Hot Mess

~ Kapitel 45 ~

Det er søndag, jeg har siddet og læst i en bog hele dagen der er ikke så meget andet at lave, da jeg stadigt ikke har hverken min mobil eller min computer, i morges ved morgenmaden, var min mor helt stille, hun har et blåt øje, som hun havde prøvet, at dække det med makeup, men jeg kunne tydeligt se det, jeg banker hårdt min hånd ind i væggen, hvad skal jeg gøre, jeg kan ikke bare sidde og høre på min mor der får tæsk, nogle glas klinger nedenunder og jeg åbner stille min dør, jeg lister hen til trappen og kigger diskret ind mod køkkenet, min far sidder omringet af tomme glasflasker øl, han bunder en og slår den ned i bordet, jeg gisper og halv løber ind på mit værelse er min far alkoholiker igen, jeg har set ham sådan før, men det er mange år siden, "hvad skal jeg gøre" hvisker jeg for mig selv, nogle tunge trin kommer gående mod mit værelse, jeg kigger panisk på døren, min far braser den op og tumler ind på mit værelse, "far hvad laver du" spørg jeg, med en panisk stemme, han kigger vredt på mig og tumler hen mod mig, jeg skriger af smerte, da de første slag strømmer ind, men langsomt er det som om, jeg ikke kan mærke noget, "Chris" råber min mor bange og river ham af mig, jeg sætter mig op og tørre noget blod væk fra min sikkert flækket læbe. 

"Undskyld Skye" siger min far stille og går så derefter hurtigt ud af mit værelse, jeg rejser mig op og går hen til mit spejl, mit ene øje er hævet og min læbe er flækket, "kom skat nu skal jeg vaske dig" min mor tager blidt fat i mine skuldre og guider mig ud på toilettet, hun finder en klud frem og skylder noget vand på den, "din far er bare lidt stresset lige nu, du skal ikke tage dig af det, hvis nogen spørg væltede du ned af trappen okay," min mor ser seriøst på mig og dupper hårdt kluden på min læben, jeg nikker uden at sige noget, "sådan gå så i seng" hun skubber mig mod mit værelse, jeg går stille derind, hvad skal jeg stille op med det her, hvis det ikke snart bliver bedre, så sker der måske mere end bare at jeg får tæsk.

___

Jeg svinger min rygsæk over min skulder og kigger mig selv en sidste gang i spejlet, jeg har nogenlunde kunne dække lidt af mit blå øje, men min læbe kan jeg ikke gøre noget ved, jeg sukker og går stille nedenunder, min far kommer gående med en kop kaffe, han kigger på mig og kigger så hurtigt væk igen, "vi kører nu" han stiller sin kop fra sig og tager sine sko på, jeg svare ham ikke og tager min jakke på, "farvel Emily" råber han til min mor, jeg siger intet til ham under hele bilturen, lige da vi kører ind på skolens grund rømmer han sig, "du ved godt, hvad du skal sige, hvis de spørg" siger han uden at kigge på mig, jeg nikker, "sig det" råber han af mig, jeg fare sammen af chok og kigger forskrækket på ham, han kigger alvorligt på mig, "at jeg er væltet ned af trappen" siger jeg stille, han nikker og jeg skynder mig ud af bilen. 

Jeg åbner mit skab og trækker mine bøger ud, jeg tjekker alt igennem og smækker så skabet i, næsten alle kigger på mig og hvisker om, hvad der kan være sket, jeg overhørte endda nogle hviske til hinanden om, at Alex har tæsket mig, jeg smiler over kommentaren, som om Alex kunne finde på, at banke mig, jeg går med et tomt blik mod min klasse, hvor jeg skal have min første time, jeg skubber døren op og går stille ind, klassen bliver helt stille og der bliver hvisket, jeg går målrettet ned i bunden af klassen og sætter mig helt ude i hjørnet, jeg kan høre nogle høje grin udenfor klassen og Jake, Noah og Alex kommer ind i klassen, pigernes opmærksomhed bliver hurtigt rettet mod dem, jeg synker ned på min stol, jeg vil for alt i verden ikke have, at de kigger herned, jeg har ikke snakket med Alex siden han kørte fra mit hus i vrede, så han er sikkert stadigt pisse sur. 

