i nakken. "Nej de gør ej, de bryder sig bare ikke om hvordan du opførte dig på. Bare begynd at snak med dem igen, vis du er den gamle dig. Evt sig undskyld for at have røvrendt dem" griner jeg og stikker hænderne i lommerne. "Tak" smiler han. "Ses vi senere?" spørger han og begynder at gå baglæns ned mod sin klasse. Jeg nikker, hvilket får ham til at smile, vende sig om og gå rigtigt.

*Thors synsvinkel*

Selvom vi har aftalt bare at være venner, så betyder det ikke at jeg stopper med at kæmpe for hende. Hun hører til hos mig, så jeg stopper ikke før hun indser det. Dog vil jeg ikke ødelægge hendes forhold til Victor, jeg har ikke tænkt mig at være det der svin der bare gør alt for at de bliver uvenner. Det er hendes valg hvem hun vil være sammen med, og hvis hun vil være med Victor, så må jeg bare acceptere det. Jeg vil bare have hun er glad, for så er jeg glad. Men min plan er at få hende til at se at vi hører sammen. Jeg må vel bare være der for hende? Være den person hun forelskede sig i, i første omgang.

NYT KAPITEL VED 25 LIKES <3