Fall in love

Kapitel 31

*Thors synsvinkel*

Det mandag morgen. Karoline har ikke svaret hele weekenden. Jeg har ringet og skrevet. Jeg har endda taget hjem til hende, men det var bare hendes mor der åbnede med store, og også lidt irriterede øjne. Hun kiggede meget mærkeligt på mig og sagde "Karoline er ikke hjemme" mens hun smækkede døren i. Jeg ved hun løj. Jeg kiggede nemlig op mod vinduet og så Karoline. Hun kiggede på mig med sårede øjne og forsvandt så.

Jeg ryster hovedet og står op. Hvis hun ikke kommer i skole i dag ved jeg ikke hvad jeg gør. Har jeg gjort noget forkert? Sagt noget forkert?
Jeg rejser mig op og tager tøj på, børster tænder og går derefter ud i køkkenet for at spise morgenmad. Der går ikke et sekund hvor jeg ikke tænker på Karoline.

*Karolines synsvinkel*

Jeg vil ikke i skole i dag. Jeg vil ikke se Thor. Ikke efter det min mor har sagt. Jeg sætter mig ned og tænker tilbage på den forrige dag.

"Karoline må jeg lige snakke med dig?" spørger min mor i dørkammen til mit værelse.
"hmm" svarer jeg tilbage og vender ryggen til hende.
"Er din kæreste Thor Farlov? Spørger hun med en bekymrende stemme?
Jeg nikker svagt.
"Karoline han er en løgner"
"Godt forsøgt mor, jeg dropper ham ikke"
"Jeg så Thor her den anden dag. Han er ikke et mennesker du skal stole på."
"Hvad har han gjort?" Jeg kigger på hende. Hun svarer ikke. "Mor hvad har han gjort?!"

"KAROLINE" råber min mor og jeg vågner op fra mit dagdrømmeri. Tårerne begynder at trille ned af kinderne på mig, kun fordi jeg tænker på hvad min mor sagde til mig i lørdags.
"KLOKKEN ER MANGE, DU SKAL AFSTED"
Jeg kigger på uret er ser den er 7:30. "Shit" mumler jeg og løber nedenunder. Jeg tager sko og jakke på. Jeg skal lige til at løbe ud af døren da min mor stopper mig. "Husk at holde dig fra Thor" smiler hun og kysser mig i panden. "Jajaj mor" svarer jeg og løber ud af døren, jeg tørre tårnede væk fra kinderne. Jeg skal skynde mig, mit tog kommer om 5 min.