De stopper, snakker med nogle af pigerne og jeg ser en mulighed for, at gemme mig bedre jeg kører min stol ned, lægger mit hoved ned på bordet og dækker det med mine arme, så det ser ud som om jeg sover, "ser man det Jackson er stadig træt, selvom hun har ligget hjemme hele weekend," Jake smider sig selv i stolen ved siden af mig, jeg svare ham ikke, men bliver ved med at gemme mig i mine arme på bordet, "hva så Skye hvad sker der for, at din far er blevet så streng" Noah sætter sig på stolen foran mig og triller den hen til mit bord, "jeg ved det ikke," siger jeg ned i bordet, "rejs dig nu op timen begynder om lidt," Jake puffer til mig, men jeg bliver liggende, drengene bliver stille og jeg er sikker på, at de kigger forvirret på hinanden, "Skye er der noget galt" spørg Noah stille, "bare træt" svare jeg ham hurtigt, han griner og mumler "same" vores lærer kommer ind i klassen og banker hårdt i bordet, "øjnene heroppe" siger hun strengt og fumler med nogle bøger, Noah triller frem til sit bord igen, jeg sukker stille og håber på at min lærer ikke ser mig, "Skye Jackson du skal ikke sove nu" siger hun strengt, jeg svare hende ikke og bliver liggende, Noah og Jake små griner lidt, "Skye kig herop nu" hun råber strengt af mig, drengene flækker endnu mere af grin, jeg kan endda høre Alex grine med dem nu, "enten kigger du herop nu, ellers er det op på rektorens kontor" hun stamper irriteret i gulvet, jeg sukker. 

Jeg løfter langsomt mit ansigt fra mine arme og kigger koldt op mod tavlen, drengenes grin stopper og de kigger alle alvorligt på mig, jeg ignorer deres blikke og lader som om, jeg følger med i hvad vores lærer siger, jeg skriver hurtigt nogle noter ned og kigger igen op, jeg får kort øjenkontakt med Alex, hans trækker sine øjenbryn sammen og kigger forvirret på mig, jeg kigger hurtigt væk fra ham og op på tavlen igen, Jake prikker til mig, "hvad er der sket" han kigger seriøst på mig, jeg trækker på skulderen, "hvad mener du" spørg jeg dumt, han kigger alvorligt på mig, "jeg er seriøs Skye, hvad er der sket med dit ansigt" han siger det lidt højere, den her gang Noah og Alex vender deres opmærksomhed mod vores samtale, jeg griner et stille falsk grin, "nåår jeg faldt bare ned af trappen," jeg smiler falsk til dem, Alex kniber sine øjne sammen, jeg ved han ikke tror på mig, men han har intet valg, fordi det her er den eneste historie de får ud af mig, "i må gå ud i grupper og lave jeres opgaver," jeg rejser mig hurtigt og spurter nærmest ud af lokalet, "Skye vent" Jake tager fat i min arm og hiver mig tilbage, jeg glipper hurtigt med mine øjne og et flahsback fra i går kommer frem. - Jeg prøver, at  skærme slagende med mine arme, men han hiver dem væk. - Jeg glipper med mine øjne og hiver forskrækket min arm til mig igen, Jake kigger undrende på mig og jeg smiler falsk til dem igen, "hvis i vil arbejde i gruppe med mig, skal i da bare spørge" min stemme er skinger, og jeg prøver på ikke, at græde de nikker, vi går hen til et bord. 

"Jeg forstår intet af det her," Noah klapper sig selv hårdt på panden og Jake griner af ham, jeg læser opgaven igennem igen, "det ik så svært" konstatere jeg og kigger op, Alex øjne går fra min læbe til mit øje hele tiden, han har intet sagt siden, vi satte os ned, stemning imellem os er ekstremt akavet, og jeg ved han kan se direkte igennem mig, det er det jeg er mest bange for, "har ingen fortalt dig, at det er uhøfligt at stirre Alex" siger jeg skarpt til ham, han ryster på hovedet, "jeg tror ikke på dig" siger han stille, og jeg ruller mine øjne af ham, "jeg har ikke brug for at du tror på mig, du kan tro lige hvad du vil," jeg kigger seriøst på ham, og han kigger seriøst tilbage på mig, "hvem slog dig" siger han stille, jeg bider mig selv i kinden og undviger hans spørgsmål, "ingen andre end trappen, så let it go" vrisser jeg, jeg rejser mig frustreret op, han rejser sig også, "dit kropssprog og dine øjne siger noget andet,"  han går tættere på mig og jeg rynker mine bryn og ser surt på ham, "den eneste der såre mig her er dig," jeg ved det er et ømt emne, jeg bragte op, men jeg har intet andet valg, han vil ikke lade det her gå, medmindre jeg bringer det op, "Skye stop" Noah og Jake rejser sig spændt op, "nej jeg vil ikke stoppe, ligesom du ikke kunne stoppe med, at såre mig gang på gang," udenpå er jeg rigtigt sur lige nu, men inden i smerter det mig dybt, at se hvor hårdt ramt Alex bliver af alle mine ord. 

"Hey stop begge to" Jake peger med sin finger mod os, Noah nikker enigt, "kan i ikke lade vær med at skændes hele tiden" siger Noah anklagende, jeg knytter mine hænder sammen og presser hårdt til, da det er det eneste, der kan stoppe mig i, at fortælle dem om hvad der i virkeligheden er sket med mig.